Erhvervsskolerne blev finanslovens tabere

De unge vil enten i endnu større omfang søge til gymnasierne, eller de vil helt lade være med at tage en uddannelse. Det betyder, at vi kommer til at mangle de stærke, innovative unge, der bliver iværksættere inden for deres fag i de erhvervsrettede uddannelser, og det får nogle samfundsmæssige omkostninger.

Lars Kunov
Direktør, Danske Erhvervsskoler - Lederne

I de sene aftentimer, inden finansloven faldt på plads, fordoblede regeringen og Dansk Folkeparti det beløb, som Danske Erhvervsskoler skal spare næste år fra 145,5 millioner kroner til 320 millioner kroner.

Pengene kan kun hentes på undervisningen, og det betyder, at erhvervsskolerne får sværere ved at fastholde og rekruttere eleverne, forudser direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne, Lars Kunov.

"Vi kan kun hente pengene på undervisningen. Alt andet er allerede sparet væk, så det betyder flere elever i klasserne og dårligere undervisningsmaterialer samtidig med, at det bliver svært for os at opretholde små uddannelser i udkantsdanmark. Vi uddanner unge, der i høj grad bidrager til den vækstdagsorden, som regeringen har sat op, så det er et helt vanvittigt sted at spare," fastslår Lars Kunov.

Mentorordninger kan få sparekniven
Erhvervsskolerne var forberedt på at skulle spare 145,5 millioner kroner, men fordoblingen af beløbet blev besluttet i den allersidste fase af forhandlingerne og kom som et chok på erhvervsskolernes direktionsgange.

De ekstra 174 millioner kroner, som erhvervsskolerne skal spare, er en generel besparelse på 1,5 procent og en indkøbseffektivisering beregnet til 20 millioner kroner.

Danske Erhvervsskoler rummer de tekniske skoler, handelsskolerne, AMU-centrene, erhvervscentre og de gymnasiale uddannelser HTX og HHx.

Uddannelserne har gennem mentorordninger med succes arbejdet på at forhindre unge i at falde fra i løbet af uddannelsen, men mentorordningerne er formentlig en af de funktioner, der ryger for sparekniven.

"De unge vil enten i endnu større omfang søge til gymnasierne, eller de vil helt lade være med at tage en uddannelse. Det betyder, at vi kommer til at mangle de stærke, innovative unge, der bliver iværksættere inden for deres fag i de erhvervsrettede uddannelser, og det får nogle samfundsmæssige omkostninger," siger Lars Kunov.

Danske Erhvervsskoler protesterer sammen med gymnasieskolerne og professionshøjskolerne over de voldsomme besparelser på uddannelsesområdet, der sammenlagt løber op i en halv milliard kroner.

I en fælles pressemeddelelse gør skolerne opmærksom på, at besparelserne gør det svært at nå regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse.

Nye globaliseringspenge
Dansk Folkeparti lægger som forligspartner stemmer til finansloven, men erkender, at besparelserne på ungdomsuddannelserne er problematiske.

"Jeg havde ønsket det anderledes, men udspillet fra regeringen var, at besparelserne på ungdomsuddannelserne skulle være en permanent ordning, og vi fik det begrænset til kun at gælde 2011, og Dansk Folkeparti er indstillet på i 2012 at finde pengene i globaliseringspuljen, så skolerne igen får fuld taxameterafregning for de elever, de har," siger uddannelsesordfører Marlene Harpsøe.

Den såkaldte taxameterordning blev indført for at give uddannelsesinstitutioner et incitament til at optage flere unge på unddannelserne, men besparelserne vender taxameterordningen på hovedet, fordi skolerne nu skal uddanne unge for færre penge.

"Begrundelsen for at spare på uddannelserne er, at flere unge har søgt ind, og det må uddannelsesstederne så selv klare. Det er en gave, at de unge vil uddanne sig, og det er en fuldstændig fejlopfattelse at skære ned på kvaliteten af uddannelserne," siger den socialdemokratiske uddannelsesordfører, Christine Antorini.

Socialdemokraternes og SF's finanslovsudspil foreslår at annulere de nedskæringer, der allerede er sket på uddannelsesområdet, og derudover vil de to partier bruge 1,4 millioner kroner for at forbedre undervisningen i folkeskolen og på erhvervsskolerne.

Organisationen DI, hvis medlemmer er aftagere af de unge, der bliver uddannet fra Danske Erhvervsskoler, mener, at det er helt afgørende med kvalitetsniveauet på erhvervsudannelserne.

"Det bliver en udfordring for erhvervsskolerne, og en af mulighederne er at give skolernes ledelser og bestyrelser et større ledelsesrum. Ved de kommende overenskomstaftaler på det offentlige område bør det eksisterende virvar af tidsaftaler være et tema. De gør det vanskeligt for skolernes ledelse at effektivisere," siger erhvervsudannelseschef Flemming Larsen.

Foruden erhvervsskolerne, professionshøjskolerne og gymnasierne protesterer også VUC og SOSU-skolerne over besparelserne og opfordrer regeringen til at genoverveje indgrebet.