Sverige vil være mønstermedlem af Nato: Bruger to procent på forsvar allerede næste år

Norges forsvarschef, Eirik Kristoffersen, deltog også i debatten, og han bekræftede den langsigtede forpligtelse.

"Vi har allerede forpligtet os i fem år, og i Forsvaret støtter vi både med donationer og træning. Sammenholdet er helt afgørende, både internt i Norge, i Norden og i Nato. Og endelig skal vi være opmærksomme på, at tiden er på Ruslands side. De har gamblet på, at vi skal blive krigstrætte og holde op med at stå sammen. Vi skal være yderst opmærksomme på en påvirkningsindsats, hvor de forsøger at undergrave sammenholdet her," sagde han.

Det bekræftede den svenske udenrigsminister, som oplyste, at Rusland har delt videoer eller billeder af koranafbrændinger mere end en million gange på sociale medier.

"Der er ingen tvivl om, at der er nogen, der forsøger at puste til konflikten.

Det er klart, at når en statslig aktør deler noget en million gange, så har man et klart formål med at gøre det," sagde han.  

Ingen kritik af Erdogan 

Den svenske udenrigsminister gik til gengæld på listefødder, da snakken faldt på Tyrkiets præsident Erdogan. Under sommerens Nato-topmøde i Vilnius gav Erdogan hånd på, at Tyrkiet ville ratificere beslutningen om at lukke Sverige ind i Nato, men det er endnu ikke sket.

Kan man stole på Erdogan, blev han spurgt?

"Min opfattelse er, at når man indgår en aftale med Erdogan, så holder den. Ved Natotopmødet gav han hånd på, at Tyrkiet vil ratificere Sveriges optagelse, og det stoler jeg på. Det var ikke bare en aftale mellem Sverige og Tyrkiet, men også en aftale med Nato som organisation," sagde Billström.

"Om det så tager en uge eller to uger er ikke så afgørende for mig," tilføjede han.

Omvendt garanterede den svenske udenrigsminsister, at Sverige ikke vil vakle i opbakningen til at lukke Ukraine ind i såvel EU som Nato.

"Den svenske regering er overbevist om, at Ukraine hører hjemme i den europæiske familie, og et fuldgyldigt EU-medlemskab er en bærende del af vores strategi. Jeg tror, EU-medlemskabet kommer før Nato-medlemskabet for Ukraine. Jeg har mødt mange ukrainere, og de fortæller alle, at de kæmper for et andet og bedre Ukraine. Vi må hjælpe dem med at bekæmpe korruptionen," sagde Tobias Billström.

Spurt frem mod amerikansk valg 

En norsk ekspert advarede om, at krigen i Ukraine næppe ender med at få nogen klar vinder.

"Jeg tror ikke, krigen kan vindes militært. Rusland kan ikke besejre Ukraine, Og jeg tror heller ikke, Ukraine kan drive Rusland ud af de besatte områder," sagde Øyvind Østerup, professor i statsvidenskab, Universitetet i Oslo.

Han mener, at krigen nu er en spurt frem mod det amerikanske valg i efteråret 2024.

"Det er ikke Danmark, Sverige eller Norge, der afgør støtten til Ukraine. Det gør USA, som i forvejen står for 90 procent af støtten. Skulle Trump vinde valget, vil der komme stort pres på Ukraine for at indgå en fredsaftale. På et eller andet tidspunkt kommer der en våbenhvile, som vil være utilfredsstillende for begge parter," sagde Øyvind Østerud.

Den norske udenrigsminister stod dog fast på sit:

"Det er Ukraine, der bestemmer. Og det er vigtigt, at de gør det fra en så stærk position som muligt. Det er deres land og deres territorium. Jeg hæfter mig ved, at der er stærk opbakning til Ukraine i Kongressen i Washington, og at der hænger ukrainske flag i hele USA," sagde Anniken Huitfeldt.

Mod slutningen af debatten mindede Altingets chefredaktør om, at der i Norge er kommet flere rapporter, der advarer om, at det norske forsvar ikke er stærkt nok til at afskrække Rusland. Men den norske forsvarschef opfordrede til at slå koldt vand i blodet.

"Rusland har markant færre soldater ved grænsen til Norge og Finland, fordi de lider så store tab i Ukraine. På den måde har krigen i Ukraine også afsløret Putins bluff: Hvis Nato virkelig var en trussel mod Rusland, som han siger, så kunne Putin jo ikke flytte så mange tropper væk fra grænsen," sagde han.