Debat

R: Gør efteruddannelse til en naturlig del af arbejdslivet

DEBAT: Arbejdsløsheden er steget under coronakrisen. Vi har brug for en uddannelseskonto, som giver mennesker mulighed for udvikling gennem livet, skriver beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).

Med en uddannelseskonto kan vi sikre, at vi løbende indlærer de fornødne kompetencer, så vi ikke bliver løbet over ende af digitalisering, skriver beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).
Med en uddannelseskonto kan vi sikre, at vi løbende indlærer de fornødne kompetencer, så vi ikke bliver løbet over ende af digitalisering, skriver beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

Det virker utroligt, men det er kun få måneder siden, at vi oplevede tårnhøje beskæftigelsestal på arbejdsmarkedet. 2.806.400 beskæftigede lønmodtagere i februar udgjorde det højeste antal i Danmarkshistorien.

Med coronakrisen kigger vi nu ind i en ganske anden virkelighed, og vi må desværre erkende, at den nye beskæftigelsesrekord kommer til at blive stående længe.

Som konsekvens af samfundets nedlukning er opsvinget vendt på en tallerken, og selv med massive hjælpepakker er mange mennesker blevet arbejdsløse. I skrivende stund har 48.000 mistet jobbet mellem marts og maj, og fremtiden er fortsat usikker for mange på lønkompensation.

Livslang læring skaber meningsfulde arbejdsliv, og det må trods alt være et af de ypperste mål at tilstræbe, når vi laver beskæftigelsespolitik.

Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

Hjælpepakkerne må i sagens natur have en udløbsdato, så hvad kan vi gøre på den anden side? Det står klart for alle, at vi ikke blot kan være passive tilskuere til en så stor omvæltning, og situationens alvor kalder på politiske svar.

Men i al alvoren tillader jeg mig også at bære et lysglimt af håb. Et håb om, at dette kan blive anledningen til at gentænke centrale beskæftigelsesspørgsmål, så vi kan stå endnu stærkere i fremtiden.

Foto: Pressefoto/SMVdanmark

Opret uddannelseskonto
Her tænker jeg især på spørgsmålet om opkvalificering. Brancher forandrer sig, og coronakrisen kan meget vel accelerere tendenserne.

Nogle brancher vil ændre sig for at overleve manglende efterspørgsel, mens andre brancher kan lade sig inspirere af coronakrisens krav om alternative arbejdsgange. Det er helt afgørende, at vi sikrer harmoni mellem virksomhedernes krav og arbejdsstyrkens kompetencer.

Derfor ønsker vi i Radikale Venstre at oprette en uddannelseskonto, hvor vi giver mennesker muligheder for udvikling hele livet. Uddannelseskontoen skal fungere efter samme princip som feriekontoen, så efteruddannelse bliver en naturlig del af alles arbejdsliv. Den enkelte skal have ret til at forvalte sin egen fremtid og hvilke muligheder, vedkommende vil skabe sig.

Arbejdsmarkedet gennemgår i disse år en markant digitalisering, og teknologiske landvindinger ændrer mange jobs og arbejdsliv. Det går så stærkt, at vi ikke engang kan forudsige, hvordan vi kommer til at arbejde om fem år.

Med en uddannelseskonto kan vi sikre, at vi løbende indlærer de fornødne kompetencer, så vi ikke bliver løbet over ende af digitalisering. Men det handler ikke blot om at gøre sig attraktiv og tidssvarende overfor en arbejdsgiver.

I bund og grund tror jeg på, at livslang læring skaber meningsfulde arbejdsliv, og det må trods alt være et af de ypperste mål at tilstræbe, når vi laver beskæftigelsespolitik.

Læs også

Bedre vilkår for at ansætte udenlandsk arbejdskraft
Men opkvalificering kan ikke stå alene, for det sker selvsagt ikke bare natten over.

Det tager tid, og derfor skal vi fortsat lytte til erhvervslivet, når de efterspørger bedre vilkår for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. For nok er der mange ledige, men det er ikke givet, at de har de kvalifikationer, som en virksomhed har brug for.

Tiltagene i coronakrisen efterlader tunge regninger at samle op, så vi har brug for et erhvervsliv i topform. Det vil være tåbeligt, hvis en virksomhed skal sige nej til ordre, fordi de ikke kan få den fornødne arbejdskraft.

Derfor holder vi også fast i at få faglærte stillingsbetegnelser på positivlisten for udenlandsk arbejdskraft. Det er kun erhverv med reel mangel, som kommer på listen, så den skaber ikke unødig jobkamp. Tværtimod understøtter den virksomhederne i at skabe mere værdi og flere jobs, som nu engang må være til glæde for alle.

På den kortere bane skal vi have den aktive beskæftigelsesindsats i gang igen. Og det kan næsten kun gå for langsomt. Både nyledige og langtidsledige har ret til samtaler og vejledning – men noget af det, som virkelig virker, er virksomhedspraktikker og løntilskudsjobs.

Den del af beskæftigelsesindsatsen så jeg gerne, at vi kan åbne op for hurtigst muligt, fordi kontakten til arbejdsmarkedet dermed bevares, og chancerne for ordinær beskæftigelse øges.

Så lad os bruge denne alvorlige baggrund som motivation til at finde holdbare løsninger på fremtidens arbejdsmarked, så vi både sikrer jobs og skaber meningsfulde arbejdsliv.

Dokumentation

Temadebat: Fra jobfest til krise – hvad gør vi nu?

Coronakrisen har sendt tusindvis af borgere ud i arbejdsløshed. 

For at undgå fyringer og virksomhedslukninger har regeringen med udgangspunkt i trepartsaftaler lanceret hjælpepakker for op mod 285 milliarder kroner. 150.000 har indtil videre gjort brug af lønkompensationen, som hjælpepakkerne blandt andet giver mulighed for.

Hvordan vi håndterer udfordringerne og arbejdsløsheden i kølvandet på coronakrisen? Hvad kan hårdt ramte brancher selv gøre for at håndtere ledigheden? Hvilke yderligere initiativer skal politikerne, der har givet håndslag på hjælpepakkerne, iværksætte? Og kan vi grundlæggende reformere værdikæden for at undgå, at kriser rammer de mindst uddannede og svageste grupper hårdest?

Her er aktørerne:
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Erik E. Simonsen, underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
  • Hans Andersen (V), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Henrik Bach Mortensen, direktør, Ledernes Hovedorganisation
  • Karsten Hønge (SF), medlem af Folketinget, politisk ordfører, arbejdsmarked- og beskæftigelsesordfører
  • Karsten Mølgaard Jensen, direktør, Ase
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK Danmark
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
  • Mia Amalie Holstein, cheføkonom, SMVdanmark
  • Per Christensen, forbundsformand, 3F
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv
  • Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri
  • Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

0:000:00