Ministerier er blevet dårligere til at følge op på kritik fra Rigsrevisionen

FIK DU LÆST: Sidste år blev blot halvdelen af de kritiske punkter i Rigsrevisionens beretninger afsluttet i ministerierne inden for en treårig frist. "Det er det laveste resultat, vi har haft i mands minde," siger rigsrevisor Lone Strøm, der nu strammer op på procedurerne.

Rigsrevisor Lone Strøm er langtfra tilfreds med årets resultat for ministeriernes afslutning af kritikpunkter fra Rigsrevisionen.
Rigsrevisor Lone Strøm er langtfra tilfreds med årets resultat for ministeriernes afslutning af kritikpunkter fra Rigsrevisionen. Foto: Helga Theilgaard
Sine Riis Lund

Artiklen blev bragt første gang 14. maj

Det går trægt med at få fulgt op på kritik fra Rigsrevisionen.

I 2019 havde de ansvarlige ministerier således blot fået afsluttet halvdelen af de udestående punkter i beretninger fra 2016.

“Det er dybest set det laveste resultat, vi har haft i mands minde, så det er klart, at vi på ingen måde er tilfredse med det resultat,” siger rigsrevisor Lone Strøm.

Nu bruger vi det redskab, vi har, nemlig åbenhed og transparens til at skubbe på, at tiltagene så også kommer i gang.

Lone Strøm, Rigsrevisor

Rigsrevisionen har siden 2004 haft en målsætning om, at 90 procent af de udestående punkter er afsluttet inden for tre år. Målet er en af de måder, Rigsrevisionen vurderer effekten af deres arbejde på.

“Vi laver jo rapporter for at være med til at sætte lys på nogle problemer og skubbe på for, at de skal løses, og når vi så kan se, at det tager lidt længere tid, og der er flere punkter, der ikke bliver afsluttet, så giver det selvfølgelig anledning til refleksion over, hvad vi kan gøre for at skubbe til udviklingen,” siger Lone Strøm.

Det er dybest set det laveste resultat, vi har haft i mands minde, så det er klart, at vi på ingen måde er tilfredse med det resultat.

Lone Strøm, Rigsrevisor

Strammer op
Ministeriernes opfølgning har varieret mellem 65 og 92 procent siden 2004, og Rigsrevisionen er da også afhængig af ministeriernes indsats for at kunne leve op til målsætningen.

Men den uheldige udvikling har også fået institutionen til at kigge indad.

Vurderingen er, at faldet også hænger sammen med interne procedurer i Rigsrevisionen, der de senere år har udviklet en praksis, hvor man kun har lavet et opfølgningsnotat, hvis alle kritikpunkter er blevet løst.

Nu strammer Rigsrevisionen op på sin proces for opfølgning og udarbejder fremover per automatik et statusnotat for hver åben beretningssag før udløbet af treårsperioden.

Åbenhed skal flytte udviklingen
Også statsrevisorerne viser interesse for at skubbe på udviklingen, og derfor er det muligt, at man fremover vil se flere skærpede kommentarer fra statsrevisorerne i opfølgningsnotaterne, hvis de oplever, at ministerierne er for langsomme til at tage hånd om punkter, der ellers er håndterbare.

“Vi ved jo, at så snart der er offentlighed på tingene, så kommer der også en anden opmærksomhed på det i ministerierne, og så flytter det noget. Så nu bruger vi det redskab, vi har, nemlig åbenhed og transparens til at skubbe på, at tiltagene så også kommer i gang,” siger Lone Strøm.

Samtidig har Rigsrevisionen sat gang i en analyse af, om der er en generel tendens i de manglende afslutninger, herunder for at se, hvordan de enkelte ministerier klarer sig.

Artiklen fortsætter under grafen.

Ministerium opretter tilsynsdatabase
Hele svindelsagen med Britta Nielsen har allerede fået Social- og Indenrigsministeriet til at skærpe og præcisere sine egne opfølgningsprocedurer.

Forud for svindlen med tilskudsmidler havde Rigsrevisionen nemlig i flere år advaret om rod i håndteringen af sociale tilskud, hvilket Altinget tidligere har kunnet fortælle.

Det har fået Social- og Indenrigsministeriet til at etablere en tilsynsdatabase under en ny kontrolenhed, der ifølge et notat fra ministeriet skal sikre ”løbende opfølgning og fremdrift i opfølgningen” på Rigsrevisionens bemærkninger og sørge for, at der bliver taget hånd om de risici, som Rigsrevisionen påpeger.

Ansvaret for den overordnede koordination og kontrol af opfølgning med Rigsrevisionen placeres hos en såkaldt rigsrevisionskoordinator, der sidder i den nye kontrolenhed i departementet. Også de store institutioner på ministeriets område, herunder Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, skal have en fast rigsrevisionskoordinator.

Tager egen medicin
Trods udfordringerne fastholder Rigsrevisionen også i 2020 sin målsætning.

Hvorfor fastholder I målsætningen, når det så sjældent er lykkedes jer at få afsluttet 90 procent af punkterne inden for tidsfristen?

“Vi går jo rundt og siger til alle andre, at de skal sætte nogle ambitiøse målsætninger, ligesom vi skubber på, at ministerierne og styrelserne skal have effektmål, selv om de ikke nødvendigvis har kontrol over alle parametrene i den målsætning. Og det skal vi også selv kunne,” siger Lone Strøm og uddyber:

“Vi mener faktisk, at 90 procent inden for tre år bør være til at nå. Så derfor fastholder vi det, men vi må så bare erkende nu, at vi bliver nødt til at gribe til nogle andre redskaber, og det gør vi så, men det er klart, at vi jo dybest set lægger alle vores æg i kurven hos dem, vi reviderer,” siger Lone Strøm.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, til artiklen.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Strøm

Adm. direktør, FSR, fhv. rigsrevisor (2012-22)
statsautoriseret revisor (1997), cand.merc.aud. (Handelshøjskolen i København. 1992)