Vismænd: Dyrt at udskyde vandindsats

ØKONOMI: Jo længere tid man venter med at forbedre vandmiljøet, jo sværere og dyrere kan det blive. Det mener vismændene, som efterlyser økonomiske analyser af udskydelsen af vandindsatser. DN bakker op, mens landbruget afviser.

 Jo længere man venter med at forbedre vandmiljøet, jo sværere kan det blive, påpeger Det Miljøøkonomiske Råd.
 Jo længere man venter med at forbedre vandmiljøet, jo sværere kan det blive, påpeger Det Miljøøkonomiske Råd.Foto: colourbox
Anders Jerking

Det kan vise sig at være økonomisk dyrt, at både røde og blå miljøministre i årevis har udskudt krav til landbruget om at reducere mængden af kvælstof, der skylles ud til vandmiljøet.

Det skriver de miljøøkonomiske vismænd i en ny rapport.

I 2009 aftalte VK-regeringen, at kvælstofudledningen skulle reduceres med 19.000 ton kvælstof for at opnå god tilstand i vandmiljøet. Efter pres fra landbruget er det mål flere gange blevet sat ned, således at indsatsen frem til 2015 nu kun er på 6.600 ton.

Men udsættelserne kan blive samfundsøkonomisk dyre, påpeger vismændene med henvisning til det biologiske begreb 'hysterese'. Det betyder kort sagt, at jo længere man venter med at forbedre vandmiljøet, jo sværere kan det blive.

”Det kan dermed kræve en større og dyrere indsats for at opnå god tilstand, hvis man udskyder indsatsen,” skriver vismændene.

I rapporten understreger vismændene også, at en udskydelse også betyder, at man udskyder de samfundsøkonomiske gevinster ved godt vandmiljø.

Analyser mangler
Beslutningerne om at udskyde indsatserne er begrundet med, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt for landbruget at levere den påkrævede kvælstofsreduktion. Men vismændene mener ikke, at der er blevet foretaget de nødvendige cost-benefit-analyser, som også medtager gevinsterne ved at opnå godt vandmiljø.

I Danmarks Naturfredningsforening mener præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, at rapporten er en løftet pegefinger til de politikere, som vil udskyde landbrugets miljøkrav.

”Vismændene konkluderer tydeligt, at det er dyrere at udskyde indsatsen,” siger hun og fortsætter:

”Derfor nytter det ikke at udskyde målene med den begrundelse, at landbruget piver, for landbruget piver altid. Det er ikke miljøreguleringens skyld, at der er krise i landbruget, så det er et helt misforstået hensyn at udskyde kravene, for det gør indsatsen dyrere.”

Opbakning fra Brosbøl 
Den udlægning er Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer, langtfra enig i.

”Det er rigtigt, at tidspunktet for, hvornår man laver en indsats, kan have betydning. Men udvaskningen af kvælstof er reduceret betydeligt, uden at det har haft den store betydning for udbredelsen af ålegræs i vandmiljøet, så det vil ikke have målbar effekt at udsætte målene,” siger han.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) er tilfreds med, at vismændene understreger, at der fortsat er behov for en indsats for at sikre godt vandmiljø. 

"Vismændene påpeger, at kvælstofindsatsen stadig halter mange steder. Det betyder, at der er risiko for endnu større omkostninger, hvis vi slækker på kvælstofindsatsen. Der er således fortsat behov for at have fokus på landbrugets gødskning. Man kan ikke bare lade landbruget gødske mere, uden at det går ud over miljøet, som blå blok vil. Derfor opfatter jeg VKO’s landbrugspolitik som dumpet af vismændene," siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00