Blå koalition taber magten på Færøerne, hvor et lille midterparti kan blive kongemager

TÓRSHAVN: Magten ser ud til at skifte hænder på Færøerne.

Her kan det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin tage hul på regeringsforhandlinger, mens den blå koalition med Bárður á Steig Nielsen i spidsen mister sit flertal.

Det er resultatet af torsdagens lagtingsvalg på Færøerne, hvor færingerne valgte et nyt parlament til at lede den lille ønation de kommende fire år.

Javnaðarflokkurin går frem med 4,5 procentpoint fra syv til ni mandater. Trods fremgangen ser det ud til, at et lille midterparti kan spille en central rolle som kongemager og potentielt betyde et brud med et årtis blokpolitik.

Den socialdemokratiske partileder, Aksel V. Johannesen, kan både kan se sig selv samarbejde med det venstreorienterede løsrivelsesparti, Tjóðveldi og med det liberale parti, Sambandsflokkurin. Men når forhandlingerne begynder, vil han starte med at se til venstre.

"Vi har haft tæt samarbejde med Tjóðveldi og Framsókn i opposition, og det er de partier, jeg vil tale med først. Hvis det ikke kan blive til en regering, vil jeg gå i dialog med Sambandsflokkurin."

Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis den ikke indlæses.

Framsókn får nøglerolle

Valgresultatet sætter imidlertid midterpartiet Framsókn i en gunstig situation i et politisk landskab, hvor det gælder om at kunne tælle til 17 ud af lagtingets 33 medlemmer for at danne flertal.

Hvis socialdemokratiske Javnaðarflokkurin ser til venstre, kan de i fællesskab med venstrefløjspartiet Tjóðveldi mønstre 15 mandater. Hvor de med det liberale parti Sambandsflokkurin opnår 16 mandater.

Dermed får Javnaðarflokkurin svært ved at danne en regering uden midterpartiet Framsókns to parlamentsmedlemmer. Partiet går efter at komme i regering. Og Framsókns politiske leder, Ruth Vang, foretrækker, at det bliver én over midten.

"Siden 2011 har vi haft blokpolitik på Færøerne, og det er jeg ikke så glad for. Selvom vi har et udmærket samarbejde i oppositionen, så jeg gerne, at der blev dannet en blandet regering. Det, tror jeg, vil gavne Færøerne på længere sigt," siger Framsókns partiformand til Altinget på valgaftenen.

Det sætter Aksel V. Johannesen i en vanskelig situation, da han vil starte forhandlingerne på venstrefløjen.

Aksel V. Johannesen, Framsókns politiske leder, Ruth Vang, har sagt, at hun gerne så en regering over midten. Bliver det Framsókn eller Javnaðarflokkurin, der afgør, hvem der kommer med i den regering?

"Det er et godt spørgsmål. Det bliver svært for os at danne en regering uden Framsókn, så vi får se."

Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis den ikke indlæses.

Sambandsflokkurin vil med til bords

Den nuværende lagmand, Bárður á Steig Nielsen, står til at måtte afgive lederposten til sin socialdemokratiske kollega, efter at han måtte udskrive valg før tid.

Han mistede sit flertal, efter at det kristelige parti, Miðflokkurin, trak støtten til regeringen. Det skete, fordi Bárður á Steig Nielsen fyrede formand Jenis av Rana som landsstyreformand for udenrigsanliggender, da han nægtede at stemme for et lovforslag om bedre vilkår for medmødre.

Alligevel er han tilfreds med torsdagens resultatet, i lyset af at hans parti har stået til tilbagegang i meningsmålingerne gennem regeringsperioden og valgkampen.

Nu vil han arbejde for at få sit parti med i en midterregering med Javnaðarflokkurin og midterpartiet Framsókn. Han har intet problem med at indgå i en regering med Aksel V. Johannesen som lagmand, fastslår han.

"Det vigtigste for Sambandsflokkurin er, at vi kommer med i en regering og får vores politik igennem. Hvem der så bliver lagmand kommer sekundært," siger Bárður á Steig Nielsen.

Resultatet kommer ovenpå en valgkamp, der har handlet om spørgsmål, vi kender fra dansk politik. Manglen på hænder i velfærdssektoren, stigende inflation og høje boligpriser har været blandt de vigtigste dagsordener. 

Samtidig fortæller flere vælgere, som Altinget møder på gaden, at spørgsmålet om Færøernes uafhængighed af Rigsfællesskabet, fiskeriaftalen med Rusland, en lempeligere abortlovgivning og LGBT-rettigheder har vægtet, når de skulle sætte deres kryds.