Cepos: En SU-reform er den lavest hængende reformfrugt

SU'en på kandidatdelen bør omlægges til lån, for overordnet set er de kandidatstuderende en stærk gruppe, der kan forvente at tjene mange penge senere, skriver Mads Lundby Hansen. 

Placeholder image
Jeg har en forventning om, at lavere SU vil betyde, at unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering, skriver Mads Lundby Hansen. Foto: Jesper Rais/AU Foto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mette Frederiksen har fornuftigt spillet ud med et forslag om en betydelig beskæring af dimittend-dagpengene. Det vil få mange flere nyuddannede akademikere hurtigere i job. Men der er et yderligere potentiale for at få flere unge i job - eksempelvis ved at gennemføre en SU-reform. Der er et stort jobpotentiale i de knap 500.000, der årligt modtager SU.

Temadebat

Den statsfinansierede uddannelsesstøtte står som én bærende søjle i det danske velfærdssamfund. I hvert fald i den forstand, at Danmark har verdens højeste SU. Den er næsten tre gange så høj som i Sverige og knap fire gange så høj som i Finland.

Spørgsmålet er, om der i bund og grund er tale om statsfinansierede ’cafépenge’, eller en investering til gavn for den enkelte såvel som for samfundet?

Debatten om SU er en gammel traver, men reformspørgsmålet knager stadig på Christiansborg og i interesse- og erhvervsorganisationer.

På den baggrund inviterer Altinget til debat om SU. Vi stiller det grundlæggende spørgsmål: Er der behov for en SU-reform?

Her er panelet:

  • Ulla Tørnæs - forskningsordfører, Venstre
  • Mads Lundby Hansen - cheføkonom og vicedirektør, Cepos
  • Franciska Rosenkilde - politisk leder, Alternativet og kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune
  • Mads Eriksen - uddannelses- og forskningspolitisk chef
  • Eik Dahl Bidstrup - formand, Krifa
  • Lars Andersen - direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Mike Gudbergsen - forperson, Danske Studerendes Fællesråd
  • Astrid Carøe - forskningsordfører, SF
  • Lars Qvistgaard - formand, Akademikerne
  • Sidsel Tønder Koudahl, Rasmus Pilegaard Petersen og Mathias Botoft Hansen - hhv. forperson, DM Studerende, formand, Djøf Studerende og talsperson, IDA STEM Students

Danmark har verdens højeste SU. Den er knap tre gange så høj som i Sverige og næsten fire gange så høj som i Finland. Når andre nordiske landes studerende kan klare sig med markant lavere SU, så kan vores studerende også.

Min anbefaling er at omlægge af SU’en på kandidatdelen til lån. De kandidatstuderende er ikke svage personer, men stærke personer, der i gennemsnit kommer til at tjene mange penge efter endt uddannelse. Desuden bør SU-satsen reduceres med 20 procent med en tilsvarende stigning i lånemulighederne. Endvidere anbefaler jeg, at det sjette SU-år afskaffes, ligesom SU’en bør mindre-reguleres frem mod 2030.

SU-modtagere er en stærk gruppe

Finansministeriet vurderer, at forslaget vil øge beskæftigelsen med cirka 10.000 personer. Det sker, fordi de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsen og tager mere erhvervsarbejde under studiet. Det er særligt en god ide i den nuværende situation med stor mangel på arbejdskraft. SU-reformen vil desuden forbedre de offentlige finanser med 6 milliarder kroner.

Der er ikke grund til at have ondt af SU-modtagerne, hvis man gennemfører disse ændringer. Overordnet er det en meget stærk gruppe, som har udsigt til en god fremtid med høj indkomst.

Jeg har en forventning om, at lavere SU vil betyde, at unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering. Det vil sige noget der skal give et godt job og en solid indtægt. Når det bliver dyrere at studere i form af lavere SU, så vil de unge i højere grad sørge for at få noget ud af investeringen i form af løn efter endt uddannelse. Med muligheden for lån er ingen afskåret fra at tage en universitetsuddannelse, fordi SU’en sænkes.

En del universitetsuddannelser giver i dag meget lav løn, fordi uddannelserne ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Mads Lundby Hansen, vicedirektør, Cepos

Ikke et problem, hvis nogle dropper universitetsuddannelsen

Hvis nogle dropper universitetsuddannelsen, fordi det ikke kan ”betale sig”, så er det ikke et problem. Snarere tværtimod.

En del universitetsuddannelser giver i dag meget lav løn, fordi uddannelserne ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Desuden har vismændene udgivet en analyse, der indikerer, at der bruges for mange penge på videregående uddannelse i Danmark. I vismændenes analyse betragtes udgifter til SU og udgifter til uddannelsesdrift under ét.

Jeg er skeptisk overfor at tilføre budgetforbedringen på 6 milliarder kroner til uddannelsessystemet. Danmark har de fjerdehøjeste offentlige udgifter til videregående uddannelse i OECD.

I stedet bør budgetforbedringen anvendes på lavere marginalskat på arbejde. Det vil blandt andet styrke incitamentet til at tage uddannelser, der giver høj løn. Desuden forbedres arbejdsudbuddet og produktiviteten.

Læs også

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser