Analyse af 
Rikke Brøndum

Regeringen i linedans mellem pisk og gulerod til ledige

Med tirsdagens reformudspil forsøger regeringen at balancere mellem arbejdsgiveres behov for hænder og lønmodtagerne og lediges tryghed. Men særligt arbejdsgiverne står skuffede tilbage, og nu er spørgsmålet, hvor meget pres de vil lægge på for at få de ekstra hænder, de har efterspurgt så massivt de seneste måneder.

Tirsdag præsentere statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard regeringens første reformudspil "Danmark kan mere".
Tirsdag præsentere statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard regeringens første reformudspil "Danmark kan mere".Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Rikke Brøndum

Smag lige på ordet. ”Strukturelt”. Kan det lyde mere kedeligt? Formentlig ikke.  

Men det er et ord, som både økonomer og erhvervsorganisationer er særdeles opmærksomme på, når det gælder reformer, der blandt andet skal sørge for tilstrækkeligt med kvalificerede hænder på arbejdsmarkedet. Således også på tirsdagens udspil fra regeringen – ”Danmark kan mere 1” - der skal være med til at sikre mere kvalificeret arbejdskraft. Hvis ikke tiltagene kan omregnes til en højere strukturel beskæftigelse, giver det med økonom-brillerne på ikke udslag i flere hænder her og nu.   

Derfor er det heller ikke så overraskende, at landets erhvervsorganisationer tirsdag var helt klare i mælet om udspillet. Med meldinger om virksomheder i særligt serviceerhvervene, der har hundredvis af ubesatte ledige stillinger, forslår regeringens 10.500 ekstra hænder over en ti-årig periode som en skrædder i helvede set med erhvervslivets øjne.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00