Nu bliver kontroversielt EU-direktiv om mindsteløn implementeret

Parterne vil få plads

Direktivet fastsætter ikke nogen bestemt mindsteløn, men slår fast, at hvis overenskomstdækningen er mindre end 80 procent på arbejdsmarkedet, skal medlemslandene lave handlingsplaner for at få flere arbejdspladser organiseret.

Danmark lever dog ifølge ministeriets egen vurdering op til direktivet allerede. 

Ifølge lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet, Natalie Munkholm, kan implementeringen ende med at blive en beskrivelse af den gældende retstilstand og en understregning af, at parterne skal involveres, hvis overenskomstdækningen skulle falde.

Selv hvis Danmark bliver pålagt at sætte ind for at øge overenskomstdækningen betyder det ikke, at politikerne skal fastsætte en mindsteløn

Natalie Munkholm
Lektor i arbejdsret, Aarhus Universitet

"Eksempelvis vil man kunne sikre, at regeringen ikke kan lave handlingsplaner for organiseringen uden at have parterne med, forklarer hun og peger på, at risikoen for politisk indblanding i lønningerne er minimal.  

"Selv hvis Danmark bliver pålagt at sætte ind for at øge overenskomstdækningen betyder det ikke, at politikerne skal fastsætte en mindsteløn. Man kan sikre, at det ikke vil ske uden parterne," siger hun og peger på, at Danmark allerede på eksempelvis transportområdet har lovgivet om, at chauffører skal følge den gældende overenskomst.

En dør på klem 

I fagbevægelsen går bekymringen dog fortsat på, at direktivet åbner en dør på klem for mulig indblanding fra Bruxelles i fremtidens overenskomstforhandlinger. 

"Selve implementeringen af direktivet vil ikke true vores model," siger EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen og forsætter: 

"Men det er heller ikke vores bekymring. Den handler om, at vi nu får en lovramme ned over vores overenskomstforhandlinger med meget vide fortolkningsmuligheder for en EU-domstol, hvis nogen skulle finde på at rejse en sag om lave lønninger," siger han.

Vide rammer for domstolen

Dansk Metal peger i den forbindelse på, at Folketinget netop nu er ved at vedtage en ændring af den måde, Danmark har implementeret EU's arbejdstidsdirektiv på.

Det skyldes, at en EU-dom fra 2019 pålægger alle arbejdsgivere at registrere medarbejdernes arbejdstid. Et område, der normalt aftales i overenskomster i Danmark.

"Det viser jo, at selv om det ikke er direktivets intention at ødelægge den danske model, så kan EU-domstolen tolke meget langt. Det er også tilfældet med mindstelønsdirektivet. som er så vagt formuleret, at det er umuligt at sige, hvad EU-domstolen i fremtiden kan finde på at dømme," siger Johan Moesgaard Andersen.

Men direktivet slår også fast, at landene ikke skal fastsætte et bestemt lønniveau. Det kan domstolen vel ikke gå imod? 

"Nej, men alene det, at direktivet forholder sig til, hvordan overenskomstforhandlingerne skal foregå, er et brud med den måde, vi gør tingene på i Danmark."

Beskæftigelsesministeren kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse yderligere om implementeringen, lyder det i svaret til Folketinget.