Vilhelmsen: Danmarks fremtid afhænger af stærke erhvervsuddannelser

Det mener SF-formand og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen, der nu kaster sig ind i debatten om den erhvervsuddannelsesreform, som efter planen skal på forhandlingsbordet til efteråret.

Hun mener, at der er brug for at styrke uddannelsernes image og ændre på deres opbygning, hvis flere unge skal gå erhvervsuddannelsesvejen. Ellers kan vi meget vel risikere, at den danske velfærdsstat går en tung fremtid i møde, siger ministeren.

"Danmark er et produktionsland med stærke håndværks- og erhvervsuddannelsestraditioner, og derfor er det problematisk, at så få unge i dag tager en erhvervsuddannelse. Vi har brug for at få styrket erhvervsuddannelserne, og derfor er det nødvendigt med en reform af sektoren. Det mener jeg både som formand for SF og som landets erhvervs- og vækstminister," siger Annette Vilhelmsen.

Vil ikke placere ansvar
Formelt er det børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), som skal styre efterårets reformforhandlinger.

Men stærke erhvervsuddannelser er ifølge Annette Vilhelmsen en gammel mærkesag for folkesocialisterne, og derfor er det vigtigt for hende, at regeringspartiet nu blander sig i debatten om uddannelsernes fremtid.

"For mig handler det ikke om, hvorvidt vi er arbejdere eller ej. Det handler derimod om at få veluddannede medarbejdere inden for alle sektorer. Hvis vi fortsat skal have et velfungerende samfund med den velfærd, vi har i dag, er det vigtigt, at vi også fremover har veluddannet arbejdskraft," siger hun og skifter formandskasketten ud med ministerkasketten.

For mig handler det ikke om, hvorvidt vi er arbejdere eller ej. Det handler derimod om at få veluddannede medarbejdere inden for alle sektorer. Hvis vi fortsat skal have et velfungerende samfund med den velfærd, vi har i dag, er det vigtigt, at vi også fremover har veluddannet arbejdskraft.

Annette Vilhelmsen (SF)
SF-formand og erhvervs- og væksminister

"Som erhvervs- og vækstminister hører jeg hele tiden, at der er et stort behov for at få flere faguddannede. For ti år siden begyndte godt 30 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse, da de var færdige med folkeskolen. Det er faldet til godt 19 procent i dag, og derfor bliver vi nødt til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, hvis vi fremover skal sikre produktiviteten i Danmark," siger hun.

Hvis ansvar er det, at så få unge tager en erhvervsuddannelse i dag?

"Jeg tror ikke, det giver mening at finde ud af, hvis ansvar det er. For mig er det vigtigere at se på, hvordan vi kan komme videre og få stoppet tilbagegangen. Her er der mange parter, som skal tage fat," siger hun.

Vejledningssystemet skal styrkes
Her peger Annette Vilhelmsen først og fremmest på erhvervslivet, som netop er afhængig af de unge, der kommer igennem erhvervsuddannelserne.

"Når virksomhederne spørger, hvordan vi kan styrke produktiviteten, svarer jeg, at det netop er ved at have veluddannet arbejdskraft. Her skal virksomhederne se på, hvordan de selv kan være med til at løfte den opgave, og erhvervslivet har et ansvar for at vise, at det er på banen for at stille praktikpladser til rådighed. Men virksomhederne skal også indgå samarbejde med de forskellige uddannelser og invitere de unge ind," siger hun.

Derudover skal folkeskolen i langt højere grad udfordre børnenes praktiske evner, siger Annette Vilhelmsen, og hele vejledningssystemet skal blive bedre til at bringe de unge "i kvalificeret tvivl" om deres uddannelsesvalg.

Sidst, men ikke mindst er der forældrene, som skal lægge deres fordomme og skepsis over for erhvervsuddannelserne på hylden, når de taler ungdomsuddannelser med deres børn.

"Forældrene skal have en forståelse for, at erhvervsuddannelserne faktisk er en rigtig god uddannelsesmulighed. Vi er generelt for dårlige til at fortælle de unge, at en erhvervsuddannelse kan være mindst lige så karrierefremmende som det almene gymnasium," siger Annette Vilhelmsen.

Brug for at kigge på strukturen
Når det er sagt, så er det ifølge ministeren ikke nok blot at få styrket uddannelsernes image.

Der er også et stort behov for at justere hele grundstrukturen under erhvervsuddannelserne - og ikke blot indføre et nyt introforløb, som LO og DA eksempelvis har anbefalet.

Som det er i dag, findes der i alt 109 erhvervsuddannelser med 12 forskellige indgange. Men ifølge ministeren er der behov for at skabe et stærkere ungdomsmiljø på erhvervsskolerne, og derfor er der brug for at ændre på uddannelsernes opbygning.

"De unge efterlyser et ungdomsmiljø på erhvervsskolerne, hvor de eksempelvis kan være en del af et klassefællesskab over længere tid. I dag oplever mange, at uddannelserne er meget fragmenterede, og det skal vi gøre noget ved til efteråret. Vi skal se på, om vi fortsat skal have så mange indgange, som vi har i dag, eller om vi skal have nogle bredere basisforløb, hvor de unge får et stærkere gruppetilhørsforhold," siger Annette Vilhelmsen.

Hun understreger, at man også skal se på, hvordan man kan gøre det lettere for eleverne at bygge oven på deres erhvervsuddannelser og komme videre i uddannelsessystemet.

"Sosu-uddannelserne er et godt eksempel på, hvordan man kan starte som hjælper, derefter blive assistent og så læse videre til sygeplejeske. Den progression skal vi have øje for, for det er et vigtigt element for mange unge," siger hun.

Lige nu er der en politisk diskussion om, hvorvidt man skal indføre adgangskrav til ungdomsuddannelserne for at styrke kvaliteten. Hvordan ser du på det?

"Vi har i SF arbejdet med det, der hedder betinget optag. Jeg kan sagtens se, at karakterer kan have en betydning, men det må ikke stå alene. Både ens faglige, sociale og personlige kompetencer skal også indgå i vurderingen, og det skal både gælde for erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser."

Store virksomheder skal løfte mere
Annette Vilhelmsen understreger dog flere gange under interviewet, at det bliver noget nær umuligt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, hvis ikke man først får skaffet nogle flere praktikpladser til de unge.

"Det er i samfundets interesse, at vi får så dygtige håndværkere som muligt, og derfor bliver nødt til at få løst praktikpladssituationen," siger hun.

Regeringen indgik ellers sidste år en praktikpladsaftale med de borgerlige partier på nær Liberal Alliance, som netop skulle sikre nok praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne. Men ifølge de seneste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet er der i dag godt 5.400 unge uden en praktikplads, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til sidste år.

Antallet af unge i skolepraktik er dog steget i den seneste tid, men ifølge Annette Vilhelmsen er virksomhederne for dårlige til at tage praktikanter.

"Generelt er de små og mellemstore virksomheder gode til det, men de store virksomheder kan godt løfte mere, end de gør i dag," siger hun.

Vi skal opfordre til praktikpladsaftaler
SFU kritiserede ellers tidligere på året regeringen for ikke at indføre tvungne sociale klausuler i forbindelse med offentlige udbudsopgaver. Det var ellers et krav i forbindelse med valgkampen, og Annette Vilhelmsen har selv talt varmt for det tidligere.

I stedet har regeringen indført det såkaldte følg eller forklar-princip, hvor statslige ordregivere enten skal bruge sociale klausuler i forbindelse med relevante udbud - eller offentligt forklare hvorfor de ikke gør det.

"Vi skal opfordre virksomhederne til at oprette praktikpladser, og i den kommuneaftale, som vi lige har lavet, har vi en kraftig henstilling til kommunerne om, at der skal være praktikaftaler, når de sender opgaver i udbud," siger hun og understreger, at Danmarks erhvervsmæssige styrkepostioner vil gå en tung fremtid i møde, hvis ikke der bliver taget hånd om det samlede problem nu.

"Det vil være et kæmpe tab for Danmark."