Aaja Chemnitz: Her er det største problem for en ny arktisk strategi

Af Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
Medlem af Folketinget

Kan en ny arktisk strategi for kongeriget sætte en retning for fælles fodslag? Er en fælles arktisk strategi overhovedet mulig, når der på mange områder er tre forskelligrettede interesser i henholdsvis Grønland, Færøerne og Danmark? De overordnede spørgsmål er vi nødt til at stille os selv og kunne svare på i år 2020, hvor kongeriget skal udarbejde en fælles arktisk strategi. 

Det største problem er, at vi ikke ved, hvad Naalakkersuisut vil med Grønlands udenrigspolitik. Den udenrigspolitiske strategi i Grønland er knap ti år gammel, og der er ingen samlede visioner eller konkrete planer fra Naalakkersuisut om vores udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

Kan vi overhovedet lave en fælles strategi, når vi ikke engang ved, hvad Naalakkersuisut har af visioner for Grønlands rolle i verden? 

Forsvars- og globaliseringsudspil
Inuit Ataqatigiit (IA) vurderer, at vi i Grønland er i høj risiko for at blive løbet over ende, og derfor handler vi proaktivt. Ikke kun på partiets vegne, men på vores lands vegne.

Når ingen andre melder sig på banen med visioner, så må vi jo selv fra IA gøre det. 

Er en fælles arktisk strategi overhovedet mulig, når der på mange områder er tre forskelligrettede interesser i henholdsvis Grønland, Færøerne og Danmark? 

Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
Medlem af Folketinget

I forrige valgperiode lancerede vi således et forsvarsudspil. Mange mål fra udspillet kom med i forsvarsforliget og er ved at blive realiseret. Det gælder for eksempel, at flere grønlændere bliver uddannet og ansat i Forsvaret.

På sigt giver vi forhåbentligt Grønlands unge mulighed for, frivilligt, at tage en civil forsvarsuddannelse i Grønland med et særligt fokus på beredskabskompetencer i en arktisk virkelighed.

I 2019 lancerede vi vores globaliseringsudspil. Vi ønsker blandt andet en målrettet kampagne i Grønland for at få flere grønlændere ud i udenrigstjenesten, etablering af et udenrigspolitisk videnscenter på Grønlands Universitet Ilisimatusarfik og at uddanne flere af Grønlands fremtids ledere i udenrigspolitik og internationalt diplomati.

Mindst tre temaer i ny strategi
I kongerigets nye arktiske strategi mener Inuit Ataqatigiit, at der bør være mindst tre temaer: 

Første tema er lavspænding. Vi skal være forberedte på det uforudsigelige, og i takt med at Forsvaret skruer op for fokusset på Arktis, så bør udenrigstjenesterne matche det øgede fokus og styrke den diplomatiske indsats for fred via diplomati og dialog. Ligesom der bør etableres et sikkerhedspolitisk forum uden for rammerne af Arktisk Råd med mål om fredelige løsninger. 

Andet tema er erhvervsudvikling og vækst. Investeringer udefra skal intensiveres via etablering af en arktisk investeringsfond, så der skabes job i Grønland. Udenrigspolitikken skal i højre grad kobles på handels- og eksportpolitikken, der skal sikre økonomisk fremgang i Grønland – og føre til et mere robust velfærdssamfund.

Tredje tema er det grønne rigsfællesskab. Kampen om mindre belastning af klimaet sker i samarbejde. En ny pulje til forskning og en øget grøn omstilling i Arktis skal udmøntes sammen med Grønland. Målet er et grønlandsk samfund med 100 procent bæredygtige energikilder.

Verdensmålene som ramme
Verdensmålene er en naturlig ramme for den kommende strategi, men dette kræver vilje, prioritering og et målrettet samarbejde på tværs af det private og offentlige.

Her er vi nødt til at være så konkrete som overhovedet muligt, og der skal afsættes puljemidler til at nå de mål, vi sammen sætter os. 

I 2020 har Inuit Ataqatigiit taget initiativ til en høring i Folketinget om netop kongerigets arktiske strategi, ligesom vi ønsker at holde et event om oprindelige folk i løbet af året.

Danmark skal tilbage i førertrøjen som forkæmper for oprindelige folk. Fri, forudgående og oplyst inddragelse er vigtigt for at få den grønlandske stemme og oprindelige folk med i debatten.