Soldater på vej til Baltikum får kun få timers mental briefing

Torsdag anmodede Nato Danmark om netop at sende kampbataljonen afsted til Letland. Her forventes den at være på plads til maj.

Skåret i undervisningen

Normalt modtager alle soldater fire timers undervisning i stressfaktorer og -håndtering. Her står psykologer og socialrådgivere for undervisningen. Derudover får alle førere og befalingsmænd yderligere tre timers undervisning, specifikt målrettet deres rolle som ledere i tilspidsede situationer. 

I forbindelse med den forestående mulige udsendelse er der blevet skåret i undervisningen. Officerer og befalingsmændene har deltaget i fem timers undervisning af psykologer og socialrådgivere. Herefter har befalingsmændene videreformidlet undervisningen til menige soldater på en time. Som afrunding har en socialrådgiver haft en times dialog med de menige soldater. 

Dét kompromis bekymrer talsmand for Veteranalliancen, Claus Stenberg. 

“Det lyder som lige i underkanten af, hvad der er meningsfuldt. Både mængden af tid, men også at de menige soldater ikke modtager undervisningen direkte af psykologer. Der foregår jo noget filtrering, og de ledende soldater kan vel ikke huske hele undervisningen,” siger han.  

Hvis argumentet for at skære ned på undervisningen i stresshåndtering er, at man er stresset, så skal man til at kigge indad. 

Claus Steenberg
Talsmand, Veteranalliancen

Ikke prioriteret nok 

Tom Block, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), forstår godt, at der kan være travlt i et forhøjet beredskab. Alligevel finder han ikke forberedelsen tilfredsstillende. 

“Et par timers undervisning i forbindelse med udsendelse er ikke nok. Jeg vil undersøge og spørge ind til, hvordan det kan være, at den mentale forberedelse ikke har været prioriteret mere,” siger han. 

På trods af det forhøjede beredskab har man også hos Veteranalliancen svært ved at se fornuften i den beskårede mentale forberedelse. 

“Logikken er vel, at jo højere beredskab du har, desto mere skal du gøre ud af de forebyggende indsatser, heriblandt stresshåndtering,” siger Claus Stenberg. 

Forsvaret er dog tilfredse med forløbet. 

“Undervisningen lever ikke fuldt ud op til det, vi normalt giver. Men i forhold til de vilkår, der var, så står vi fint på mål for det. Vi synes, at vi godt kan være bekendt med det, vi har leveret,” siger leder af militærpsykologisk afdeling ved Veterancentret, Morten Gran. 

Forbedret indsats 

Forsvaret arbejder i højere grad med mental forberedelse end tidligere, fortæller Morten Gran. 

“Alle soldater gennemgår psykologsamtaler for at teste mental egnethed. Man arbejder også i højere grad med værktøjer, der ruster soldaterne til at håndtere stress,” siger han.  

“Big Four” er en af de værktøjer. Som navnet antyder er der fire fokuspunkter. Nemlig målsætning, visualisering, vejrtrækning og indre dialog.  

“Det er en måde at dele en udsendelse op i mindre dele, så man ikke står og kigger på et stort bjerg, men i stedet spiser man elefanten i små bidder,” siger Morten Gran.

Udover værktøjerne er der også øget fokus på soldaternes helbred og adfærd. Alle soldaterne får udleveret en pjece med en række punkter, de skal være opmærksomme på.

“Det handler om soldaternes hviletid, deres sociale adfærd og vores interne kommunikation,” siger Morten Gran. 

Der er jo tid. Der er ikke nogen, der er udsendt endnu. Så der er stadigvæk tid til at give soldaterne en ordentlig forberedelse. Det her skal være i orden.

Tom Block
Formand, HKKF

Tid til selvransagelse 

Men selvom Forsvaret har udbygget den mentale værktøjskasse, så giver nedprioriteringen af psykologarbejdet med kampbataljonen anledning til selvransagelse, mener Claus Stenberg.  

“Hvis argumentet for at skære ned på undervisningen i stresshåndtering er, at man er stresset, så skal man til at kigge indad,” siger han.  

Kampbataljonen er endnu ikke blevet sendt på mission. Men den fortsatte ventetid er ikke blevet udnyttet til at give soldaterne yderligere mental undervisning om de stressfaktorer, der kan opstå på missionen, oplyser Forsvaret. Det undrer formand for HKKF, Tom Block.  

“Der er jo tid. Der er ikke nogen, der er udsendt endnu. Så der er stadigvæk tid til at give soldaterne en ordentlig forberedelse. Det her skal være i orden,” siger han. 

Anderledes hverdag 

Efter Altingets henvendelse har Forsvaret haft en dialog om, hvordan beredskabsenheder skal håndteres i fremover, oplyser Morten Gran.  

“Vi har ikke bare siddet på hænderne og tænkt, at udfordringerne går væk af sig selv. Vi er klar over, at det her godt kan blive en anderledes hverdag fremadrettet,” siger han.  

Torsdag fremlagde regeringen et beslutningsforslag, der, hvis det vedtages, betyder, at kampbataljonen på 800 soldater kan stilles til rådighed for Nato og potentielt sendes afsted til Nato's østlige flanke. Samme dag annoncerede regeringen, at Nato netop har bedt Danmark om at sende bataljonen afsted til Letland.

Beslutningsforslaget førstebehandles fredag i næste uge. Hvis det vedtages, forventes soldaterne at være på plads i Letland til maj.