Fagforbund savner fokus på virksomhederne i Reformkommissionens anbefalinger

Reformkommissionens nye anbefalinger om voksen- efteruddannelserne bliver godt modtaget blandt aktørerne på området, men i fagbevægelsen efterspørger man flere forpligtelser til virksomhederne. Det er også deres ansvar, at deres medarbejdere får efteruddannelse, lyder kritikken. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas WindRikke Brøndum

Anbefalingerne på voksen- og efteruddannelsesområdet mangler fokus på arbejdsgivernes ansvar. 

Sådan lyder det fra 3F og Uddannelsesforbundet, efter Reformkommissionen onsdag offentliggjorde deres første rapport.

Modtagelsen af de af anbefalingerne, der retter sig mod de mindst uddannede, har ellers været overordnet positiv blandt aktørerne på området - i modsætning til anbefalingerne om de videregående uddannelser, der hurtigt fik kritik. 

Men det to fagforbund efterspørger mere fokus på, hvad arbejdsgiverne kan gøre for at flere af de fag- og ufaglærte kommer i gang med at efteruddanne sig. 

”Det er nogle gode anbefalinger, men vi havde forventet at se mere, der var rettet mod virksomhedernes ansvar,” lyder det fra Hanne Pontoppidan, formand i Uddannelsesforbundet.

Problemet er ikke motivation
Ifølge kommissionen er det manglende motivation hos den enkelte, der er hovedårsagen til at flere og flere fag- og ufaglærte ikke benytter sig af uddannelsestilbuddene. 

Vi kan ikke genkende billedet af, at der er mangel på motivation til at efteruddanne sig hos vores medlemmer

Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

"Hvis man skal flytte noget på det område her, så handler det om det, der foregår inde i hovederne på de folk, der skal motiveres," lød det i går fra kommissionsmedlem Per B. Christensen. 

Men i 3F stiller man sig kritisk overfor den måde, man har undersøgt motivationen hos de fag- og ufaglærte.

"Vi kan ikke genkende billedet af, at der er mangel på motivation til at efteruddanne sig hos vores medlemmer. Udfordringen ligger med al sandsynlighed i selve formuleringen af spørgsmålet, om de har 'brug for uddannelse?'," lyder det fra 3F's forbundssekretær, Søren Heisel. 

"Vores medlemmer vil rigtig gerne fortsætte og uddanne sig i deres arbejde, og gøre alt hvad der kræves. Vi ser derimod gerne, at arbejdsgiverne tager et større initiativ og viser vejen," siger Søren Heisel.

Og samme budskab lyder fra Hanne Pontoppidan:

"Arbejdsgiverne spiller en central rolle i at skabe motivation for efteruddannelse," siger formanden for Uddannelsesforbundet.

Arbejdsgivere skal lægge planer for medarbejderne
Kommissionen vil løfte motivationen hos den enkelte ved at gøre systemet nemmere at overskue, mere fleksibelt og billigere. 

Det er tiltag, der får bred opbakning hos fagbevægelsen. 

Læs også

Men der burde også have været tiltag, der i højere grad forpligter virksomheder til at lægge uddannelsesplaner for deres medarbejdere:

"Det vil være gavnligt med konkrete forslag, der både forpligter og belønner virksomhederne til mere uddannelsesplanlægning. Hvis virksomhederne eksempelvis var lige så gode til uddannelsesplanlægning som ferieplanlægning, var det til stor gavn for både vores medlemmer og virksomheden selv. " siger Søren Heisel fra 3F. 

Og Hanne Pontoppidan stemmer i:

"Vi savner at rapporten adresserer virksomhedernes uddannelsesplanlægning".

Hvem har ansvaret for uddannelse?
Ifølge formanden for Uddannelsesforbundet er det ikke først og fremmest medarbejderen selv, der har ansvaret for at blive efteruddannet - det er arbejdsgiveren:

"Det skal ikke være en personlig overvejelse, om man skal på efteruddannelse. Det skal være virksomheden, som bestemmer, at der er en efteruddannelsesindsats i løbet af året.

Men spørger man arbejdsgiverne, er ansvaret for efteruddannelse fælles. 

"Både lønmodtagere og arbejdsgivere har et ansvar for kompetenceudvikling, og gerne i godt samarbejde. Det er vigtigt for motivationen, at begge parter direkte kan se, at de pågældende kurser er relevante for arbejdet på virksomheden, også på kort sigt " siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA.

Han peger på, at udbyderne af uddannelserne i højere grad kunne tilpasse deres tilbud til dagligdagen i en virksomhed:

"Man kan man godt arbejde på en styrket dialog med udbyderne af kurserne på markedet, så de i højere grad også udbyder de kurser, der passer til behovet i dagligdagen.”

Han påpeger også, at det ikke altid er så ligetil at lægge uddannelsesplaner for langt ud i fremtiden, hvor meget kan nå at ændre sig i mellemtiden:

"Efteruddannelse kan være svære at planlægge lang tid i forvejen. Behovet afhænger meget af, hvilke ordrer, der kommer ind og hvilke kompetencer, der er brug for til nye opgaver. Det kan hurtigt ændre sig, og derfor er der en stor risiko for, at de ansatte ender på kurser, som ikke er relevante, hvis man fx langtidsplanlægger i januar. Så bliver det let en øvelse i at sætte flueben det rigtige sted i stedet for at man har fokus på uddannelsesbehovet," siger Jannik Bay. 

I løbet af de kommende måneder er det netop efteruddannelsesområdet, der skal forhandles om, når regeringen og arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen om en ny trepartsaftale. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

Søren Heisel

Forbundssekretær, 3F, formand, SkillsDenmark
Tømrer (1984)

Jannik Bay

Uddannelses- og integrationschef, DA
Cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00