Debat

IDA: Arbejdstilsynet skal gribe ind, når arbejdsgivere bryder reglerne for hjemmearbejde

DEBAT: Flere arbejdsgivere hjælper ikke med at indrette hjemmearbejdspladsen, som de ifølge loven er forpligtet til. Force majeure ingen undskyldning, og når dialog ikke virker, må man ty til lovgivningen, skriver formand for Ansattes Råd i IDA.

Arbejdsgivere henviser stadig til, at vi har en force majeure tilstand i Danmark, og at man derfor ikke behøver at leve op til lovgivningen for skærmarbejde, skriver Morten Thiessen.
Arbejdsgivere henviser stadig til, at vi har en force majeure tilstand i Danmark, og at man derfor ikke behøver at leve op til lovgivningen for skærmarbejde, skriver Morten Thiessen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Thiessen
Formand for Ansattes Råd, Ingeniørforeningen (IDA)

For at forhindre spredning af corona-virus sidder mange igen og arbejder hjemmefra, men tilbagevenden til hjemmearbejdet går ikke gnidningsfrit alle steder.

IDA er i kontakt med tillidsvalgte og medlemmer, der melder om, at deres arbejdsgivere ikke kan eller vil hjælpe med at få indrettet hjemmearbejdspladsen, som de ifølge loven er forpligtet til. Det må medarbejderne selv må løse. Og det giver selvsagt anledning til unødvendige frustrationer og konflikter lokalt.

Det er utilfredsstillende. I en tid, hvor grundstenene lægges til et fremtidigt arbejdsliv, der med garanti vil indeholde mere hjemmearbejde for mange, er det en skidt start, hvis fundamentet bliver skævt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Force majeure er ingen undskyldning
Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at lovgivningen på området følges. De har ikke adgang til at banke på privat hos os alle for at se vores hjemmearbejdsplads. I stedet opfordrer de til, at man går i dialog med sin arbejdsgiver om at finde gode løsninger.

Men nogle steder henviser arbejdsgivere stadig til, at vi har en force majeure tilstand i Danmark, og at man derfor ikke behøver at leve op til lovgivningen og vejledningerne for skærmarbejde. Det kommer der ikke meget dialog ud af.

Vi ønsker ikke rigide regler, men vi må konstatere, at opfordring til dialog mellem medarbejdere og arbejdsgivere ikke altid er nok.

Morten Thiessen
Formand for Ansattes Råd, Ingeniørforeningen (IDA)

På linje med andre faggrupper har IDA’s medlemmer udvist stor fleksibilitet under hjemsendelserne i marts, hvor alle vidste, at det var svært for arbejdsgivere at vide hvor længe, hjemsendelserne skulle vare, og hvordan de med kort varsel skulle skaffe det rette udstyr til de hjemsendte medarbejdere.

Nu er situationen en anden. Nu kan vi se ind i periodevise nedlukninger, og derfor er tålmodigheden ved at være opbrugt, alt imens skaderne fra dårlige arbejdsstillinger og midlertidige indretninger af hjemmearbejdspladserne begynder at vise sig.

Læs også

Når den danske model svigter, må vi ty lovgivning
Den danske model virker heldigvis i stort omfang på de danske arbejdspladser, og de fleste steder finder medarbejdere og arbejdsgivere sammen ud af at indrette arbejdspladserne fornuftigt, hvor vi nu sidder og arbejder i det fleksible arbejdsliv.

Mange arbejdspladser gør et stort stykke arbejde og flytter eller indkøber udstyr til hjemmearbejdspladser, men vi oplever desværre også, at både store og små, private som offentlige virksomheder ikke lever op til deres ansvar, og hverken går i dialog eller forsøger at hjælpe medarbejderne med at få indrettet hjemmearbejdspladser i denne omgang.

Vi ønsker ikke rigide regler, men vi må konstatere, at opfordring til dialog mellem medarbejdere og arbejdsgivere ikke altid er nok.

Hvor aftalesystemet ikke virker, må vi ty til lovgivningen. Og når arbejdsgivere stadig henviser til force majeure i det, der mere ligner normaltilstanden på fremtidens arbejdsmarked, så er det ikke godt nok.

Vi vil nødig være dem, som inviterer Arbejdstilsynet indenfor i private hjem, men der er behov for, at Arbejdstilsynet skærper tonen og kommunikationen overfor de arbejdsgivere, der ikke følger lovgivningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Thiessen

Rådmand for børn og unge (K), Aalborg Kommune, direktør, Boiler Repairs
civilingeniør (Aalborg Uni. 1992), HD i organisation og ledelse (Aalborg Uni. 2006)

0:000:00