Grønlandsk vælger: Identitetskamp vil lede flere grønlændere til stemmeurnerne

Befolkningen i Grønland er splittet som aldrig før. Folketingsvalget nærmer sig, og Rigsombuddet i Grønland spår om, at flere i år vil afgive deres stemme og øge den grønlandske valgdeltagelse, der traditionelt har været lav.

Inuit har aldrig været så beviste om deres identitet og kæmper en indædt kamp for at bevare og generobre fragmenter af den kultur, de har mistet. Det er en eksistentiel kamp om identitet. En identitet, der omhandler kultur, sprog og eksistens.

Danskerne begyndte ved indlemmelsen af Grønland som amt i det danske kongerige, at danisere den grønlandske inuitbefolkning. Grønland gik fra at være en koloni til at være koloniseret – i både krop og sind (se spiralskandalen).

Det grønlandske sprog

Assimilationsprocessen startede med, at der skulle undervises i dansk i skolen. Grønlænderne skulle tænke som danskerne, agere som danskerne. For nu var man en del af Danmark. Grønlandske børn, som havde potentialet til at blive forbilleder for andre grønlandske børn, blev sendt til Danmark for at lære det danske sprog og kultur og derefter sendt hjem igen i håb om, at det ville inspirere andre grønlandske børn til at gøre det samme.

Et lille segment af befolkningen, eliten, ønsker ikke at lære vores sprog

Inunnguaq B. Reimer
AFIS-operatør

Det havde dog katastrofale konsekvenser. De kunne ikke længere snakke grønlandsk, så de kunne ikke længere kommunikere med deres familier, venner og landsmænd. De følte sig fremmedgjorte. Man havde taget deres kultur fra dem og flere flyttede til Danmark. Andre begik selvmord på grund af de traumer, de fik. De er nu bedre kendt som eksperimentbørnene.

Efter et opgør med det danske kongerige, fik Grønland hjemmestyre i 1979. Det grønlandske sprog, kalaallisut, kom tilbage på dagsordenen. Man var dog, efter de tilkaldte danskeres ønsker, begyndt at opdele danske og grønlandske børn i hver deres respektive klasser. Segregationspolitik – for danske familier ønskede ikke, at deres børn skulle i samme klasse som grønlandske børn. Danske børn lærte ikke grønlandsk, hvorimod grønlandske børn havde dansk og grønlandsk på skoleskemaet.

Den samme tendens ser man nu i Nuuk, Grønlands hovedstad. Der blev oprettet en privatskole (NIF, Nuuk Internationale Friskole), efter det blev bestemt, at danske og grønlandske børn skulle undervises i samme klasser og ikke længere være opdelte. De fleste børn i den skole gennemfører folkeskolen uden grønlandsk sprogfaglighed og formår aldrig at lære grønlandsk.  

Førnævnte afspejler sig nu i det nuværende folketingsvalg, hvor kandidater fra den ’gode skole’ ikke agter eller ikke ønsker at føre deres valgkampagne på grønlandsk, men udelukkende på dansk. Det ses ofte fra kandidater, der ønsker mere assimilering og tilknytning til det danske kongerige.