Debat

S vil have opgør med EU’s frie bevægelighed: "Det skaber mere ulighed"

DEBAT: Der skal være grænser for EU’s frie bevægelighed for arbejdskraft og kapital. Ellers får den stigende ulighed ingen ende, skriver Niels Fuglsang (S).

Hvis man er lastbilchauffør i Danmark, er den frie bevægelighed ikke altid en fordel, skriver socialdemokrat.
Hvis man er lastbilchauffør i Danmark, er den frie bevægelighed ikke altid en fordel, skriver socialdemokrat.Foto: Mette Rosendahl/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

EU’s indre marked bygger på frie bevægeligheder for arbejdskraft, varer, kapital og tjenesteydelser. Den måde, vi har åbnet markederne op på, kalder vi med ét ord for globaliseringen. På mange måder har globaliseringen gavnet os.

I Danmark er op imod en halv million arbejdspladser afhængige af vores samhandel med resten af EU.

Uligheden er steget
Men globaliseringen har også ført til en stigende ulighed i hele Vesteuropa, og også i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er den såkaldte Gini-koefficient, der måler uligheden i den disponible indkomst, steget fra starten af 1990’erne til i dag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hvis Gini-koefficienten er nul, har alle mennesker i samfundet den samme indkomst, og hvis Gini-koefficienten er hundrede, tjener én person al indkomst, mens resten ingenting får. I Danmark er Gini-koefficienten steget fra omkring 22 i midten af 1990’erne til tæt på 30 i dag. Det er en skadelig udvikling.

Det er der flere årsager til. En væsentlig årsag er globaliseringen og EU’s frie bevægelighed. Hvis man er et multinationalt selskab som Apple, er den frie bevægelighed rigtig god. Det betyder nemlig, at man kan flytte rundt på investeringer og pengestrømme.

Vi skal have et opgør med EU’s frie bevægelighed, som vi kender den i dag.

Niels Fuglsang (S)
MEP

Ved at udnytte EU’s skattestrukturer kan man slippe med en meget lav skat. I EU har vi for eksempel set, at Irland har lavet en aftale med Apple, der har sluppet med at betale 0,005 procent i skat af den profit, de tjener på at sælge iPhones.

Men hvis man er en lastbilchauffør, er den frie bevægelighed ikke altid kun en fordel. Vi har set, hvordan lastbilchauffører fra Østeuropa bliver underbetalt i Danmark. Senest så vi, hvordan filippinske chauffører, der var kommet til Danmark gennem Polen og EU's indre marked, blev betalt ned til 15 kroner i timen og boede i slumlejre i Padborg.

Det presser også de danske chaufførers løn nedad.

Et opgør er nødvendigt
Derfor skal vi have et opgør med EU’s frie bevægelighed, som vi kender den i dag. For det første må vi stoppe det nedadgående lønpres på almindelige mennesker, som EU’s indre marked forårsager. Det kræver lovgivning, der sætter fagbevægelsens ret til at blokere i tilfælde af social dumping over princippet om fri bevægelighed af arbejdskraft.

Læs også

Derfor skal vi vedtage en social protokol, der sidestiller lønmodtagerrettigheder med det frie marked. For det andet skal vi bekæmpe skattely benhårdt. Der findes en række svar på udviklingen, men som det første bør EU indføre en bund under selskabsskatten for at forhindre, at lande i EU fortsat konkurrerer mod bunden i forhold til skat.

Derudover bør vi indføre en EU-sortliste over skattely og indføre straftold over for disse, indtil de åbner op for bankhemmelighederne. EU er verdens største handelsblok, og derfor vil en sådan politik være en seriøs trussel mod små skattelylande som Panama og Bahamas.

På den måde kan vi sikre, at globaliseringen ikke fører til en udhuling af velfærdsstaten, men derimod kommer os alle til gavn, fordi vi kan handle sammen på rimelige vilkår. Det står vi socialdemokrater for i EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Fuglsang

MEP (S)
ph.d. (CBS 2021), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00