Forsker: Kongeriget Danmark bør koordinere sit formandskab af Arktisk Råd med Norge og Sverige

Mens den regionale temperaturstigning er fire gange højere end det globale gennemsnit, og et potentielt olieudslip ikke respekterer nationale grænser, så risikerer vi, at den arktiske natur bliver offer for det manglende samarbejde.

Samtidig betyder de begrænsede bevægelsesmuligheder på tværs af grænsen til Rusland, at oprindelige folks relationer og værdier kommer under pres.

Ved at fremme den fortælling kan Rusland forsøge at påtage sig en hidtil uset grøn profil og støtte op om NGO'er og oprindelige folks organisationer, der i stigende grad påpeger netop de problemer ved det begrænsede samarbejde.

Forsvarets Efterretningstjeneste fremhæver, at der faktisk er en risiko for, at Rusland vil fremme sådan en fortælling for at lægge pres på og skabe et mere fjendtligt syn på de syv andre arktiske stater.

Samfundssikkerhed på Arktisk Råds dagsorden

Mens det er meget forståeligt, at vi i øjeblikket ikke kan samarbejde med Rusland, så kan de nordiske lande gøre mere for at modarbejde den negative fortælling ved at give endnu mere opmærksomhed til samfundssikkerhed i Arktis.

Sammen kan Kongeriget Danmark, Norge og Sverige modarbejde de negative konsekvenser af krisen i Arktisk Råd

Marc Jacobsen
Adjunkt, Forsvarsakademiet

Et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, er Norges spritnye initiativ vedrørende vildmarksbrande, der ved hjælp af informationskampagner og offentlige paneler skal øge kendskabet til en problematik, som plager de arktiske egne på tværs af landegrænser.

Initiativet passer perfekt inden for rammerne af 'samfundssikkerhed', og den nuværende moderate ambition om vidensdeling kan forhåbentligt være et første skridt på vejen mod at slukke flere brande.

Kongeriget Danmark og Sverige kan med fordel have lignende initiativer i støbeskeen, så de sammen kan modarbejde de negative konsekvenser af krisen i Arktisk Råd og det medfølgende negative narrativ, som Rusland forsøger at drage nytte af. Ét forslag til, hvad de kan fokusere på, er bedre beskyttelse af oprindelige folks rettigheder i Arktis.

Regionale relationer under pres

Hvis vi sigter højt, og situationen tillader det, kan et fælles mål for de tre formandskaber være en ny bindende aftale vedrørende bedre beskyttelse af oprindelige folks rettigheder i Arktis.

Det vil være i tråd med de to bindende aftaler om eftersøgning og redning (SAR) og beredskab i forbindelse med olieudslip, som var de håndgribelige resultater af Kongeriget Danmarks og Sveriges seneste formandskaber i henholdsvis 2009-2011 og 2011-2013.

Hvis Norge, Kongeriget Danmark og Sverige sammen formår at opnå sådan en aftale i løbet af deres sammenlagt seks år ved roret, så vil det utvivlsomt være en betydelig fjer i hatten.

Samtidig, og vigtigere, vil en sådan aftale yderligere understrege relevansen af Arktisk Råd, mens det mere generelt vil styrke de regionale relationer, som lige nu er under alvorligt pres.

Lige nu umuliggør Ruslands forbrydelser i Ukraine en sådan aftale, men afhængigt af, hvordan krigen – og verden i øvrigt – udvikler sig, så kan man håbe, at tiden engang bliver moden til det.

For de tre formandskabers vedkommende skal det ske inden maj 2029. For Arktisk Råds skyld, skal det nok ske før.

7. november postede Arktisk Råd nedenstående opslag på X, der viser, at Norge, Sverige og Kongeriget Danmark er igang med at diskutere, hvad de vil bruge deres formandskaber til: