Nikolaj Villumsen: Har DF helt droppet de almindelige mennesker?

Med mere end 92 procent opbakning er det vist, hvad man kan kalde for, bred opbakning. At der var så bred opbakning var naturligvis personligt tilfredsstillende, men langt vigtigere sendte det et klart signal om, at man er villig til at beskytte de arbejdere, der blandt andet står for den grønne omstillinger.

Hvorfor, DF?

Derfor undrede det mig da også, at man blandt de ti personer, der stemte decideret imod aftalen, fandt en enkelt dansker; nemlig Dansk Folkepartis Anders Vistisen. Det er noget, der virkeligt undrer mig, og det er det, der får mig til at tænke på, hvad der ligger bag.

Er det et tegn på, at DF endegyldigt har droppet at tage almindelige lønmodtageres ve og vel i betragtning? Jeg forstår det ærlig talt ikke, og derfor føler jeg mig kaldet til at komme med følgende spørgsmål:

Kære Anders Vistisen og DF, hvad er det egentlig i aftalen om beskyttelse mod farlige stoffer, I specifikt er imod?

Hovedparten af D-gruppens medlemmer stemte blankt eller for rapporten. Det er altså ikke engang sådan, at I kan gemme jer bag en undskyldning om, at man blot fulgte gruppelinjen

Nikolaj Villumsen
MEP, Enhedslisten

Er det, fordi Dansk Folkeparti ikke synes, vi skal sænke grænseværdien for bly – et stof, vi ved, både er kræftfremkaldende, en nervegift og reprotoksisk? En grænseværdi, der vel at mærke er så gammel og forældet, at den blev fastsat i EU, førend jeg overhovedet var blevet født?

Synes I, det er for meget at sænke grænseværdien til under en fjerdel af den nuværende EU-værdi og dermed sikre, at de mange lønmodtagere i EU, der arbejder med bly i hverdagen, eksempelvis i forbindelse med batterier og genanvendelse, skal beskyttes bedre?

Eller er det fordi, i ikke mener, der skal indføres en EU-grænseværdi, en værdi, de enkelte lande kan sætte endnu lavere, hvis de vil, mod de skadelige diisocyanater?

Her er tale stoffer, vi i årevis har vidst, var skadelige.

Der er tale om noget, der giver dem, der arbejder med dem, skader i luftvejene, herunder livslange problemer. Det er stoffer, der bruges i alt fra produktionen af vindmøller og renovering af boliger, til billakering og møbelproduktion.

Der er allerede mere end fire millioner lønmodtagere i EU, der udsættes for dem hvert år, men med den grønne omstilling kan det tal stige. Synes I måske, det er forkert, at der endeligt sættes ind overfor de stoffer? Og at det sikres, at der i alle EU-lande skal være en grænse for, hvor meget man må udsættes for?

Potentielt blot EU-skepsis

Er det ikke en af de to ting, der er tale om, drejer det sig måske om, at Dansk Folkeparti er imod, at der også sikres, at der skal ske EU-handling på andre vigtige punkter.

Lad mig nævne to, og så kan I sige, om det er dem, Dansk Folkeparti er imod.

Det første handler om, at der skal ses på den såkaldte cocktaileffekt, altså dét, at man kan blive udsat for flere skadelige stoffer på samme tid, og at det er nødt til at blive taget i betragtning, når man sætter grænseværdier.

Det andet handler om indsats mod, at folk udsættes for hormonforstyrrende stoffer gennem arbejdet. Begge er emner, nogle af os længe har kæmpet for, at der skal ske mere med, men I mener måske ikke, lønmodtagerne fortjener beskyttelse her?

Hvis ikke det er en modstand mod ovenstående, der ligger bag, så undrer jeg mig over, hvad det er i aftalen, I synes, er SÅ slemt, at I vil tilsidesætte beskyttelse for bogstavelig talt millioner af lønmodtagere?

Med til historien hører jo også, at hovedparten af D-gruppens medlemmer, altså den gruppe DF sidder i, enten stemte blankt eller for rapporten. Det er altså ikke engang sådan, at I kan gemme jer bag en undskyldning om, at man blot fulgte gruppelinjen.

Måske I kan forklare, hvad det er, der ligger bag? For I har vel en god begrundelse, har I ikke?