SF om forslag om SU-forringelser: "Jeg finder det dybt provokerende"

Astrid Carøe (SF)
Uddannelses- og forskningsordfører
Jeg er alvorligt bekymret for vores studerende. I kølvandet på fremdriftsreformen og de seneste års nedlukninger er antallet af unge, der lider af angst, stress og depressioner eksploderet.
Samtidig er det blevet meget sværere for studerende at få økonomien til at række, fordi studiebyernes tårnhøje huslejeniveau og de stigende priser gør det nærmest umuligt at leve for en SU. Det har alvorlige konsekvenser. Næsten halvdelen af de studerende bruger hele deres indtægt, før måneden er begyndt, og de må enten nedprioritere studierne eller gældsætte sig for at kunne betale regningerne.
For mig at se er det en fuldstændig hovedrystende udvikling, der skriger til himlen på handling. Men alt imens boligpriserne stiger, og de studerendes situation bliver mere og mere håbløs, så vil højrefløjen og Dansk Erhverv diskutere, hvorvidt vi bør sænke SU-satsen eller omlægge SU’en på kandidaten til et lån.
Økonomiske bekymringer er ingen løsning
Jeg finder det dybt provokerende, når der foreslås forringelser og besparelser, der rammer de unge. Vi står med en generation af unge, der er mere gældsatte og stressede end nogensinde før. Hele ni ud af ti studerende har følt sig stresset i løbet af det seneste semester, og hver femte har søgt professionel hjælp.
Det, synes jeg, er alarmerende tal, og det burde være indlysende, at yderligere økonomiske bekymringer selvfølgelig ikke er en løsning, men blot endnu et benspænd, der vil ramme helt skævt.
Dansk Erhverv har flere gange påpeget, at det skal være en investering for den studerende at læse en kandidat, men jeg kan ikke se, hvordan de unge skal kunne investere, hvis ikke de har et indskud? Og hvor skulle det komme fra, hvis ikke fra forældrene? Samtidig ved vi, at børn af fattige forældre er mindre tilbøjelige til at optage lån. Det vil altså ikke være akademikernes børn, der betaler prisen for en lånebaseret SU på kandidaten.
Der er ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, når det kommer til den sociale arv, så ens forældres baggrund ikke er så determinerende for, hvad man selv kan uddanne sig til. Jeg anerkender bare ikke Dansk Erhvervs præmis om, at hvis vi skal styrke en gruppe elever eller studerende, så skal pengene tages fra en anden gruppe elever og studerende på uddannelsesområdet.
Slut med at forringe SU'en
Jeg vil ikke diskutere forringelser af SU’en. Vi skal i stedet skabe ro om SU’en.
Stod det til mig, talte vi politisk om, hvordan vi styrker studerendes levegrundlag og generelt, hvordan vores studerende kan trives bedre, end de gør i dag.
Én ting er boligpriser, en anden er den afdæmpede regulering, som SU’en er underlagt, og som heldigvis udløber i år. Det lyder måske nørdet og kedeligt, men det er ret vigtigt, fordi den afdæmpede regulering svækker studerendes købekraft år for år.
Jeg kan se, at Venstre mener, at de studerendes købekraft fortsat skal forringes. Det bekymrer mig, og derfor vil jeg holde uddannelses- og forskningsministeren op på, at det efter i år skal være slut med at forringe SU’en.
SU’en er et af de vigtigste værktøjer, vi har i Danmark, til at sikre uddannelse for alle uanset baggrund. Derfor værner vi i SF om SU’en. Stod det til SF slog vi ring om SU’en og gav studerende mere ro på.
Omtalte personer
Indsigt
- Carsten Gyldensted85 år
I dag
Professor emeritus, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, fhv. overlæge, Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Rune Heiberg Hansen50 årI dag
Stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet- Lill Rastad Bjørst50 år
I dag
Forskningsleder, Green Societies, Lektor og forskningsgruppeleder, Aalborg Universitet, Associeret professor, AAU Arctic

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling





















