Debat

Aaja Chemnitz: Et nyt Arktisk Råd uden Rusland vil være udvandet - det ønsker ingen for fremtiden

Lige nu må de stå uden for. Men på sigt vil et arktisk samarbejde uden Rusland være udvandet, og det er der ingen, der ønsker. Dialog er det vigtigste værktøj - særligt når vi uenige, skriver formand for Danmarks Arktiske Parlamentarikere, Aaja Chemnitz Larsen.

Det arktiske samarbejde er langt fra dødt, selvom Arktisk Råd er i dvale efter krigen i Ukraine, skriver Aaja Chemnitz Larsen, der er formand for Arktiske Parlamentarikere. 
Det arktiske samarbejde er langt fra dødt, selvom Arktisk Råd er i dvale efter krigen i Ukraine, skriver Aaja Chemnitz Larsen, der er formand for Arktiske Parlamentarikere. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Aaja Chemnitz Driefer
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dette debatindlæg er blevet til i et fly på vej til Arktis, nærmere betegnet mit hjemland Grønland. De seneste mange uger har jeg turneret rundt i store dele af Arktis og været i dialog med mine kolleger i de arktiske parlamenter.

Det arktiske samarbejde er langt fra dødt, kan jeg rapportere fra den virkelige verden langt fra Christiansborg.

Temadebat

Hvilke konsekvenser får Ruslands krig mod Ukraine i Arktis?

Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og USA har i samlet flok valgt at trække sig fra alt arbejde i Arktisk Råd i protest mod Ruslands invasion af Ukraine. Dermed står Rusland, der lige nu er formand for rådet, alene tilbage.

Altinget spørger derfor i en ny temadebat:

  • Hvilke konsekvenser kan Ruslands krig mod Ukraine få for Arktis og herunder arbejdet i Arktisk Råd?
  • Kommer krigen i Ukraine og krisen mellem Vesten og Rusland til at skabe øget konflikt i området? Kommer et isoleret Rusland og det manglende samarbejde til at få konsekvenser for den bæredygtige udvikling i området?
  • Kan det trække Kina og Rusland tættere på hinanden sikkerhedspolitisk? Og hvordan skal Vesten, herunder Danmark, i så fald gribe det an?

Følg med i debatten på Altinget Arktis og send dit indlæg til [email protected], hvis du vil blande dig.

I april deltog jeg i konferencen 'Arctic Encounter' i Anchorage, Alaska. Behovet for samarbejde, bilateralt og mellem de syv arktiske lande, der er udover Rusland, er stort og tydeligt. Vi vil gerne hinanden og ja, Ruslands invasion af Ukraine gør det vanskeligt, men ikke umuligt. 

Vi har få pan-arktiske fora, som dækker over hele Arktis. Arktisk Råd (AC), som er det vigtigste organ med de arktiske ministre. 'Arctic Parliamentarians' (AP), som består af repræsentanter fra hvert arktisk parlament. 'Arctic Economic Council' (AEC), som er det økonomiske råd. 'Arctic Mayors Forum' (AMF) er også stærkt på vej. Arktisk Råd og Arctic Economic Council har lige nu russisk formandskab. Det gør tingene klart sværere for de fora.

Dialog er det vigtigste værktøj

Derfor har jeg, sammen med mine kollegaer fra øvrige dele af Arktis haft drøftelser. Det er min klare opfattelse at klima, oprindelige folks rettigheder og bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis stadig er 'top of mind' hos mine kolleger, og behovet for at skabe rammerne i dialogen i Arktis påberåber sig.

Hvis krigen ikke er afsluttet inden Sverige får formandskabet i Arktis Råd i maj 2023, forudser jeg, at man vil finde veje til styrket bilateralt samarbejde mellem A7. Vi har brug for at mødes. Klimakrisen og behovet for udvikling i Arktis venter ikke på, at krigen er ovre.

Dialog er det vigtigste værktøj, vi har i demokratiets værktøjskasse

Aaja Chemnitz Larsen
MF (IA)

For nylig kom det frem, at Rusland har sortlistet en række personer fra Rigsfællesskabet, herunder tre fra Grønland. På nuværende tidspunkt ved vi ikke hvem. Det er mindre vigtigt hvem det er. Hvad der er mere vigtigt at understrege her er, at dialog er det vigtigste værktøj, vi har i demokratiets værktøjskasse. Dialog er særlig vigtig når vi er uenige, og hverken vil eller kan forstå hinanden. 

Når vi ser så grundlæggende forskelligt på verdenssituationen, så er det svært at enes for nu. Men ikke nødvendigvis for altid. 

Rusland skal ind i samarbejdet på sigt

Er der én læring, som jeg har taget med mig fra Anchorage, Tromsø, Karasjok eller Nuuk, så er det, at vi har brug for samarbejde i Arktis nu og i fremtiden.

Jeg hører ingen lande give udtryk for et ønske om et fremtidigt Arktisk Råd uden Rusland. Tværtimod efterlyses samarbejdet med frænder blandt oprindelige folk i Rusland. Et Arktisk Råd uden Rusland, som udgør 40 procent af Arktis, vil være et udvandet Arktis, og det er i ingens interesse. 

Læs også

Men for nu er det givet, at det bliver uden Rusland og det kan vare måneder, år eller årti. Her kan vi andre ikke sidde passivt med hænderne i skødet og vente. Vi er nødt til også at kunne tænke fremad og tage med i betragtning, at vi også om 100 år skal have et arktisk diplomati med alle arktiske parter. Det vil tage tid og være svært at opbygge tillid. Det vil også kræve en klar plan fra vores side, fordi det er svært at se, at vi kan genoptage samarbejdet dagen efter krigen i Ukraine stopper. 

Det er med andre ord vores handlinger i dag, der afgør hvordan diplomatiet og samarbejdet bliver i fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aaja Chemnitz Driefer

MF (IA), formand, Arktiske Parlamentarikere
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2004)

0:000:00