Regeringen udskyder alle energitiltag i ny lejelov

NY LEJELOV: Regeringen er nu på tilbagetog og udskyder alle energitiltag for udlejningsejendomme. Det sker efter hårdt pres fra udlejernes organisation, Dansk Folkeparti, og de Konservatives egen boligordfører.
Flere tiltag i den nye lejelov skulle sikre energirenoveringer af gamle udlejningsejendomme. Men alle energitiltag er nu udskudt af regeringen.
Flere tiltag i den nye lejelov skulle sikre energirenoveringer af gamle udlejningsejendomme. Men alle energitiltag er nu udskudt af regeringen. Foto: Colourbox.dk
Jørgen Skadhede
Regeringen udskyder næsten alle stridspunkter i forslaget til en ny lejelov. Alt hvad der vedrører energitiltag og forenkling af lejeloven bliver udskudt til efteråret. Derimod vil de øvrige ændringer blive behandlet af Folketinget inden sommerferien.

"Der er en række tekniske spørgsmål, som der ikke har været den fornødne tid til at få afklaret, for at vi har kunnet få energidelen i lovforslaget med. Derfor vil vi fortsætte drøftelserne for at finde en afklaring i løbet af efteråret," siger socialminister Benedikte Kiær (K) i et skriftligt svar til Altinget.dk.

Meget tyder dog på, at regeringen på flere afgørende punkter ikke bare må udskyde deres energiforslag, men helt droppe dem.

Bøjer sig for udlejernes kritik
Det gælder ikke mindst kravet om, at udlejningsejendomme skal have en vis energistandard, før ejeren må hæve huslejen ved at lave almindelige renoveringer af eksempelvis køkken og bad.

Her har regeringen lagt op til, at en ejendom mindst skal have energimærke D, svarende til energistandarden i nybyggeri fra 1981, før ejeren må lave de såkaldte paragraf 5 stykke 2 renoveringer, som giver ret til at hæve huslejen.

Fakta
Det bliver udskudt

Finansiering
Ved energiforbedringer skal udlejer have mulighed for at kræve en huslejeforhøjelse, der svarer til lejernes energibesparelser. Lejerne mener, at noget af udgiften må være almindelig vedligeholdelse, som udlejer ikke skal have lov at vælte over på huslejen.

Energikrav
Krav om, at en ejendom skal have en vis energistandard, før udlejeren må foretage andre forbedringer, som giver udlejeren ret til at hæve huslejen. Før udlejer kan lave forbedringer af eksempelvis køkken og bad, skal ejendommen mindst have energimærke D, hvilket svarer til reglerne for nybyggeri fra 1981.

Råderet
Lejerne i private lejeboliger skal sidestilles med lejerne i almene boliger, når det gælder den individuelle råderet. Lejerne i det private vil kunne få godtgørelser af udlejeren for op til 110.000 kr. for de forbedringer, som de selv har foretaget i boligen. Lejerne kan kun få godtgørelse, hvis de flytter, og forbedringen bliver afskrevet over en periode på 10 år.


Kilde: Socialministeriet

Et krav som udlejernes organisation, Ejendomsforeningen Danmark, har lobbyet hårdt for at blive fritaget for.

De mener, at kravet er for bombastisk og frygter, at det vil sætte alt renoveringsarbejde i stå i de ældste og mest slidte ejendomme, som ellers netop trænger mest.

Jeg kunne ikke stemme for forslaget, sådan som det forelå. Formålet er ædelt nok, nemlig at sikre incitamenter til energibesparelser. Men jeg frygter, at der sker det modsatte.

Jakob Axel Nielsen (K)
Energi- og boligordfører

K-ordfører kunne ikke stemme for
Et argument, som også de Konservatives nye boligordfører er enig i.

"Jeg kunne ikke stemme for forslaget, sådan som det forelå. Formålet er ædelt nok, nemlig at sikre incitamenter til energibesparelser. Men jeg frygter, at der sker det modsatte, nemlig at man slet ikke vil foretage nogen investeringer, fordi der bliver for stramme krav til, at udlejeren kan få et nyt grundlag for lejefastsættelsen," siger Jakob Axel Nielsen (K).

Dermed støtter han Dansk Folkepartis krav om, at der skal findes en anden løsning.

"Jeg kan ikke sige på stående fod, hvad vi så skal gøre, Men nu må vi høre udlejernes repræsenter om, hvad der skal til, for at de har et incitament til at energirenovere," siger Jakob Axel Nielsen.

DF: Skal være rentabelt på ti år
Hos Dansk Folkeparti har boligordfører Anita Knakkergaard allerede præsenteret den konservative socialminister Benedikte Kiær for en alternativ løsning.

"Generelt bare at sige energimærke D er ikke i orden. Det skal være rentabelt inden for en tilbagebetalingsperiode på eksempelvis ti år. Så ryger man måske kun fra G til F, men det er fortsat en energiforbedring. Det kan ikke være sådan, at vi stiller krav, som ikke er rentable, og som vil sætte de almindelige renoveringer i stå til skade for både beskæftigelsen og beboerne i de pågældende ejendomme," siger Anita Knakkergaard.

Tilfredshed hos udlejerne
Hos Ejendomsforeningen Danmark betegner man regeringens beslutning om at udskyde energitiltagene for meget fornuftig.

"Vi har påpeget ganske store problemer med det energiforslag, der lå. Vi vil gerne arbejde med at gøre energistandarden bedre, men det, der lå, var ikke holdbart. Men vi indgår gerne i en diskussion om, hvad man kan gøre i stedet for," siger Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Udover kravet om energimærke D, bliver også de øvrige energitiltag udskudt. Det gælder både udvidelsen af lejernes råderet og udlejernes mulighed for at finansiere energiforbedringer gennem huslejeforhøjelser.

De to sidste forslag fra regeringen har Dansk Folkeparti også udtrykt stor skepsis omkring.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

Anita Knakkergaard

Fhv. MF (DF)
merkonom i markedsføring (Aalborg Handelsskole 1995)

Torben Christensen

Bestyrelsens senior rådgiver, Camelot Europe
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1985)

0:000:00