Tidligere S-politiker: Mette Frederiksens skæbnetime er kommet

DEBAT: Hvis OK18-forhandlingerne bryder sammen, vil det blive tydeligt for alle, om Mette Frederiksen (S) har gjort op med linjen fra Thorning og Corydon, eller om hendes formandskab bare er gammel vin på nye flasker, skriver Jan Andreasen.

Af Jan Andreasen
Lektor, Frederiksberg HF og tidligere medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet

Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiet står ved en skillevej. Efter at partiet har positioneret sig på udlændingepolitikken, uden de store sværdslag internt i partiet, og med en betydelig vælgergevinst, er turen nu kommet til velfærden.

Her går det foreløbig mindre godt.

OK18 for offentligt ansatte er nemlig kommet i vejen. Langt de fleste – tilsyneladende også den socialdemokratiske ledelse på Christiansborg – havde regnet med, at overenskomstforhandlingerne skulle være en walk over for partiet, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Sophie Løhde (V) og regeringen ville stå alene tilbage på perronen med alle problemerne.

Alt imens socialdemokraterne kunne sidde tilbagelænet og samle utilfredsheden op.

I stedet er Socialdemokratiet blevet taget på sengen, og partiet er dykket voldsomt i målingerne, samtidig med at Mette Frederiksen har fået store dele af befolkningen på nakken.

Borgere husker bedre end politikere
Alligevel tager Socialdemokratiets politiske ordfører Nikolaj Wammen situationen med knusende ro.

“De seneste uger har overenskomsterne fyldt meget. Men på valgdagen vil temaer som klima, uddannelse og velfærd også betyde noget for vælgere, der er kritiske over for os lige nu. På de områder vil pilen entydigt pege på Mette Frederiksen,” udtalte Wammen forleden til Altinget.

Ganske vist siger man, at den offentlige hukommelse er kort. Men socialdemokraterne burde da af alle vide, at sådan forholder det sig ikke, når det gælder konflikter på arbejdsmarkedet, der griber direkte ind i folks hverdag.

Hvad det angår, har manden på gaden hukommelse som en elefant. Spørg bare lærerne om det. Mange mener stadig, at lærerlockouten i 2013 var en af de væsentligste årsager til at Thorning tabte regeringsmagten i 2015.

Man kan i hvert fald konstatere, at konflikten med lærerne, her fem år efter, spiller en afgørende rolle i de igangværende overenskomstforhandlinger og den offentlige debat. Det er ikke sådan noget folk bare glemmer.

Socialdemokratiet har taget parti
Socialdemokraterne har absolut ingen grund til at tage den med ro i disse tider.

Tværtimod.  En stor-lockout, der involverer en lille halv million offentligt ansatte, og som berører millioner af menneskers hverdag, vil sidde dybt i mange danskere på valgdagen.

Det har vakt stor forundring mange steder, at de socialdemokratiske medlemmer af KL’s bestyrelse, stemte for den meget omfattende lockout af de kommunalt ansatte. Det gjorde Socialdemokratiet ikke da forhandlingerne var gået i hårdknude tilbage i 2008.

Dengang udtalte de socialdemokratiske medlemmer af KL’s bestyrelse udtrykkeligt, at man ikke ville medvirke til at optrappe konflikten.

Socialdemokratiets opbakning til stor-lockout harmonerer også dårligt med, at ledende socialdemokratiske politikere fortæller, at man ikke vil tage parti i konflikten.

“Fordi Socialdemokratiet står vagt om den danske model,” som man udtrykker det.

Jamen, Socialdemokratiet har taget parti. Socialdemokraterne i KL’s bestyrelse har stemt for lockout af hundredetusinder af kommunalt ansatte. Sådan ser de kommunalt ansatte i hvert fald på det.

OK18 er samtidig den første store test af Mette Frederiksens troværdighed, når det gælder socialdemokraternes højt profilerede opgør med New Public Management inden for den offentlige sektor.

Et af Mette Frederiksens politiske flagskibe, efter at hun er blevet formand, har været, at nu skal den tid være forbi, hvor Socialdemokratiet medvirker til at overlæsse de offentligt ansatte med bureaukrati og ligegyldig dokumentation og så videre, og så videre.

Bordet fanger for Mette Frederiksen
Vi var mange socialdemokrater, der glædede os over Mette Frederiksens kongrestale i 2016.

Da hun dengang tog opgøret med New Public Management og lancerede ’Fingrene væk reformen’. Det blev tolket som et opgør med den tænkning, der prægede Thorning-regeringen. Og forventningerne var store.

Indtil videre, må man sige, at der ikke kommet så meget ud af det.

Man kan selvfølgelig indvende, at de igangværende overenskomstforhandlinger, intet har at gøre med New Public Management, effektiviseringer, dokumentationskrav og nidkær kontrol med de offentligt ansatte.

Igen er oplevelsen blandt de ansatte i den offentlige sektor en anden.

Sosu-assistenten og sygeplejersken har nemlig fået nok. Trætheden med den etablerede politiske elite, smart DJØF-snak, Innovationsministeriet, meningsløse bonusordninger til cheferne og Moderniseringsstyrelsen er til at tage og føle på. Overenskomstforhandlingerne er blevet en ventil for voldsomme frustrationer.

Og nu fanger bordet altså for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Bryder overenskomstforhandlingerne sammen – hvilket bestemt ikke er usandsynligt - og det ender med et indgreb fra Christiansborg, vil det vise sig, hvor Socialdemokratiet, efter Thorning og Corydon, befinder sig.

Er der tale om gammel vin på nye flasker? Eller står Mette Frederiksen for reel fornyelse?

Forrige artikel DF: Ghetto-regning skal ikke bare sendes videre til lejerne DF: Ghetto-regning skal ikke bare sendes videre til lejerne Næste artikel Ung LA'er: Islamisk fundamentalisme er godt for Danmarks selvforståelse Ung LA'er: Islamisk fundamentalisme er godt for Danmarks selvforståelse
Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

FASE 4: Restauranter må holde længere åbent, men forsamlingsforbuddet består, og hårdt ramte brancher skal fortsat have hjælp. Det er nogle af hovedpunkterne i den aftale, regeringen netop har landet med alle Folketingets partier. Se dem alle her.