Debat

DSR: Kommuner og regioner skal stemple ind i ligelønsdebatten

Politikerne kunne oplagt gøre opgøret med lønefterslæbet til en mærkesag i den kommende valgkamp til kommunal- og regionsrådsvalgene, skriver DSR-formand Grete Christensen. 

Udfordringerne med uligelønnen er en større strukturel problemstilling, der rækker ud over det kommunale selvstyre og regionernes autonomi, skriver DSR-formand Grete Christensen.
Udfordringerne med uligelønnen er en større strukturel problemstilling, der rækker ud over det kommunale selvstyre og regionernes autonomi, skriver DSR-formand Grete Christensen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Grete Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På det seneste har flere byråds- og regionsrådspolitikere meldt sig i debatten med støtte til sygeplejerskernes ønske om opgør med mange års lønefterslæb.

Hele den politiske farvelade er repræsenteret, og det tolker jeg som et tegn på, at flere og flere slutter op om sygeplejerskernes kamp for bedre løn og for et opgør med Tjenestemandsreformen af 1969.

Temadebat

Skal Christiansborg levere en løsning på ligelønsproblemet?

Altinget Arbejdsmarked giver ordet til politikere, fagforbund og eksperter, som i en temadebat vil diskutere, om det er Christiansborg, der skal sikre ligeløn til de varme hænder.

Er der et lønefterslæb for de kvindedominerede omsorgsfag? Er det politikernes ansvar at rette op på det - eller er det en kamp, der skal udkæmpes ved overenskomstbordet?

Panelet består af:

  • Elisa Rimpler, formand for BUPL
  • Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
  • Pernille Skipper (EL), ligestillingsordfører
  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Mona Striib, formand for FOA
  • Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører
  • Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne
  • Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
  • Henriette Laursen, direktør i Kvinfo
  • Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet
  • Astrid Elkjær Sørensen og Morten E. Wøldike, hhv. postdoc i historie ved Aarhus Universitet og chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Det luner i en meget svær kamp, som Dansk Sygeplejeråd har kæmpet i årtier og som jeg selv har været aktiv i, siden jeg blev sygeplejerske. Men det er også et vidnesbyrd om, at flere og flere kan se nødvendigheden af at værne om og sikre fremtiden for det danske sundhedsvæsen.

For det betyder alt for vores sundhedsvæsen, at vi får gjort op med årtiers lønefterslæb for sygeplejersker og andre faggrupper indenfor den offentlige omsorgssektor.

Lønløft er i politikernes interesse
Det er nemlig i bund og grund sundhedsvæsenets fremtid, det handler om. Vores medlemmer er kommunernes og regionernes medarbejdere. Derfor har de politisk valgte en interesse i at skabe gunstige rammer for at fastholde og rekruttere sygeplejersker til de mange sundhedsopgaver.

Kommunal- og regionsrådspolitikere burde engagere sig aktivt i være med til at presse på for en politisk løsning på Christiansborg.

Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Som arbejdsgivere må de også have en interesse i at skabe gode arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø, som kan tiltrække dygtige medarbejdere.

En moderne arbejdsgiver bør desuden være optaget af at skabe attraktive arbejdspladser. Et led i det er at skabe ordentlige vilkår herunder en ordentlig løn. 

Derfor har de folkevalgte politikere en fælles interesse med os i at skabe de rette betingelser for stærkt og bæredygtigt sundhedsvæsen, og at gøre fælles sag er faktisk ikke nogen ukendt eller ny tanke. Det er det, den danske aftalemodel bygger på; at parterne i fællesskab finder løsninger på de vanskelige udfordringer.

I Dansk Sygeplejeråd anerkender vi, at det kan være svært – for ikke at sige umuligt – at løse lønefterslæbet alene ved overenskomstforhandlingerne.

Oplagt mærkesag til valgkampen
Det her er en større strukturel problemstilling, der rækker ud over det kommunale selvstyre og regionernes autonomi. Derfor burde kommunalpolitikere og regionsrådspolitikere engagere sig aktivt i være med til at presse på for en politisk løsning på Christiansborg.

Det betyder alt for vores sundhedsvæsen, at vi får gjort op med årtiers lønefterslæb for sygeplejersker og andre faggrupper indenfor den offentlige omsorgssektor.

Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Lige nu er der et åbent vindue for at rejse problemstillingen i budgetforhandlingerne. Med lønefterslæbet som argument kunne kommunalpolitikere og regionalpolitikere arbejde for økonomiske rammer, som skaber det råderum, der skal til for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere – til gavn for sundhedsvæsenet og borgerne.

De kunne også gøre det til en mærkesag i den kommende valgkamp til kommunal- og regionsrådsvalgene til efteråret - til gavn for borgernes sundhed og samfundet.

Så, kære politikere i kommuner og regioner. Gør kampen for et lønløft til jeres sag og lad os samles i en fælles appel til Christiansborg om, at få et bredt flertal i Folketinget vil påtage sig ansvaret for at løse lønefterslæbet for sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00