Analyse af 
Andreas Krog

Nato's nye nordiske klub kommer ikke nødvendigvis til at marchere i takt

Svensk og finsk Nato-medlemskab vil give Norden øget tyngde i de overordnede diskussioner om Nato's prioriteringer. Men de fire lande i den nordiske klub er også meget forskellige.

Den svenske statsminister Ulf Kristersson (t.v.) og den danske statsminister Mette Frederiksen (t.h.) ved et pressemøde i København i april i år.
Den svenske statsminister Ulf Kristersson (t.v.) og den danske statsminister Mette Frederiksen (t.h.) ved et pressemøde i København i april i år.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Ud ad til fremstår de fire nordiske lande sandsynligvis som en forholdsvis homogen masse af små velfærdssamfund med næsten ens udseende flag og nogle af verdens lykkeligste befolkninger, som snart vil danne en nordisk klub inde i klubben af Nato-lande.

Finland blev medlem af forsvarsalliancen i april, og når det tyrkiske valg er overstået, får Sverige med stor sandsynlighed også grønt lys til at tilslutte sig alliancen. Nok ikke lige det, som Ruslands præsident Vladimir Putin havde tænkt, skulle være en afledt effekt af angrebet på Ukraine for knap 15 måneder siden.

Danmark, Finland, Norge og Sverige har en del forsvars- og sikkerhedspolitiske fællesinteresser, som de nu kommer til at kunne fremføre med højere røst og rygstøtte i Nato-kredsen.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00