HK og Magistrene: Platformsarbejde skal støttes af arbejdsmarkedets parter

Af Kim Simonsen og Camilla Gregersen
Hhv. formand for HK og formand for Dansk Magisterforening

Danmark skal være et deleøkonomisk mekka. Det er det positive udgangspunkt for regeringen, der i forbindelse med næste møde i Disruptionrådet lancerer en strategi for deleøkonomi.

I den forbindelse foreslår regeringen at afsætte 100 millioner kroner årligt til ’skatteinitiativer’ på området. Det er godt, at regeringen nu forholder sig til den manglende beskatning af aktiviteterne på de digitale platforme.

Men man skal skelne mellem at sælge sin arbejdskraft via ’arbejdsplatforme’ som Upwork og Worksome og at udleje sin bolig eller bil gennem ’kapitalplatforme’ som Airbnb og GoMore. Så hvis regeringens strategi kun har fokus på kapitalplatforme, kommer den ikke omkring alle problemstillingerne. Løsningen er ikke alene at hæve bundgrænsen for beskatning af udlejning af bil og bolig, for vi skal også håndtere udfordringerne for dem, der tilbyder arbejdskraft på platformene.

Trygge mennesker tør
En ny undersøgelse fra forskningscenteret FAOS på Københavns Universitet viser, at kun 1 procent af danskerne i alderen 15-74 år – svarende til 42.000 – i det forgangne år har solgt arbejdskraft via en platform, og at det primært er studerende, lavtlønnede og folk i midlertidige ansættelser.

Men det billede kan komme til at ændre sig i fremtiden, hvor det også kan komme til at omfatte helt andre – og store – grupper på arbejdsmarkedet. Hvis det foregår på ordentlige vilkår, kan de nye platforme rumme muligheder i form af varierende arbejdsopgaver og supplerende indtægt. Og som Løkke selv med Lizettes ord siger: Trygge mennesker tør.

Det danske arbejdsmarked skal være dynamisk og udvikle sig i takt med den digitale og teknologiske udvikling, men det skal ske inden for rammerne af et trygt, aftalebaseret arbejdsmarked med et sikkerhedsnet – også for platformsarbejdere.

Kim Simonsen og Camilla Gregersen
Hhv. formand for HK og formand for Dansk Magisterforening

I kølvandet på de digitale arbejdskraftplatforme rejser der sig en række udfordringer, som politikere, arbejdsgivere og faglige organisationer i fællesskab skal løse. Det danske arbejdsmarked skal være dynamisk og udvikle sig i takt med den digitale og teknologiske udvikling, men det skal ske inden for rammerne af et trygt, aftalebaseret arbejdsmarked med et sikkerhedsnet – også for platformsarbejdere.

Deleøkonomisk mekka
I forhold til den enkelte platformsarbejder står udfordringerne i kø: Hvordan håndterer vi, at lovgivning om barsel, ferie og arbejdsmiljø i hovedsagen ikke gælder arbejdstagere på platformene? Og hvordan sikres den enkelte i forhold til sygdom og pension? Risikoen for social dumping for alle grupper på det danske arbejdsmarked er overhængende, som arbejdsplatformene vokser. Det kan skabe ny ulighed. Vi må ikke gå med skyklapper i forhold til presset på arbejdstagerrettighederne.

Regeringen skriver da også i sit kommissorium, at Disruptionrådet skal have fokus på et arbejdsmarked som er kendetegnet ved, at der ikke sker løndumping, og at den danske samfundsmodel skal bevares. Lad os tage denne hensigt på ordet og få et partssamarbejde, der kan håndtere disse udfordringer. Der er brug for operationelle løsninger, ikke hensigtserklæringer og skattefritagelse.

For at forventningerne om Danmark som deleøkonomisk mekka kan indfries, skal der både styr på skattebetaling og arbejdstagerrettigheder. Platformsøkonomi, arbejdsvilkår og velfærd skal gå hånd i hånd. Det skal arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen tage fælles ansvar for.