Støttepartier vil smide omstridt vagtselskab på porten efter anklager om underbetaling
Trods advarsler allerede i 2018 benytter staten fortsat et vagtselskab, som har underbetalt vagter, der passer på politikere og embedsmænd. Vagtselskabet afviser systematisk snyd.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørTo af regeringens støttepartier lægger nu pres på Socialdemokratiet for at droppe et omstridt vagtselskab i staten.
Enhedslisten og SF undrer sig over, at Vagtservice Danmark, der tidligere hed Alliance Security Services, atter bliver anklaget for at underbetale de vagter, der skal sørge for sikkerheden i en række departementer og styrelser på Slotsholmsgade, selvom selskabet allerede i 2018 blev anklaget for "statsorganiseret løndumping".
"Nu har de fået gult kort flere gange, og nu må de simpelthen smides ud. Det er en kilde til konstant uro, at de ikke aflønner deres folk korrekt," siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).
Vagtselskabet bliver nu anklaget af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL) for underbetaling af 13 vagter, samtidig med at otte statslige vagter beretter om kritisable forhold i virksomheden, heriblandt manglende løn ved overarbejde, for lav timeløn ved sygdom og forsøg på at presse vagter med enten coronasymptomer eller coronasmitte på arbejde.
"Det er grotesk, at vi igen ser den samme form for statsorganiseret løndumping. Det er et helt grundlæggende og principielt problem, at arbejdsklausulerne ikke bliver overholdt," siger beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez fra Enhedslisten, som foreslår, at ministrene kunne løse problemerne ved – ligesom Folketinget – at ansætte vagtpersonalet direkte selv.
Flere borgerlige ministre blev under VLAK-regeringen kaldt i samråd om vagtselskabet af blandt andre Socialdemokratiet. I dag, hvor socialdemokraterne selv sidder for bordenden, vil SF både stille skriftlige spørgsmål til finansminister Nicolai Wammen (S) og indkalde ministeren i samråd, mens Enhedslisten vil have beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i folketingssalen for at forklare, hvad ministeren vil stille op med vagtselskabet.
Kritik: Skylder 259.000 kroner til ansatte
Vagtservice Danmark, der var med til at vinde udbuddet om statens vagtaftale i 2019, bliver i øjeblikket undersøgt af Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler for manglende overtidsbetalinger. Det bekræfter kontrolenhedens chef, Poul Holt Pedersen, overfor Altinget.
Statens regler om arbejdsklausuler, der har været gældende fra 2014, skal sikre, at ingen ansættes på løn- og arbejdsvilkår, der er ringere end i en kollektiv overenskomst.
Vagtservice Danmark har i årevis været en del af statens vagtaftale. Selskabets vagter arbejder primært på Slotholmsgade, hvor blandt andet Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Miljøministeriet hører til.
Selskabet var i søgelyset i 2018, hvor Karsten Hønge fra SF og Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet hev innovationsminister Sophie Løhde (V) i samråd, fordi vagtselskabet ifølge Karsten Hønge stod bag "statsorganiseret løndumping".
Moderniseringsstyrelsen indgik i januar 2018 en forligsaftale med selskabet, som dengang hed Alliance Security Services. Forligsaftalen blev 28. januar 2018 underskrevet af Alliance Security Services' direktør, Henrik Franck, som i dag er direktør i Vagtservice Danmark.
Forliget endte ifølge beregninger fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL) med, at vagtselskabet for perioden 1. januar 2016 til midten af 2017 betalte 396.323 kroner til vagter og 792.646 kroner i bod til Moderniseringsstyrelsen.
"Forliget indebærer, at Alliance Security Service efterbetaler de ansatte, der hidtil har medvirket til at opfylde kontrakten, op til niveauet i VSL-overenskomsten," sagde Sophie Løhde på et samråd, hvor hun tilføjede, at selskabet fremover ville betale de ansatte løn "i henhold til niveauet i VSL-overenskomsten".
Efter at S-regeringen kom til magten i 2019, vandt Vagtservice Danmark vagtaftalen for Østdanmark sammen med G4S og Sikringsvagten.
Økonomistyrelsen kunne i december 2020 "konkludere, at Vagtservice Danmark anerkender, at der ikke er sket aflønning i overensstemmelse" med den fællesstatslige vagtaftale og forligsaftalen fra januar 2018.
Styrelsen skrev, at der blandt andet "ikke er udbetalt særlig opsparing, feriefridage ved medarbejdernes fratrædelse, korrekt aften-/nattillæg for én fastansat og korrekt timeløn for to deltidsansatte". Vagtservice Danmark skulle betale 19.809 kroner til tre vagter og 39.618 kroner i bod til styrelsen.
VSL har ud fra ti nuværende vagters og tre tidligere vagters lønsedler beregnet, at Vagtservice Danmark fra oktober 2020 til juli 2021 skylder 259.121 kroner i manglende løn.
Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler undersøger i øjeblikket Vagtservice Danmark for manglende overtidsbetalinger. Enheden har indkaldt selskabet til et møde i august.
Men Vagtservice Danmark, som har vagter i blandt andet Justitsministeriet og Miljøministeriet, overholder ikke reglerne om arbejdsklausuler. Det mener VSL, som sammen med Dansk Industri har indgået den overenskomst, som er indskrevet i statens vagtaftale og som skal følges for at overholde arbejdsklausulen.
VSL har ud fra ti nuværende vagters lønsedler og tre tidligere vagters lønsedler beregnet, at Vagtservice Danmark fra oktober 2020 til juli 2021 skylder 259.121 kroner i manglende løn til vagter, som har løst opgaver på statens vagtaftale. Det kommer ifølge VSL "overvejende" af, at vagtselskabet ikke har udbetalt korrekt overarbejdsbetaling.
"Det er uanstændigt, at staten i den grad tillader, at det her foregår i så lang en årrække, fordi man skal gå med det laveste bud (i et udbud, red.). Det sender et signal om, at hvis arbejdsgivere vil snyde, så kan de snyde – og det, der er ærgerligt, er, at staten hjælper dem med det," siger VSL's seniorkonsulent, Unni Reuss.
Efterslæbet på 259.121 kroner, som VSL er kommet frem til, kan Vagtservice Danmark ikke genkende.
"De kommer bare med et postulat. Vi aner ikke, hvad det er. Er det en time der og to timer der? Hvis der er sket en fejl, så må vi rette den," siger direktør Henrik Franck, som afviser systematisk snyd.
"Jeg savner, at en konkret medarbejder har skrevet, at "jeg mangler overarbejdsbetaling for det og det og det". Jeg synes, at man kører en stemning op, uden at vi egentlig har været til et møde og er blevet hørt," tilføjer han.
Indgik forlig efter underbetaling
Det er ikke første gang, at centraladministrationen under S-regeringen har problemer med statens underleverandører. Hundredevis af vikarer løste, som Altinget har afsløret, hver dag opgaver for Erhvervsstyrelsen på ringere vilkår, end det var lovligt at tilbyde offentligt ansatte.
Problemerne med vagtselskabet går tilbage til, da Claus Hjort Frederiksen (V) som finansminister i 2016 og Sophie Løhde (V) som innovationsminister i 2018 blev hevet i samråd.
Moderniseringsstyrelsen indgik i januar 2018 en forligsaftale med vagtselskabet, som dengang gik under navnet Alliance Security Services. Forligsaftalen blev den 28. januar 2018 underskrevet af Alliance Security Services' direktør, Henrik Franck, som i dag bestrider direktørposten i Vagtservice Danmark.
Forliget endte ifølge beregninger fra fagforeningen VSL med, at vagtselskabet accepterede for perioden 1. januar 2016 til midten af 2017 at betale 396.323 kroner til vagter og 792.646 kroner i bod til Moderniseringsstyrelsen. Vagtservice Danmark har hverken be- eller afkræftet beløbet, som virksomheden skulle efterbetale.
Efter at S-regeringen kom til magten i 2019, kunne Økonomistyrelsen i december 2020 i et brev "konkludere, at Vagtservice Danmark anerkender, at der ikke er sket aflønning i overensstemmelse" med statens vagtaftale og forligsaftalen fra januar 2018.
Styrelsen skrev, at der "ikke er udbetalt særlig opsparing, feriefridage ved medarbejdernes fratrædelse, korrekt aften-/nattillæg for én fastansat og korrekt timeløn for to deltidsansatte". Vagtservice Danmark skulle derfor betale 19.809 kroner til tre vagter og 39.618 kroner i bod til styrelsen.
Vagtservice Danmarks direktør, Henrik Franck, mener, at historikken ikke giver anledning til, at selskabet skal ryge ud af statens vagtaftale.
"Skal man ryge ud af en aftale, fordi det viser sig, at vi ikke har betalt overarbejde? Så er det en fejl. Hvorfor skal vi så ryge ud? Det er lidt voldsomt," siger Henrik Franck.
Altinget har uden held forsøgt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen.