Debat

FH: Fejlene i den gule fagforening Fries indlæg om en europæisk mindsteløn skygger for argumentet

Fries juridiske chef, Ole Østergaard, argumenterer i Altinget for en europæisk mindsteløn, men indlægget er fyldt med fejl. Ole Østergaards lovprisning af den danske model klinger hult, når han ikke kan se modsætningen mellem netop vores model og lovgivning om løn, skriver Bente Sorgenfrey.

Den modstand, som vi har i FH mod et EU-direktiv om mindsteløn, handler først og
fremmest om, at vi frygter den glidebane, det vil være, hvis vi stiltiende
lader EU lovgive om et område, hvor vi ikke mener, at de har noget at gøre, skriver Bente
Sorgenfrey.
Den modstand, som vi har i FH mod et EU-direktiv om mindsteløn, handler først og fremmest om, at vi frygter den glidebane, det vil være, hvis vi stiltiende lader EU lovgive om et område, hvor vi ikke mener, at de har noget at gøre, skriver Bente Sorgenfrey.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Bente Sorgenfrey
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlægget fra Ole Østergaard 16. december, der er juridisk chef hos den gule fagforretning ”Frie”, er så fyldt med fejl og misforståelser, at det er svært ikke at reagere.

Ole Østergaard lægger ud med at skrive, at EU’s medlemsstater har stemt om Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn. Det har de ikke. EU’s beskæftigelsesministre stemte 6. december om Ministerrådets position forud for forhandlingerne med Kommissionen og Europa-Parlamentet om EU-lovgivning om mindsteløn. På samme måde som Europa-Parlamentet tidligere har stemt om Parlamentets position til samme sag.

EU-systemet fungerer på den måde, at der herefter indledes forhandlinger mellem institutionerne, der så søger at finde et kompromis og nå frem til et fælles forslag. Den såkaldte trilog-forhandling.

Ingen ved derfor nøjagtigt, hvordan det endelige forslag vil se ud. Men at det ikke bliver 100 procent som det, der blev stemt om 6. december blandt beskæftigelsesministrene – eller 100 procent som det Europa-Parlamentet foreslår, står vist meget klart.

Den danske regering trak en streg

Vi har i Danmark en model, hvor rigtige fagforeninger forhandler lønnen med arbejdsgiverne uden politisk indblanding

Bente Sorgenfrey
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Den svenske arbejdsminister Eva Nordmark, som Ole Østergaard henviser til, udtalte sig på beskæftigelsesministrenes rådsmøde ikke om Kommissionens forslag men udelukkende om Rådets position, hvor Danmark og Sverige ganske rigtigt er blevet imødekommet på en række områder.

Eva Nordmark vurderede, at hvis et endeligt direktiv ser sådan ud, vil Sverige ikke blive berørt men advarede samtidig meget stærkt mod at imødekomme Europa-Parlamentet på afgørende områder. Ingen ved derfor om Sverige ender med at stemme ja til det endelige direktiv.

Den danske regering valgte at trække en streg i sandet og sige nej på rådsmødet, fordi man ganske enkelt ikke ønsker et direktiv om mindsteløn og ikke vil risikere i sidste ende at lade EU-Domstolen blande sig i et så vigtigt område af den danske arbejdsmarkedsmodel. For god ordens skyld skal det også nævnes, at heller ikke Østrig stemte for det forslag, der var på bordet til mødet 6. december.

En udbredt misforståelse

Ole Østergaard skriver, at kravet for ikke at være omfattet af direktivets bestemmelser om mindsteløn er, at overenskomstdækningen er på 70 procent. Det er en udbredt misforståelse. Men kravet om overenskomstdækning – der i øvrigt er på 80 procent i Parlamentets forslag – handler udelukkende om kravet om at udarbejde handleplaner for at få dækningsgraden op.

Ingen ved som nævnt, hvordan det endelige direktiv ser ud. Heller ikke Ole Østergaard. I Rådet har man forsøgt at imødekomme Danmark og Sverige – hvorimod Europa-Parlamentets forslag er meget vidtgående og potentielt mere skadeligt for vores arbejdsmarkedsmodel.

Østergaards lovprisning af den danske model klinger hult

Og selvom Ole Østergaard nævner, at Nicolas Schmit ”under en høring har lovet, at forslaget ikke vil underminere den danske model”, så er det EU-Domstolen, der får det sidste ord. Og de forholder sig ikke til diverse løfter og garantier, men til direktivteksten.

Vi har intet problem med, at andre lande har en lovbestemt mindsteløn

Bente Sorgenfrey
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Ole Østergaards lovprisning af den danske model klinger hult, når han ikke kan se modsætningen mellem netop vores model og lovgivning om løn. Vi har i Danmark en model, hvor rigtige fagforeninger forhandler lønnen med arbejdsgiverne uden politisk indblanding. Det er en model, der har skaffet os nogle af de højeste lønninger i EU og en stabilitet på arbejdsmarkedet, som vi alle kan være tjent med. Det er meget svært at se et eneste argument for, at man skal gamble med det.

Mon ikke Frie og Krifas lovprisning af forslaget om mindsteløn handler om, at man håber, at det vil svække den rigtige fagbevægelse og give lidt flere medlemmer til deres forretninger?

EU-mindsteløn vil være en glidebane

Vi har intet problem med, at andre lande har en lovbestemt mindsteløn. Og vi bakker helhjertet op om vores europæiske kollegers krav om at få deres lønninger op. Vi bakker desuden varmt op om en række tiltag, der kan sikre, at der ikke konkurreres på dårlige løn og arbejdsvilkår i EU. For eksempel øget brug af arbejdsklausuler i offentlige udbud, id-kort og meget andet.

Den modstand, som vi i FH sammen med regeringen, DA og Folketinget har i forhold til et EU-direktiv om mindsteløn, handler først og fremmest om, at vi frygter den glidebane, det vil være, hvis vi stiltiende lader EU lovgive om et område, hvor vi ikke mener, at de har noget at gøre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00