Russisk exit fra Arktisk Råd kan få alvorlige konsekvenser

Hvis Rusland forlader Arktisk Råd, kan det betyde, at rådet går i opløsning. Norge, der er formand for rådet, står derfor overfor en svær diplomatisk opgave med at holde sammen på rådet, vurderer ekspert.

Den russiske præsident Vladimir Putin forsøger at holde varmen under et besøg på militærbasen Nagurskoya på Alaxandra Ø i Franz Josef Land i 2017.
Den russiske præsident Vladimir Putin forsøger at holde varmen under et besøg på militærbasen Nagurskoya på Alaxandra Ø i Franz Josef Land i 2017.Foto: Sergei Karpukhin/AP/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Rygterne om, at Rusland senere i år eller i starten af det nye år forlader Arktisk Råd, svirrer lige nu i Moskva.

"Der er indikationer herovre på, at Rusland kunne finde på at melde sig ud af Arktisk Råd i slutningen af i år eller i begyndelsen af næste år, hvis ikke procedurerne, der styrer arbejdet i Arktisk Råd, ændres til russisk tilfredshed," fortalte militærattache ved den danske ambassade i Moskva Lars Hjulgaard for nylig på en arktisk konference på Forsvarsakademiet.

Hvis den russiske exit bliver en realitet, kan det betyde, at det 26 år gamle råd går i opløsning. Og det kan få alvorlige konsekvenser, vurderer en ekspert.

"Når først Arktisk Råd er gået i opløsning, så kommer det sandsynligvis ikke tilbage igen," vurderer Rasmus Gjedssø Bertelsen, professor ved Norges Arktiske Universitet i Tromsø og Nansen samt gæsteprofessor ved Akureyri Universitet.

Læs også

Diplomatisk balancegang

Kort efter Ruslands angreb på Ukraine i februar sidste år valgte de syv vestlige medlemslande Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og USA at trække sig fra arbejdet i Arktisk Råd. Tilbage alene sad Rusland, der på det tidspunkt var formand for rådet.

Nu har Norge formandskabet frem til maj 2025, hvor det bliver Danmarks tur i to år.

Der venter Norge en svær diplomatisk balancegang i de kommende 18 måneder, påpeger Rasmus Gjedssø Bertelsen.

"Spørgsmålet bliver, om Norge fremadrettet kan håndtere sit formandskab på en måde, som ikke er for provokerende for Rusland, så Rusland ender med at føle sig som andenrangs-medlem," pointerer Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Læs også

Ubrugelig for Moskva

Ruslands arktiske ambassadør Nikolai Korchunov har luftet tanken om et russisk exit, hvis det norske formandskab ikke vil være i stand til at genoptage Arktisk Råds arbejde med Ruslands deltagelse.

"Hvis de vestarktiske lande vil fortsætte med at isolere Rusland i Arktisk Råd, er denne institution ubrugelig for Moskva i en overskuelig fremtid," påpeger Alexander Sergunin, professor ved Department of International Relations Theory and History på St. Petersburg State University.

Tåler ydmygelser dårligt

For der er grænser for hvad Rusland vil stå model til, mener professoren.

"Rusland er en stormagt og opfatter sig selv som en stormagt. Og stormagter tåler ydmygelser dårligt. Nordiske småstater er vant til at blive hundset rundt med, så vi ikke en gang registrerer det selv længere. Sådan tænker og føler en stormagt ikke. Man skal derfor tænke sig om med at ydmyge Rusland, hvis ikke man ønsker udfaldet," understreger Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Og Putin kan meget vel være blevet fornærmet, vurderer en anden ekspert.

"Den måde, hvorpå de andre medlemslande undgik enhver aktivitet, som Rusland var vært for under dets formandskab i rådet, så er det meget muligt, at Putin blev fornærmet og er mindre tilbøjelig til nogensinde at genindtræde," siger Frances Ulmer, der er tilknyttet Arctic Initiative ved Belfer Center for Science and International Affairs på Harvard University.

Læs også

Gå en anden retning

Rasmus Gjedssø Bertelsen advarer de vestlige lande mod at tage for let på konsekvenserne af en russisk exit fra Arktisk Råd.

"De vestlige lande i Arktis skal være opmærksomme på, hvem der har størst fordel af det arktiske samarbejde. Rusland har den økonomisk og videnskabeligt mest værdifulde og interessante del af Arktis. Og arktisk samarbejde fra omkring 1990 var i væsentlig grad for vestlig videnskabelig adgang til Ruslands Arktis," forklarer Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Der er også ikke-arktiske nationer, som kunne hjælpe et Rusland, der går solo, vurderer Frances Ulmer.

"Kina, Indien og andre være nyttige lande kan hjælpe Rusland til at generere både videnskabelig indsats og indtægter som aftagere af og investorer i russisk olie og gas. Hvis disse relationer styrkes og udvikler sig, kan Rusland hoppe fra Arktisk Råd og gå en anden retning," påpeger Frances Ulmer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Gjedssø Bertelsen

Professor i nordområdestudier, Barents Chair in Politics, Institutt for samfunnsvitenskap, UiT Norges arktiske universitet, 2022-2023 Nansen professor i arktiske studier, Akureyri Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), DEA (Université de Genève & Université de Lausanne), PhD (University of Cambridge)

0:000:00