fiskeri
Debatten om muslingefiskeriets skader på naturen er igen blusset op, efter Fødevareministeriet har givet tilladelse til muslingeskrab i to beskyttede områder i Lillebælt.

S: Tag naturopgaverne fra Fødevareministeriet

22. oktober 2009 kl. 10:47
NATURBESKYTTELSE: S mener ikke, at Fødevareministeriet kan håndtere naturbeskyttelse, fordi der er givet nye tilladelser til muslingefiskeri i beskyttede områder. Eva Kjer forsvarer tilladelserne.
| Flere
Socialdemokraterne er så utilfredse med, at Fødevareministeriet har givet tilladelse til muslingefiskeri i to beskyttede natura 2000-områder i Lillebælt, at partiet mener, at naturbeskyttelses-opgaverne helt skal fjernes fra ministeriet.

"Fødevareministeriet er ikke i stand til at vurdere disse problemstillinger godt nok, og derfor må man spørge, om disse problemstillinger ikke ligger bedst i Miljøministeriet, hvor man har kompetencen," siger Benny Engelbrecht, socialdemokratisk medlem af Folketingets miljøudvalg.

Han havde onsdag kaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i samråd om seks nye tilladelser til muslingeskrab i to beskyttede naturområder i Lillebælt. Socialdemokraterne er utilfredse med, at ministeren ikke har ventet med at give tilladelserne, til EU-Kommissionen har behandlet en klage over fiskeritilladelser til muslingeskrab i beskyttede naturområder af Limfjorden.

"Det er dybt kritisabelt, at man giver yderligere tilladelser, når der kører en sag i EU, som er kommet meget langt," siger Benny Engelbrecht.

Bedste grundlag 
På samrådet forsvarede Eva Kjer Hansen tilladelserne. Hun slog fast, at habitatdirektivet ikke forbyder fiskeri i beskyttede områder, men stiller krav om, at der foretages en konsekvensvurdering. En sådan vurdering har DTU Aqua lavet, og på baggrund af den er der givet midlertidige tilladelser. Der er samtidig opstillet en række specifikke krav til fiskerne, der skal sikre, at naturen ikke lider overlast.

"Tilladelserne til muslingefiskeriet er givet på baggrund af konsekvensvurderingerne, som jeg mener repræsenterer den bedste videnskabelige viden på området, så min overbevisning er, at forvaltningen af muslingefiskeriet i Lillebælt sker på et sikkert juridisk og videnskabeligt grundlag," sagde ministeren på samrådet, hvor hun understregede, at man må skelne mellem, om der sker 'skade' eller 'påvirkning' af naturen.

"For selvfølgelig sker der en påvirkning. Det er der ikke tvivl om," sagde hun.

Videnskablelig tvivl 
Benny Engelbrecht læser DTU's vurderinger anderledes. Han mener, at konsekvensvurderingerne på en række punkter viser, at muslingefiskeriet vil få negative konsekvenser for naturen. Blandt andet er han bekymret for, at fiskeriet vil ødelægge det ålegræs, som kræves for, at området kan opnå gunstig bevaringsstatus.

"Habitatdirektivet kræver, at der skal være et videnskabeligt grundlag, som beviser, at naturen ikke tager skade. Vi mener, at der er sået så meget videnskabelig tvivl om de konsekvensvurderinger, at man ikke bør give tilladelserne," siger han.

DN: Et politisk valg 
Det er Danmarks Naturfredningsforening, som har indbragt muslingesagerne for EU. Nu har foreningen udvidet klagen med de seneste tilladelser fra Lillebælt.

"Konsekvens-vurderingerne bliver klarere og klarere. I den seneste vurdering af Limfjorden siges det klokkeklart, at det er uforeneligt med god bevaringsstatus at fiske muslinger, alligevel bliver man ved med at give tilladelser," siger Henning Mørk Jørgensen, biolog i DN.

Han synes, at Eva Kjer Hansen skulle melde klart ud, at det er en politisk beslutning, at der godt kan fiskes muslinger, selv om det skader naturen.
"Det ville være ærlig snak i stedet for at lade som om, at man baserer sig på videnskabelige argumenter, når konklusionerne siger det modsatte," siger han.

Naturfredningsforeningen forventer, at EU træffer en afgørelse omkring nytår.

 
Altinget | Fødevarer
 
Altinget | Miljø

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK