HK-formand: Husk den danske model i platformsøkonomien

Af Kim Simonsen
Formand, HK

For blot et år siden var platforme som Happyhelper, Taskrabbit og Upwork næsten ukendte i Danmark. Det er de ikke mere.

Ganske vist henter det brede udsnit af danskere ikke rengøringshjælp hos Happyhelper eller hyrer freelancere på Upwork. Ikke endnu.

Men regeringen og resten af beslutningsdanmark har fået øjnene op for, at platforme som de tre kan ændre det danske arbejdsmarked radikalt. Og dagsordenen har et stykke tid handlet om platformsøkonomi, deleøkonomi og disruption.

Glem ikke den danske model
Det er godt. For Danmark skal sige ja og ikke nej til det potentiale af job og indtjeningsmuligheder, som den nye økonomi indeholder.

Men i sine bestræbelser på at tilpasse marked og lovgivning til platformsøkonomien er det overordentligt vigtigt, at regeringen husker på, hvad det fleksible danske arbejdsmarked er bygget på: Den danske model.

Den danske model er stærk og robust, men den kræver serviceeftersyn med jævne mellemrum. Lige nu er afgjort ét af de tidspunkter.

Kim Simonsen
Formand, HK

Den danske model er grunden til, at vores arbejdsmarked er fleksibelt, at vi kom helskindet gennem den økonomiske krise, og at generalstrejker er et sjældent syn.

Den danske model er stærk og robust, men den kræver serviceeftersyn med jævne mellemrum. Lige nu er afgjort ét af de tidspunkter.

For hvordan sikrer vi, at arbejdstagere bevarer deres rettigheder, når arbejdspladsen er digital, og arbejdsgiveren er en algoritme?

Hvordan sikrer vi løn, ferie, barsel, pension? Og hvordan sikrer vi, at platformsejerne, der formidler kontakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager, ikke inkasserer millioner på andres arbejde uden at betale skat og uden at vedkende sig arbejdsgiveransvar?

Politikerne skal rådføre sig
Vi vil råde regeringen til at tage stilling til de spørgsmål og til at tage os med på råd, når løsningerne skal findes. På samme måde som EU har bedt os om input.

Akademikerne og HK har nedsat et panel af stærke eksperter, der behandler netop spørgsmål om rettigheder for arbejdstagere og forbrugere.

Og i den forbindelse har EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, bedt os om at levere input til, hvordan vi kan sørge for en ordentlig løn til freelancerne på platformene.

En freelancer kan nemlig opfattes som en selvstændig enkeltmandsvirksomhed, og selvstændige virksomheder må, ifølge EU’s konkurrencelovgivning, ikke gå sammen og aftale mindstepriser. Det hedder karteldannelse og er ulovligt.

For millioner af forbrugere i EU er det en fair og fornuftig lov.

Men for freelancere resulterer loven i den absurde situation, at vi som faglige organisationer ikke kan rådgive eller hjælpe organiserede freelancere til en ordentlig løn, når de er hyrede af store virksomheder gennem en platform. Det er bare ét af de problemer, der skal løses, og som vi med glæde vil hjælpe EU med.

Vi vil råde regeringen til at vise samme imødekommenhed og åbenhed som EU i det kommende arbejde i Disruptionrådet og i de bebudede strategier på området. Til gengæld lover vi at smøge ærmerne op og bidrage til løsningerne.

Det er vigtigt, for vi skal bevare det fleksible arbejdsmarked og den danske model.