Danske Studerendes Fællesråd: SU'en har behov for udvikling, ikke afvikling

Hvis det danske uddannelsessystem skal bevare en stærk position i verden, skal SU’en udbygges – ikke demonteres.

Så enkelt kan det siges. I det følgende skal jeg forklare hvorfor, og hvorfor tidens mere eller mindre maskerede angreb på den danske uddannelsesstøtte vil få fatale konsekvenser – for studerende, for det private erhvervsliv og for velfærdssamfundet.

Lad os begynde med et par fakta fra det, vi kunne kalde nyere dansk SU-historie. Det er 1988, hvor undervisningsminister Bertel Haarder (V) og den borgerlige Schlüter-regering forhøjer SU’en markant til knap det dobbelte. Den markante ændring kaster grundige forskningsrapporter af sig:

Lære nummer et: En højere SU mindsker frafaldet blandt studerende fra ikke-boglige hjem.

Lære nummer to: SU’ens størrelse påvirker kun i begrænset omfang hvor lang en uddannelse, de studerende vælger. Der bliver altså ikke markant flere håndværkere eller skolelærere af at sænke SU’en.

Vi risikerer gældseksplosion blandt unge

Jamen, hvad ville en lavere SU så betyde?

Først og fremmest ville den betyde markant større gældssættelse blandt studerende og dermed en økonomisk belastning, som følger unge langt ind i livet. Det er senest dokumenteret i boligundersøgelsen 2021 fra Danske Studerendes Kollegieråd, hvor tallene blandt andet viser, at hver fjerde studerende betaler mere end hele SU-beløbet alene i husleje.

Samtidig viser et notat til Folketingets Finansudvalg, at andelen af unge med misligholdt SU-gæld nærmest er eksploderet i de senere år: Fra cirka 45.000 personer i 2013 til knap 85.000 personer i 2019.

Mike Gudbergsen
Forperson, Danske Studerendes Fællesråd

Samtidig viser et notat til Folketingets Finansudvalg, at andelen af unge med misligholdt SU-gæld nærmest er eksploderet i de senere år: Fra cirka 45.000 personer i 2013 til knap 85.000 personer i 2019. I parentes bemærket er udviklingen meget den samme, som den var tilbage i 1980’erne, hvor tusindvis af unge blev så hårdt belastet af SU-gæld, at det plagede dem resten af livet.

Med disse fakta in mente, hvilken regering ønsker så – virkelig – at stå som fader til en beslutning om at afspore en af støttepillerne i det danske velfærdssamfund: Den fri og lige adgang til uddannelse?

Se på boligmarkedet

Som studerende mener vi, at det i langt højere grad er tid til at se på, hvordan den danske SU kan følge med tiden.

Det indbefatter at udbygge SU’en, så den reelt understøtter en større social mobilitet i samfundet, altså at dine forældres indkomst og uddannelsesbaggrund ikke bestemmer, hvad du skal uddanne dig til.

Det indbefatter at se på boligudgifterne og hele boligmarkedet for unge.

Og det indbefatter at se på de hjørner af systemet, som ikke fungerer, for eksempel at vi faktisk sikrer SU til studerende med funktionsnedsættelse, som kan have brug for længere tid til at færdiggøre en uddannelse, og som derfor har brug for SU i længere tid.

Dét bør være regeringens opgave. Ikke at rive systemet ned.