Bliv abonnent
Annonce
Analyse af 
Andreas Krog

Nato's nye nordiske klub kommer ikke nødvendigvis til at marchere i takt

Den svenske statsminister Ulf Kristersson (t.v.) og den danske statsminister Mette Frederiksen (t.h.) ved et pressemøde i København i april i år.
Den svenske statsminister Ulf Kristersson (t.v.) og den danske statsminister Mette Frederiksen (t.h.) ved et pressemøde i København i april i år.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
2. maj 2023 kl. 05.00

Ud ad til fremstår de fire nordiske lande sandsynligvis som en forholdsvis homogen masse af små velfærdssamfund med næsten ens udseende flag og nogle af verdens lykkeligste befolkninger, som snart vil danne en nordisk klub inde i klubben af Nato-lande.

Finland blev medlem af forsvarsalliancen i april, og når det tyrkiske valg er overstået, får Sverige med stor sandsynlighed også grønt lys til at tilslutte sig alliancen. Nok ikke lige det, som Ruslands præsident Vladimir Putin havde tænkt, skulle være en afledt effekt af angrebet på Ukraine for knap 15 måneder siden.

Danmark, Finland, Norge og Sverige har en del forsvars- og sikkerhedspolitiske fællesinteresser, som de nu kommer til at kunne fremføre med højere røst og rygstøtte i Nato-kredsen.

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026