Mandlige håndboldspilleres nye barselsdilemma kan ændre vores syn på forældreskabet
Håndboldspillere risikerer at få en lavere værdi hos klubberne, hvis de tager barsel. Det problem har kvinder altid kæmpet med overalt i samfundet. Når de unge sportsudøvere oplever og italesætter det, kan vi ændre vores forståelse af forældreskabet, skriver Rikke Viemose.
Rikke Viemose
Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiverI maj følte håndboldspilleren Jakob Frederiksen sig presset i kamp, selvom han hellere ville være der for sin nyfødte baby, der var indlagt med for høje infektionstal. ”Hvis jeg ikke spillede kampen, kunne klubben fyre mig,” forklarede han forleden til Ritzau.
Spilleren havde ikke meldt barsel til Fredericia Håndboldklub (FHK) fire uger i forvejen, som man skal, og derfor havde han ikke retten på sin side. Men han følte sig dårligt behandlet og har siden valgt at skifte klub.
Barsel blandt de mandlige spillere er i det hele taget ikke velset i mange håndboldklubber, er det kommet frem. Selvom de efter den nye barselsreform har ret til samlet 11 ugers barsel, så lægges der pres på spillerne til ikke at tage dem.
Derfor – og fordi klubberne ikke tilbyder løn under barsel – er der en del mandlige håndboldspillere, der fravælger det.
Den erfarne landsholdsspiller Henrik Møllgaard kalder det en "frygtelig situation at sætte unge og nye forældre i," og han har udtalt, at håndboldspillerne selvfølgelig ”ikke har et normalt arbejde. Vi ønsker at stå til rådighed for vores hold og klub og har svært ved at svigte vores holdkammerater.”
Møllgaard har måske svært ved at forestille sig det, men mange med ”et normalt arbejde” oplever præcis de samme dilemmaer. Især mødre har kæmpet med disse dilemmaer i årtier.
Uanset om du er håndboldspiller, journalist, konsulent, håndværker, kok, tjener, ekspedient eller politiker, så vil der på mange arbejdspladser være en udbredt opfattelse af, at du svigter dine kolleger, hvis du tager barsel, og du bliver i overført betydning ”sat på bænken”.
På mange arbejdspladser findes en udbredt opfattelse af, at du svigter dine kolleger, hvis du tager barsel, og du bliver i overført betydning ”sat på bænken”
Rikke Viemose
Hidtil har mænd kunnet undgå det ved ikke at tage barsel, men tiderne er nye: Mange nye fædre vil faktisk gerne have mere end de symbolske to ugers barsel med deres børn. Sidste år fik de også ret til det, og de har ikke fortjent at blive udskammet for det.
Torben Vinther, direktør i fagforeningen Håndbold Spiller Foreningen er citeret for at sige, at ”man får en lavere værdi hos klubberne, når man er én af dem, der vælger at tage barsel.”
Det er præcist dét, som kvinder altid har kæmpet med. Kvinder er blevet og bliver stadig tillagt lavere værdi end mænd, når de bliver mødre.
Megen forskning viser det, og eksemplerne er overvældende: Kvinder bliver frataget opgaver, overset i forfremmelser og lavere lønnet. Løngabet mellem kvinder og mænd opstår først og fremmest, når vi får børn, og kvinderne indhenter det aldrig igen.
De danske mandlige håndboldspilleres dilemmaer ligner på mange måder dem, som især kvinder har stået med i mange forskellige fag i årtier, fordi barslen har været deres, og fordi det ikke blev forventet, at faren tog barselsorlov.
De fædre, der tog orlov, blev til gengæld ofte udskammet, hvilket man blandt andet kan læse om i bogen Rollemodeller og Ravnemødre, hvor den tidligere TV2 chef, Merete Eldrup, fortæller, at der på tv-stationen blev gjort grin med fædre, der tog barsel.
Jeg tror og håber, vi er kommet videre. Ifølge Enhedslistens tidligere leder Pernille Skipper blev hendes mand kun rost for at tage barsel, da han valgte at tage størstedelen af orloven med deres yngste i 2017.
Med de nye barselsregler har samfundet markeret, at begge forældre bærer ansvaret, og det er et ansvar, de unge håndboldspillere er ved at tage på sig
Rikke Viemose
Til gengæld oplevede Pernille Skipper selv en stærk udskamning, fordi hun som mor lod faren tage det største ansvar. I sin nye bog "Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig..." beskriver hun mødres Catch 22:
Hvis ikke de tager den barsel, som samfundet og kulturen dikterer (og helst lidt mere) bliver de af omverdenen dømt som ravnemødre. Omvendt, hvis de vælger at tage fuld orlov, bliver de dømt som uambitøse på arbejdet.
Det er den catch 22, som de mandlige håndboldspillere hidtil har været sparret for. Men jeg tror, at dét, at de nu oplever det og italesætter problemet gør, at vi kan ændre vores syn på forældreskabet.
At blive forældre er ikke let. Det kræver i mange familier, at der bliver taget svære valg for både karriere og privatliv.
Med de nye barselsregler har samfundet markeret, at begge forældre bærer ansvaret, og det er et ansvar, de unge håndboldspillere er ved at tage på sig.