Debat

Ulla Tørnæs: SU’en skal gentænkes

En mere lånebaseret SU får det ofte til at syde og boble hos de røde partier. Men en større del af SU-stipendiet bør omlægges til lån, skriver Ulla Tørnæs.

Der er behov for en SU-reform - ellers ser vi ind i en fremtid, hvor udgifterne vokser os over hovedet, og hvor flere unge tager uddannelser med høj arbejdsløshed til følge. Det siger Ulla Tørnæs (V) i et debatindlæg.
Der er behov for en SU-reform - ellers ser vi ind i en fremtid, hvor udgifterne vokser os over hovedet, og hvor flere unge tager uddannelser med høj arbejdsløshed til følge. Det siger Ulla Tørnæs (V) i et debatindlæg.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Ulla Tørnæs
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2016 stod jeg og resten af den smalle Venstre-regering i spidsen for en vigtig reform af SU-systemet.

I stedet for et ydelsesniveau, der stak af fra alle andre lande i verden inklusive vores nordiske naboer, skulle SU’en bestå af lige dele stipendium og lån. Et system, som i højere grad lignede Norge og Sveriges.

Temadebat

Den statsfinansierede uddannelsesstøtte står som én bærende søjle i det danske velfærdssamfund. I hvert fald i den forstand, at Danmark har verdens højeste SU. Den er næsten tre gange så høj som i Sverige og knap fire gange så høj som i Finland.

Spørgsmålet er, om der i bund og grund er tale om statsfinansierede ’cafépenge’, eller en investering til gavn for den enkelte såvel som for samfundet?

Debatten om SU er en gammel traver, men reformspørgsmålet knager stadig på Christiansborg og i interesse- og erhvervsorganisationer.

På den baggrund inviterer Altinget til debat om SU. Vi stiller det grundlæggende spørgsmål: Er der behov for en SU-reform?

Her er panelet

  • Ulla Tørnæs - forskningsordfører, Venstre
  • Mads Lundby Hansen - cheføkonom og vicedirektør, Cepos
  • Franciska Rosenkilde - politisk leder, Alternativet og kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune
  • Mads Eriksen - uddannelses- og forskningspolitisk chef
  • Eik Dahl Bidstrup - formand, Krifa
  • Lars Andersen - direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Mike Gudbergsen - forperson, Danske Studerendes Fællesråd
  • Astrid Carøe - forskningsordfører, SF
  • Lars Qvistgaard - formand, Akademikerne
  • Sidsel Tønder Koudahl, Rasmus Pilegaard Petersen og Mathias Botoft Hansen - hhv. forperson, DM Studerende, formand, Djøf Studerende og talsperson, IDA STEM Students

SU-lånene skulle være rentefrie, og beskæftigelsesfradraget skulle forhøjes i op til tre år efter uddannelsens afslutning.

Reformen skulle samlet set bidrage til et gunstigt SU-system, men ikke mere gunstigt, end hvad der er nødvendigt for at sikre alle unge gode muligheder for at uddanne sig. Et SU-system, som ville sikre balancen mellem gode uddannelsesvilkår og den enkelte studerendes ansvar for egen uddannelse.

Selvom de gode argumenter for en reform derfor stod i kø, blev forslagene prompte hældt af brættet af et flertal i Folketinget.

Gennemføres forslagene i dag, vil det gøre Danmark 4,4 mia. kroner rigere og øge beskæftigelsen med 12.000 personer. Men for at vise, at SU-reformer ikke kun drejer sig om økonomisk ansvarlighed, vil jeg uddybe, hvorfor jeg stadig mener, at flere af forslagene fra 2016 fortjener at genopstå her fem år senere.

Falske forhåbninger
Det høje danske SU-niveau er ikke opstået ud af ingenting, men med et formål om at begrænse negativ social arv og ulighed. Det har til gengæld vist sig at være et formål baseret delvist på falske forhåbninger.

Ifølge den daværende Produktivitetskommission har SU-stipendiet kun i meget begrænset omfang mindsket den sociale ulighed. Og set over indkomst gennem hele livet, bidrager SU forsvindende lidt til at øge ligheden. 

Derudover er det nuværende SU-niveau et forsøg på at begrænse de unges erhvervsarbejde ved siden af studierne.

Når man hvert eneste år kaster et tocifret milliardbeløb i SU-stipendier efter de unge, gør man dem en bjørnetjeneste

Ulla Tørnæs (V)
Forskningsordfører og tidligere uddannelses- og forskningsminister

Men selv på trods af verdens højeste SU, vælger over 70 procent af de studerende alligevel at arbejde oven i deres drømmestudie, selvom mange godt ville kunne forsøge sig selv med det nuværende ydelsesniveau. De unge har nemlig hele tiden vidst, at erhvervserfaring fra studiejobs er et stort plus i de fleste arbejdsgiveres bog.

Når man hvert eneste år kaster et tocifret milliardbeløb i SU-stipendier efter de unge, gør man dem derfor en bjørnetjeneste.

For det første sender man et signal om, at de studerende ikke behøves at betragte uddannelse som deres egen investering i en god fremtid, fordi staten påtager sig det meste af regningen. For det andet signalerer det en manglende forståelse af, hvorfor de unge prioriterer et studiejob ved siden af SU’en.

Vi bør derfor give langt mere plads til, at de studerende både ser uddannelse som deres egen investering i fremtiden og samtidig kan prioritere et studiejob, som kommer dem til gode, når de træder ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Forgældede gulvbrædder
Derfor giver det også rigtig god mening at fastholde nogle af elementerne i forslaget fra 2016. Her tænker jeg især på at omlægge en større del af SU-stipendiet til lån.

Det giver de studerende langt mere frihed til at finansiere livet ved siden af deres uddannelse efter behov.  

En mere lånebaseret SU får det imidlertid ofte til at syde og boble hos de røde partier med påstande om, at det vil overbebyrde de unge og sende dem ned under de forgældede gulvbrædder.

Men her er det vigtigt at huske, at de mange dygtige unge på de videregående uddannelser er en del af en samfundsgruppe, som kan se frem til nogle af de højeste indkomster her i landet.

Også derfor vil de forholdsvist hurtigt kunne afdrage på et lån, der svarer til den nuværende SU-ydelse – og især hvis beskæftigelsesfradraget øges i de tre første år efter uddannelsen er afsluttet, som Helhedsplanen i 2016 også lagde op til.   

Hvis ikke vi formår at gentænke SU’en og appellere til at omdanne en større del af den nuværende ydelse til et lån, ser vi ind i en fremtid, hvor udgifterne vokser os over hovedet, og hvor flere unge tager uddannelser med høj arbejdsløshed til følge.

Desuden vil en omlægning bidrage til at undgå, at EU-borgere kommer til Danmark alene for at tage en skatteyderfinansieret uddannelse med dansk SU og derefter søge arbejde i et helt tredje land.

En konsekvens, som hverken de studerende eller resten af samfundet er tjent med.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00