Store universiteter: Forskning vigtigere end undervisning

De tre mest forskningstunge universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU, har nu sendt deres helt eget forslag i byen til fordeling af fremtidens basismidler.

Forslaget kommer, efter det for to uger siden stod klart, at der ikke længere er politisk opbakning til en avanceret konkurrencemodel, som Universitets- og Bygningsstyrelsen ellers har arbejdet med de seneste to år. Efterfølgende stod det også klart, at de danske universiteter i fællesskab ikke kan blive enige om et samlet forslag til en ny fordelingsmodel.

30-30-30-10
Forslaget, som blev sendt i sidste uge til videnskabsminister Helge Sander (V), er en såkaldt 30-30-30-10-model, hvor undervisning, evnen til at tiltrække eksterne forskningsmidler samt publikations- og citationsanalyse (bibliometri) hver vægter 30 procent, og produktionen af ph.d.-studerende vægter de sidste 10 procent.

I brevet til Helge Sander skriver rektorerne for de tre universiteter, at den foreslåede forskningstunge model efter deres mening vil være bedre i overensstemmelse med en balanceret afvejning af universiteternes opgaver og et bedre udtryk for kvalitet i undervisning og forskning end i den eksisterende 50-40-10-model, hvor undervisning vægtes højest.

Det kan godt være, at det går ud over de andre universiteter. Det har jeg ikke tænkt over.

Lars Pallesen
Rektor, DTU

"Når man tænker på, at regeringen med globaliseringsstrategien over en årrække pumper rigtigt mange milliarder ud til forskning, så er det jo også for, at der skal forskes mere. Det mener vi bør afspejles i tildelingen af nye basismidler, og derfor vægter vores forslag forskningsdelen tungt," siger den ene af forslagets medunderskrivere, Lars Pallesen, rektor på DTU.

Men et sådan forslag går jo ud over de andre universiteter, som er knap så forskningstunge?

"Det kan godt være, at det går ud over de andre universiteter. Det har jeg ikke tænkt over. Men jeg synes faktisk, det er svært at argumentere for, når Danmark nu satser så mange penge på forskning, at forskning ikke skal veje tungt, og at bibliometrien ikke skal ind med en betydelig vægt," siger han.

Lars Pallesen understreger, at de tre store universiteter har fundet sammen netop fordi, de er de største og har mere til fælles end de resterende universiteter.

"Vi synes, at vi som de store universiteter har et ansvar for at rådgive ind i systemet og fortælle, hvordan vi ser på det. Ellers vil folk bagefter kunne komme rendende og sige, hvorfor sagde I ikke noget. Det gør vi nu," siger han.

Forskningsbaseret undervisning svinder
Men rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet (AAU), som er et af de universiteter, der vil mærke effekten af den meget forskningstunge fordelingsmodel, er ikke begejstret for forslaget.

Sammen med RUC, CBS, og IT-Universitetet vil AAU blive hårdt ramt af en 30-30-30-10-model, fordi forslaget nedtoner behovet for finansiering af universiteternes forskningsbaserede undervisning.

"Jeg mener, at basismidlerne skal genspejle universitetets arbejdsopgaver, og i dag udgør undervisning og forskning hver cirka 50 procent af universiteternes budgetter. Så modellen, som KU, AU og DTU foreslår, vil betyde en nedgradering af den forskningsbaserede undervisning og vil ramme de undervisningstunge universiteter hårdt," siger Finn Kjærsdam.

Omvendt Robin Hood-forslag 
Han mener, at forslaget er en slags omvendt Robin Hood, hvor man tager fra dem, der ikke har så meget, og giver til dem, der har.

"Når de foreslår sådan en model, er det jo fordi, de i forvejen præsterer bedst på områder som bibliometri og ekstern forskningsfinansiering. Det koster jo penge at publicere, og de, der får mange forskningsmidler i forvejen, vil derfor også kunne publicere mere end dem, der ikke får så mange penge," siger Finn Kjærsdam, som understreger, at han som sådan ikke har noget imod konkurrence.

"Den nuværende model er jo også en konkurrencemodel, det er bare nogle andre parametre, vi konkurrerer på," siger han.

Opret skævhed først 
For at konkurrencen skal være ligeværdig, vil han - som sine kolleger på RUC, CBS og IT-Universitetet - først have rettet op på den skævhed i fordelingen af basismidler, der i mange år har tilgodeset de store universiteter. Derfor kommer de fire universiteter sandsynligvis også snart med et alternativt forslag til ny fordelingsmodel.

"Vi har ikke noget imod, at bibliometrien bliver et konkurrenceparameter, men så skal den indgå i den nuværende 50-40-10-model, der så vil komme til at hedde 50-20-20-10, hvor undervisningen stadig vægtes højest med 50 procent, og hvor bibliometrien og evnen til at tiltrække eksterne midler vægtes med 20 procent hver, mens ph.d.-produktionen så kan vægtes med 10 procent," siger Finn Kjærsdam, som også nævner en anden interessant model, hvor man på forhånd giver et universitet lige så meget til den forskningsbaserede undervisning, som man får ind på uddannelsestaksterne, og derefter fordeler resten af basismidlerne efter forskellige forskningsindikatorer.

Forslag må gøre indtryk 
I sidste ende er det forskningspolitikerne, der skal tage stilling til, hvilken model, man i fremtiden skal tildele basismidler efter. DTU's rektor Lars Pallesen er dog ikke i tvivl om, at der vil blive lyttet til de tre universiteters forslag.

"Vi er så store, og det er så markant, at vi er enige om det her, at det da vil gøre indtryk i systemet. Det ved jeg, at det vil. Men hvordan den politiske proces efterfølgende bliver, det ved jeg ikke. Det må vi overlade til dem, der har forstand på politik, at finde ud af. Vi har bare gerne villet melde vores forslag ud, før stregerne blev slået," siger DTU's rektor.

Det var i går kun muligt at træffe De Konservatives forskningsordfører Charlotte Dyremose, som ikke havde den store lyst til at kommentere 30-30-30-10-forslaget, da hun endnu ikke har set forslaget, der ellers er sendt i kopi til Folketingets Videnskabsudvalg.

"Vi står over for nogle seriøse forhandlinger omkring den her basistildelingsmodel, hvor vi i fællesskab skal finde frem til en model. Jeg synes, at emnet er for vigtigt til, at jeg vil kommentere et forslag, jeg endnu ikke har set," siger Charlotte Dyremose, som understreger, at hun ikke selv har lagt sig fast på, hvordan en kommende fordelingsmodel kan se ud.