Jakob Axel Nielsen skyder på behandlingsgarantien

Tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) går nu imod regeringens egen behandlingsgaranti. Han mener, at garantien, der træder i kraft efter 30 dages ventetid, skal forlænges.

"Man kunne også sige seks uger, eller man kunne gøre tidsfristen afhængig af, hvilken sygdom man har. Hvis jeg stadig sad i Sundhedsministeriet, ville jeg helt klart have bedt nogle fagfolk om at give mig et par bud på, hvordan man kunne forlænge den," siger Jakob Axel Nielsen i et interview med netavisen Altinget.

Under sin tid som sundhedsminister fandt han ud af, at én måned er for kort tid til, at sygehusene i praksis kan nå at finde ud af, hvilken behandling patienterne har brug for, før behandlingsgarantien træder i kraft. Løsningen er ifølge ham ikke at fjerne behandlingsgarantien helt, men at forlænge den.

Jakob Axel Nielsen: Det var en fejl
Behandlingsgarantien, som indebærer, at patienter kan få offentligt betalt behandling på privathospitaler, hvis de venter længere end en måned, er ellers en af regeringens store mærkesager.

Der er argumenter for og imod, at Det Udvidede Frie Sygehusvalg træder i kraft efter 30 dage. Men regeringen har vurderet, at argumenterne for vejer tungest.

Bertel Haarder (V)
Sundhedsminister

Da behandlingsgarantien, der formelt hedder Det Udvidede Frie Sygehusvalg, blev indført i 2002, var den på to måneder. Men i 2007 blev den sat ned til én måned.

Og det var en fejl, mener Jakob Axel Nielsen set i bakspejlet.

"Det Udvidede Frie Sygehusvalg har været en stor succes. Det har været med til at knække ventelisterne. Men i sin nuværende form får man ikke nok sundhed for pengene. Det er for dyrt. Og vi kommer ikke til at se et stort knæk i ventelisterne, som da man indførte Det Udvidede Frie Sygehusvalg i 2002," siger Jakob Axel Nielsen.

S jubler
Oppositionen har længe ønsket at ændre behandlingsgarantien. Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, glæder sig derfor over Jakob Axel Nielsens opsigtsvækkende melding.

Hun har sammen med De Radikale og SF fremsat et beslutningsforslag, der skal bane vejen for en ny type behandlingsgaranti, hvilket regeringen og Dansk Folkeparti har afvist.

"Det er modigt, at Jakob står frem og erkender, at han er blevet klogere. Hvis man varierer behandlingsgarantiens længde, alt efter hvilken sygdom man har, så får man mest muligt ud af sundhedsvæsnet - og det gavner patienterne. Nu mangler vi bare, at den klogskab også rammer regeringskontorene," siger Sophie Hæstorp Andersen.

Haarder: Fordele er større end ulemper
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) tager den opsigtvækkende melding fra sin forgænger med ro.

"Jeg har utrolig stor respekt for Jakob Axel Nielsen, og jeg er sikker på, at han mener, hvad han siger. Men jeg er ikke enig med ham," siger Bertel Haarder, der understreger, at de 30 dage ligger fast.

"Der er argumenter for og imod, at Det Udvidede Frie Sygehusvalg træder i kraft efter 30 dage. Men regeringen har vurderet, at argumenterne for vejer tungest. Blandt andet fordi det har afkortet ventelisterne," siger Bertel Haarder.

Eksperter enige med eks-minister
Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og en række eksperter har ligeledes i årevis kritiseret, at behandlingsgarantien blev sænket til én måned. De mener, at de offentlige sygehuse har været nødt til at nedprioritere de patientgrupper, hvor privathospitalerne ikke kan eller vil tilbyde behandling, i kapløbet for ikke at skulle betale privathospitalerne for behandlingen af garanti-patienterne.

En af regeringens mest benyttede rådgivere på sundhedsområdet, professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, mener også, at fristen på 30 dage er for kort.

"Jeg har været skeptisk overfor en så kort frisk fra dag ét. Og det har vist sig, at på sygehusene har de ikke den nødvendige tid til at få afklaret, hvad der skal ske med patienten. Det betyder, at man sender patienterne afsted på privathospital i bundter," siger Kjeld Møller Pedersen, der mener, at to måneder var en mere passende frist. Han advarer dog mod at tro, at ændringen vil løse alle kapacitetsproblemer i sundhedsvæsnet.