Debat

FH til Krifa: EU-mindsteløn er ikke løsningen, men en trussel mod den danske model

EU har ikke kompetencerne til at røre ved lønområdet. Derfor bør Krifa finde hoved og hale i statistikkerne og tilslutte sig modstanden til EU-direktivet om lovbestemt mindsteløn, der truer den danske model og nationale løsninger med arbejdsmarkedets repræsentative parter, skriver Bente Sorgenfrey i en replik.

Der er en grund til, at løndannelse specifikt er undtaget for EU-kompetence i Lissabontraktaten. Det skal nye EU-direktiver ikke til at pille ved, mener FH's næstformand, Bente Sorgenfrey.
Der er en grund til, at løndannelse specifikt er undtaget for EU-kompetence i Lissabontraktaten. Det skal nye EU-direktiver ikke til at pille ved, mener FH's næstformand, Bente Sorgenfrey.Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation
Bente Sorgenfrey
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg ved ikke, om Eik Dahl Bidstrup, formand for Krifa, ikke vil eller ikke kan forstå, hvad diskussionen om forslaget til et EU-direktiv om mindsteløn handler om.

Eid Dahl Bidstrup henviser i et indlæg på Altinget til, at "den seneste aftaletekst" tager højde for vores arbejdsmarkedsmodel. Der er ikke én aftaletekst. Der er ét udspil fra Kommissionen og derudover to forskellige bud på, hvordan et egentligt direktiv skal se ud. Nemlig henholdsvis Ministerrådets og Europa-Parlamentets forslag.

Det er rigtigt, at det gennem hårdt arbejde fra blandt andet den danske regering, dansk fagbevægelse og de danske arbejdsgivere, er lykkedes at få pillet de værste tidsler ud af Ministerrådets position. Ingen, heller ikke Eik Dahl Bidstrup, ved, hvordan et endeligt direktivforslag kommer til at se ud.

Europæisk fagbevægelse, Etuc, erkender i øvrigt, at de nordiske arbejdsmarkedsmodeller ikke er tilstrækkeligt beskyttet i de forslag, der forhandles om.

Uforenlig mindsteløn 

Når Eik Dahl Bidstrup taler om, at aftaleteksten søger at udbrede den danske model til lande med lovbestemt mindsteløn, viser han tydeligt, at han reelt ikke ved, hvad den danske model går ud på. Den er netop kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter og kun arbejdsmarkedets parter forhandler lønnen.

Vi mener fra dansk side, at det er bekymrende, at fagbevægelsen i mange lande er så presset, at de sætter deres lid til EU-lovgivning for at kunne forhandle og forbedre deres medlemmers løn- og arbejdsvilkår

Bente Sorgenfrey
Næstformand, FH

Det kan således ikke forenes med lovbestemt mindsteløn. Derudover kræver den danske model, at der er både en stærk fagbevægelse og velorganiserede arbejdsgivere. Det er desværre langt fra tilfældet i de fleste andre EU-lande.

Andre lande vælger selv, hvilken arbejdsmarkedsmodel de vil have. Vi vil gerne holde fast i vores, da den giver nogle af de bedste lønninger og arbejdsvilkår i EU. Også til de, der vælger at stå udenfor fællesskabet og være medlemmer af Krifa. 

Misforståede løsninger

Jeg er glad for, at Eik Dahl Bidstrup bekymrer sig om de mange "working poor" i EU, der ikke kan leve af deres løn.

Det problem løses bare ikke med et EU-direktiv om løn. Den statistik, som Eik Dahl Bidstrup henviser til, handler om, at risikoen for at leve i fattigdom er stor, hvis ens løn er under 60 procent af medianlønnen i det land, man lever i.

Men hverken kommissionens, parlamentets eller rådets forslag indeholder krav om, at mindstelønnen skal være 60 procent af medianen, 50 procent af gennemsnittet eller nogen som helst anden indikator for, hvad lønnen skal være.

I rådets forslag opstilles en række kriterier, der skal indgå i fastsættelsen af lønnen. Men de enkelte lande kan selv bestemme vægtningen af de forskellige kriterier. En medlemsstat kan således vælge at lægge altafgørende vægt på produktiviteten.

Derfor gentager europæisk fagbevægelse, Etuc, også igen og igen, at direktivet i sig selv hverken giver højere løn til nogen eller løfter nogen ud af fattigdom. Etucs håb er, at et direktiv kan skabe nogle rammer for, at fagbevægelsen kan forhandle bedre lønninger.

Læs også

Lønområdet skal være helligt

Vi mener fra dansk side, at det er bekymrende, at fagbevægelsen i mange lande er så presset, at de sætter deres lid til EU-lovgivning for at kunne forhandle og forbedre deres medlemmers løn- og arbejdsvilkår.

FH's og min fortsatte kamp mod direktivet vil i 2022 gå i hånd i hånd med en kamp for en styrket EU-indsats på en række områder, hvor EU har en vigtig rolle at spille

Bente Sorgenfrey
Næstformand, FH

Eik Hald Bidstrup blander min frygt for "glidebanen" ved at lade EU lovgive på et område, hvor de ikke har noget at gøre, sammen med blandt andet funktionærloven, der er en dansk lov. Det giver ingen mening.

Vi mener, at EU skal koncentrere sig om at spille en rolle der, hvor det virkelig gør en positiv forskel. Og vi vil naturligvis ikke bare acceptere, at EU lovgiver om løndannelse, der udtrykkeligt er nævnt i Lissabontraktaten som et område, hvor EU ikke har kompetence.

Uanset hvor mange garantier og udvandinger det lykkes at få ind i et EU-direktiv om mindsteløn, vil det i sidste ende være op til EU-Domstolen at afgøre, om Danmark lever op til formålet med et direktiv.

Vi holder alt for meget af vores model, til vi stiltiende vil se på, at det risikerer at blive tilfældet. For det vil nemlig være at gamble med en model, der har tjent lønmodtagerne, virksomhederne og det danske samfund godt i mange, mange år.

EU-støtte med måde

Solidaritet er en kerneværdi for fagbevægelsen, og vi bakker aktivt op om kampen for bedre arbejdsvilkår i EU og resten af verden.

Vi deltager i indsatsen mod dårlige vilkår i forbindelse med offentlige udbud, kapacitetsopbygning og støtter vores europæiske kolleger i deres kamp mod de gule fagforretninger, der søger at underminere deres indsats.

At Krifa gnider sig i hænderne ved udsigten til et EU-direktiv om mindsteløn, bestyrker mig kun i, at vores modstand er rigtig. FH's og min fortsatte kamp mod direktivet vil i 2022 gå i hånd i hånd med en kamp for en styrket EU-indsats på en række områder, hvor EU har en vigtig rolle at spille.

Det drejer sig om arbejdsmiljø, det drejer sig om rammer for den grønne omstilling og en række andre områder indenfor det indre marked. Men der er en grund til, at løndannelse specifikt er undtaget for EU-kompetence i Lissabontraktaten. Det er nemlig et område, der løses bedst nationalt af stærke, repræsentative parter på arbejdsmarkedet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eik Dahl Bidstrup

Ejerleder af udviklings- og rådgivningsfirmaet SpecialistDanmark, fhv. borgmester (V), Dragør 2014-21 og fhv. formand for Krifa 2021-22
M.A.Min. (Organisatorisk ledelse og teologi)

Bente Sorgenfrey

Næstformand Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
Pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

0:000:00