Staten forsøgte forgæves at boykotte omstridt vagtselskab

Staten forsøgte at trække i håndbremse for at undgå, at Vagtservice Danmark igen skulle stå for sikkerheden i en række styrelser og departementer på Slotsholmen.

Det afslører et folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S), der i april 2020 skrev, at Økonomistyrelsen i 2019 afsøgte muligheden for at udelukke selskabet fra udbuddet af statens vagtaftale "på grund af unormalt lave priser".

Vagtservice Danmark, der allerede i 2018 og igen i 2021 er i søgelyset på grund af netop anklager om underbetaling, vandt alligevel udbuddet. Det ærgrer branchedirektøren i DI Service, Jakob Scharff.

"Hånden på hjertet: Vi havde gerne set, at det var en af de virksomheder, som er organiseret, står for høj kvalitet og tager ansvar for uddannelse, som også løb med sejren i det offentlige udbud, som staten holdt på vagtområdet. Det er da klart," siger Jakob Scharff.

Direktør savner respekt for det frie valg

Direktør Henrik Franck forklarer, at Vagtservice Danmark er en del af Arbejdsgiverforeningen KA, og at selskabet har dansk overenskomst, som er indgået mellem Arbejdsgiverforeningen KA og Det Faglige Hus.

"Vi følger de lovgivninger, der er, for at drive en vagtvirksomhed – ellers havde vi nok ikke været her i ti til 15 år," siger han.

Dansk Industri, som kritiserer vagtselskabet, har sammen med Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL) indgået den overenskomst, der er indskrevet i statens vagtaftale.

Overenskomsten skal følges for at overholde statens regler om arbejdsklausuler, som skal sikre, at ingen ansættes på løn- og arbejdsvilkår, der er ringere end i en kollektiv overenskomst.

"Alle andre overenskomster er ikke så fjendtlige. De er løsningsorienterede i, hvad man har valgt, og så respekterer man det valg, som den virksomhed har taget. Folk skulle hellere respektere det frie valg," siger Henrik Franck.

Har ikke spillet efter reglerne

Gennem årene har Vagtservice Danmark, som tidligere hed Alliance Security Service, ifølge DI Service bevist, at selskabet "ikke har spillet efter reglerne".

Vagtselskabet bliver nu, som Altinget har fortalt, undersøgt af Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler for manglende overtidsbetalinger. Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL) skønner samtidig, at selskabet fra oktober 2020 til juli 2021 skylder 259.121 kroner i manglende løn til ti nuværende og tre tidligere vagter. Vagtservice Danmark har afvist systematisk underbetaling.

"Når man én gang har konstateret, at den samme virksomhed – dog nu med nyt navn – ikke har spillet efter reglerne, der er sat op i udbuddet, så påkalder det sig endnu større interesse for, at reglerne bliver overholdt nu," siger Jakob Scharff.

Efter at Økonomistyrelsen havde bedt Kammeradvokaten om at se på vagtselskabet i 2019, afviste Kammeradvokaten ifølge Nicolai Wammen, at det var lovligt at udelukke vagtselskabet. Det har ikke gjort, at Henrik Franck fra Vagtservice Danmark føler sig mistænkeliggjort af staten.

"Der er nogle benhårde regler i EU-udbudsret, som bliver fulgt. Det har ikke noget at gøre med, at staten synes, at den skal gøre noget særligt med os. Det er almindelige kutyme," siger Henrik Franck.

Svært at udelukke virksomheder fra udbud

Professor Ole Helby Petersen, som er ekspert i offentlige udbud på Roskilde Universitet, forklarer, at det er "svært" for staten at udelukke virksomheder fra udbud.

"Der skal ret meget til, hvilket vi måske også ser i denne sag. Man kan faktisk have problemer med at overholde arbejdsklausuler og aflønning, og så kan man alligevel ikke blive dømt ude," siger han.

Han nævner, at udelukkelsesgrunde kan være bestikkelse, mandatsvig eller dokumentfalsk, men tilføjer, at selv hvis en virksomhed bliver udelukket fra udbud, giver den danske udbudslov og de europæiske udbudsregler mulighed for, at virksomheder kan foretage såkaldt "selvrensning". Det handler grundlæggende om, at virksomhederne ved at "rette op på tingene" kan få lov til at byde på udbud igen.

Det rejser ifølge Ole Helby Petersen spørgsmålet om, hvorvidt "udbudsreglerne tilgodeser virksomheder, som ikke har styr på tingene, på bekostning af de offentlige ordregivere og alle de andre virksomheder, som opfører sig korrekt".

"Der vil min vurdering være, at det gør de i virkeligheden nok. Det kan være med til at fordreje konkurrencen om de offentlige opgaver, hvis konsekvenserne ved at snyde på vægten er så begrænsede, som de er i dag," siger han.

Altinget har forgæves forsøgt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen.