Debat

Studerende: Bevar SU’en, så mønsterbrydere også bliver kandidater

Vi skal holde hånden under SU’en, både i debatten om en lånebaseret kandidat, men også ved at sikre, at SU’en følger pris- og lønudvikling frem for at blive langsomt udhulet, skriver Rasmus Pilegaard Petersen, Sidsel Koudahl Tønder og Mathias Botoft.

SU er en investering, skriver tre studenter-frontpersoner i et indlæg: At give
kandidatstuderende SU, bliver betalt tilbage over skatten, så snart
de studerende gør indtog på arbejdsmarkedet.
SU er en investering, skriver tre studenter-frontpersoner i et indlæg: At give kandidatstuderende SU, bliver betalt tilbage over skatten, så snart de studerende gør indtog på arbejdsmarkedet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Langt fra alle studerende kommer fra hjem med forældre, der har en lang videregående uddannelse eller en høj indkomst. Begge dele har betydning for valg af uddannelse, og hvor nemt man har ved at gennemføre.

Temadebat

Den statsfinansierede uddannelsesstøtte står som én bærende søjle i det danske velfærdssamfund. I hvert fald i den forstand, at Danmark har verdens højeste SU. Den er næsten tre gange så høj som i Sverige og knap fire gange så høj som i Finland.

Spørgsmålet er, om der i bund og grund er tale om statsfinansierede ’cafépenge’, eller en investering til gavn for den enkelte såvel som for samfundet?

Debatten om SU er en gammel traver, men reformspørgsmålet knager stadig på Christiansborg og i interesse- og erhvervsorganisationer.

På den baggrund inviterer Altinget til debat om SU. Vi stiller det grundlæggende spørgsmål: Er der behov for en SU-reform?

Her er panelet

  • Ulla Tørnæs - forskningsordfører, Venstre
  • Mads Lundby Hansen - cheføkonom og vicedirektør, Cepos
  • Franciska Rosenkilde - politisk leder, Alternativet og kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune
  • Mads Eriksen - uddannelses- og forskningspolitisk chef
  • Eik Dahl Bidstrup - formand, Krifa
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Lars Andersen - direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Mike Gudbergsen - forperson, Danske Studerendes Fællesråd
  • Astrid Carøe - forskningsordfører, SF
  • Lars Qvistgaard - formand, Akademikerne
  • Sidsel Tønder Koudahl, Rasmus Pilegaard Petersen og Mathias Botoft Hansen - hhv. forperson, DM Studerende, formand, Djøf Studerende og talsperson, IDA STEM Students

Den første forskel kan være svær at udligne, men den økonomiske forskel kan vi gøre noget ved. Det kan vi takket være SU’en, som sikrer et økonomisk fundament gennem hele uddannelsessystemet.

Det er en stærk værdi og grundsten i den danske velfærdsstat og Danmark som vidensnation, at økonomi ikke må være forhindring for, hvor langt du kan komme med dine evner og motivation.

Den seneste debat om omlægning af den månedlige SU til en lånebaseret kandidat minder os derfor i bedste fald om, hvor vigtig SU er, og i værste fald kan den omvælte én af velfærdsstatens grundsten.

Social slagside
Meget tyder på, at hvis SU’en på kandidatuddannelser omlægges til lån, vil det have konsekvenser for, hvem der afslutter deres kandidat.

De seneste undersøgelser fra Djøf, DM og IDA viser, at en omlægning til en lånebaseret kandidat vil ramme børn fra ikke-akademiske hjem hårdere end børn af akademikerforældre.

Hele 46 procent af de bachelorstuderende, hvis forældre ikke har en lang videregående uddannelse, vil overveje at afslutte med en bachelorgrad i tilfælde af SU-lån på kandidatuddannelserne.

Omlægning til en lånebaseret kandidat vil ramme børn fra ikke-akademiske hjem hårdere end børn af akademikerforældre

Rasmus Pilegaard Petersen, Sidsel Koudahl Tønder og Mathias Botoft, formand for Djøf Studerende, forperson for DM Studerende og talsperson for IDA STEM Students

Til sammenligning gælder det samme for en betydelig mindre del af de bachelorstuderende, hvis forældre har en lang videregående uddannelse. Her vil 33 procent overveje at afslutte med en bachelorgrad.

Det vil være de unge, der ikke kommer fra hjem med en stærk uddannelsestradition, der vil blive ramt. Noget kan naturligvis handle om traditioner og kultur, men meget handler også om økonomisk fundament.

Unges mulighed for at gennemføre en kandidatuddannelse skal ikke afhænge af deres villighed til at optage lån eller størrelsen på forældrenes pengepung. Det vil det i høj grad komme til, hvis SU på kandidatuddannelsen omlægges til lån.

En gyser for arbejdsmarkedet
Det er også en generel problematik, hvis omlægningen til lån på kandidatuddannelserne medfører, at færre afslutter deres uddannelse.

I vores undersøgelse svarer 45 procent af alle bachelorstuderende, at de vil overveje at afslutte med en bachelorgrad, hvis SU’en omlægges til lån på kandidaten.

I givet fald vil mange søge ud på arbejdsmarkedet efter endt bacheloruddannelse, men problemet er, at der ikke er en sådan efterspørgsel hos arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked.

Snarere vil der komme yderligere mangel på højt specialiseret arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger.

Hvis SU’en omlægges til lån, vil der givetvis være mange studerende, der føler sig presset til at arbejde mere, end hvad godt er for balancen mellem at arbejde og samtidig passe sine studier

Rasmus Pilegaard Petersen, Sidsel Koudahl Tønder og Mathias Botoft, formand for Djøf Studerende, forperson for DM Studerende og talsperson for IDA STEM Students

Og i sidste ende skader det Danmarks position som stærk vidensnation, hvis vi ikke uddanner os nok til at kunne løse fremtidens udfordringer og bidrage til at gøre os rigere som samfund.

For dem, der så tager en kandidatuddannelse, vil der givetvis være flere, der vil blive en del af de sidste års tendens, hvor flere studerende føler sig nødsaget til at optage SU-lån. Det stiller dem i en rigtig svær situation, når de skal ud på arbejdsmarkedet, at de står med en gæld, som de skal bruge år på at betale af på.

Mange kandidatstuderende har allerede studiejobs, både for at få erhvervserfaring og for at få økonomien til at hænge sammen. Hvis SU’en omlægges til lån, vil der givetvis være mange studerende, der føler sig presset til at arbejde mere, end hvad godt er for balancen mellem at arbejde og samtidig passe sine studier.

Som samfund har vi naturligvis en interesse i, at de studerende kan dedikere sig de studier, som vi har valgt at investere i.

Skal ses som en investering
Selvom SU’en nogle gange fremstilles som en udgift for samfundet, så skal SU’en snarere ses som en investering.

At give kandidatstuderende SU, bliver så rigeligt betalt tilbage over skatten, så snart de studerende gør indtog på arbejdsmarkedet, hvor de bliver gennem mange år. Det er med andre ord en rigtig god investering for samfundet, at studerende er sikret et økonomisk fundament til at kunne gennemføre en kandidatuddannelse.

Derfor er det vigtigt, at vi holder hånden under SU’en, både i debatten om en lånebaseret kandidat, men også ved at sikre, at SU’en følger pris- og lønudvikling frem for at blive langsomt udhulet.

Det er af stor betydning for fremtidens videns- og velfærdssamfund og ikke mindst for de studerende, som ikke kommer fra hjem med en stærk videnstradition.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion