Massivt pres for arbejdskraft: Nu sætter Hummelgaard sin lid til parterne

Et velkendt redskab i politik er at imødegå kritik fra sine modstandere ved at inddrage dem og give dem medansvar for beslutningerne.

Det benytter regeringen sig nu af, når det gælder den meget omdiskuterede udfordring med manglende hænder. Samme dag, hvor støttepartiet Radikale allierede sig med De Konservative med ønsker om at hæve topskattegrænsen og sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, indkaldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om emnet.

Hvis det munder det ud i konkrete forslag i de kommende uger, vil de alt andet lige kunne fungere som stødpude for regeringen, når det gælder kritikken fra oppositionen. Og falder en aftale på plads inden længe, vil regeringen kunne lukke diskussion nu, fremfor at skulle fortsætte den med de tre støttepartier under efterårets finanslovsforhandlinger.

Uenighed om regnemetoder  

For de tre partier står som bekendt langt fra hinanden på spørgsmålet om, hvordan man bør øge arbejdsudbuddet.

De Radikale ser skattelettelser og mere udenlandsk arbejdskraft som vigtige dele af løsningen og har også nikket svagt til DI og Venstres forslag om at skære i dagpengesatsen til nyuddannede.

Omvendt ser SF og Enhedslisten på eksempelvis opkvalificering og bedre arbejdsmiljø som tiltag, der kan få flere i arbejde uden at øge uligheden. Det samme gør fagbevægelsen, som tirsdag fremlagde sine reformforslag om blandt andet at få flere fra deltid til fuld i det offentlige og bruge et trecifret millionbeløb for at forbedre arbejdsmiljøet.  

I midten står Socialdemokratiet, som på den ene side har lagt afstand til de reformer, Thorning-regeringen og tidligere Venstre-ledede regeringen har gennemført, og på den anden side har et Finansministerium, der grundlæggende bruger de samme regnemetoder som dengang. Klassiske reformer ved at justere i ydelser og lette skatten har en direkte effekt i beregningerne, hvorimod det halter med at omregne forslag om opkvalificering og arbejdsmiljø til et større arbejdsudbud.

I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne står der da heller ikke, hvordan arbejdsudbuddet skal øges. Der står blot, at der skal findes flere hænder, når man trækker personer ud af arbejdsstyrken som eksempelvis de 10.000, som forsvandt med aftalen om tidlig pension.  

Massivt pres på regeringen

Hidtil har regeringen forsøgt at holde kritikken på afstand ved at nedsætte en kommission for netop andengenerationsreformer med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen. Hun skal senere i år aflevere sin rapport med anbefalinger.

Men kritikken er nu så massiv, at regeringen bliver nødt til at handle.

Spørgsmålet er, om arbejdsmarkedets parter kan blive enige om forslag, der kan virke her og nu, og som kan gøre øvrige partier tilfredse, inden finanslovsforhandlingerne for alvor begynder. Det sætter regeringen formentlig sin lid til.