Aktører forudser ballade om vandløbs-erstatning

VAND: I vandplanerne er det besluttet, at landmænd skal have erstatning, hvis deres marker bliver oversvømmet som følge af reduceret vandløbsvedligeholdelse. Men både KL, DN og ekspert forudser, at der vil opstå ballade om erstatningerne. Miljøministeriet afviser bekymringen.
Reglerne om erstatning for oversvømmelser som følge af reduceret vandløbsvedligeholdelse vil give ballade, frygter både KL og DN.
Reglerne om erstatning for oversvømmelser som følge af reduceret vandløbsvedligeholdelse vil give ballade, frygter både KL og DN.Foto: Ole Arkhøj (BLST)
Anders Jerking
Forslagene om ændret vandløbsvedligeholdelse vil give ævl, kævl og årelange stridigheder. Det forudser KL og DN. De frygter, at Miljøministeriet har lagt sig fast på en model, der er så kompliceret, at det bliver vanskeligt at komme i gang med indsatsen.

I vandplanerne, som netop er sendt i høring, er det planlagt at reducere vedligeholdelsen af 7.300 km vandløb. Det skal sikre et bedre vandmiljø. Ulempen er, at den reducerede vedligeholdelse vil gøre det vanskeligt at lede vandet væk fra mange marker - det vil betyde oversvømmelser og ødelagte afgrøder.

Både i landbruget og i Venstres folketingsgruppe har man været dybt bekymret for konsekvenserne for landbruget. Folketingsgruppen har derfor stillet en byge af spørgsmål om vandløbsvedligeholdelsen til miljøministeren.

Det har betydet, at det i vandplanerne nu understreges, at den enkelte lodsejer er sikret kompensation for det "individuelt forventede nettotab" som følge af den reducerede vandløbsvedligeholdelse. Kompensationen skal udregnes på baggrund af et "præcist kortgrundlag". Tidligere på året var udgangspunktet, at modellen skulle være nem at administrere og i videst muligt omfang basere sig på frivillighed.

Svært at beregne oversvømmelser
Nu er KL bekymret for, at man er ved at lægge sig fast på en model, som er så kompliceret, at den bliver svær at administrere. Det kan give ballade - ikke mindst fordi det i ifølge organisationen bliver svært at udpege, hvilke områder der bliver oversvømmet.

"Det er meget vanskeligt at lave et præcist kortgrundlag på en fornuftig faglig måde. Det er ikke kun terrænhøjden, der skal vurderes, men også stuvning, jordbund på tilgrænsende jorder, vandgennemstrømning og drænforhold. Det kræver, at man kommer ud langs strækningerne og foretager hydrauliske konsekvensvurderinger. Vi forudser derfor, at der vil være andre arealer, som bliver oversvømmet end dem, der bliver udpeget på et kortgrundlag," siger chefkonsulent Troels Garde Rasmussen.

Det bliver meget vanskeligt at afgøre, hvad oversvømmelserne skyldes. Men en horde af landmænd vil klage og kræve erstatninger. Så man har valgt en model med så mange indbyggede konflikter, at det kun kan være et udtryk for, at man ikke ønsker, at det skal gå hurtigt.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, DN

Upræcise kort vil betyde, at landmænd kan risikere uforudsete oversvømmelser og dermed ødelagte afgrøder.

"Men så får kommunerne også bøvl, for det er kommunen som myndighed, der skal klare dialogen med de utilfredse lodsejere. Så vi forudser, at både lodsejere og kommuner får problemer - der ender på miljøministerens bord. Derfor ser vi meget frem til en dialog med ministeriet om modellen," siger han.

Seniorforsker Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, peger ligeledes på, at oversvømmelserne ikke nødvendigvis sker der, hvor man ændrer vandløbsvedligeholdelsen.
"Det bliver en udfordring at lave en model, som er nogenlunde realistisk. Især hvis hver enkelt landmand skal have individuel erstatning. Det er rigtig svært at lave millimeter-demokrati på dette område, så det kan sagtens være, at landmand A får for meget og landmand B for lidt," siger han.

Han peger på, at der vil være store forskelle fra område til område. Nogle steder vil landmænd nogle år kunne nå at høste inden den eventuelle oversvømmelse, mens andre jorde bliver helt uegnede til dyrkning.
"Det varierer meget fra lokalitet til lokalitet," siger han.

Indsats tager tid
I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Ella Maria Bisschop-Larsen  bekymret over, at kommunerne ikke kan gå i gang med indsatsen, før de er blevet enige med lodsejerne om en kompensation.

"Det kan blive en slåskamp, som kan trække ud i det uendelige. Det bliver et tungt administrativt system med en masse bøvl, som betyder, at det er helt urealistisk at nå de mål for god vandkvalitet, som vandrammedirektivet kræver, at vi når i 2015," siger hun.

DN påpeger ligesom KL, at det kan blive vanskeligt at udpege, hvor der vil ske oversvømmelser, og at det bliver svært at afgøre, om oversvømmelserne skyldes ændret vandløbsvedligeholdelse eller for eksempel mere regn som følge af klimaforandringerne.

"Det bliver meget vanskeligt at afgøre, hvad oversvømmelserne skyldes. Men en horde af landmænd vil klage og kræve erstatninger. Så man har valgt en model med så mange indbyggede konflikter, at det kun kan være et udtryk for, at man ikke ønsker, at det skal gå hurtigt," siger hun.

I dag siger reglerne, at en landmand kun har ret til erstatning for oversvømmelser, hvis kommunen ikke har overholdt vandløbsregulativerne. Frem over vil nogle landmænd - nemlig dem, der bliver påvirket af den ændrede vandløbsvedligeholdelse - få ret til erstatning, selv om alle regulativer er overholdt. Det undrer DN.
"Vi har jo normalt et princip om, at forureneren betaler, men her skal samfundet betale landmændene for at rydde op efter landbrugets forurening," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Landbrug: Betal én gang
I Landbrug & Fødevarer påpeger man, at den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan påvirke den enkelte lodsejer ganske meget. Organisationen er derfor tilfreds med, at der er udsigt til individuel kompensation, men viceformand Niels Jørgen Pedersen ser også vanskeligheder med at udpege, hvilke områder der bliver berørt.

"Det er ekstremt vanskeligt at lave en model. Men det er meget vigtigt, at man får lavet en præcis model, for det har stor betydning for den enkelte lodsejer," siger han og understreger, at Landbrug & Fødevarer mener, at kompensationen skal udbetales som en engangs-erstatning.

BLST: Det er kendt stof
I By- og Landskabsstyrelsen arbejder man i øjeblikket med den model, som skal danne grundlag for kompensationen til de berørte lodsejere. Her forstår landskabsforvalter Katrine Fabricius ikke KL og DN's bekymringer.

"Vi udarbejder konsekvenskort, hvor vi kan tage højde for, hvilke områder der bliver påvirket af den ændrede vandløbsvedligeholdelse. Vi har statistisk data fra 20 år og ud fra dem, kan vi vurdere risikoen for oversvømmelser præcist. Vandløbsvedligeholdelse er kendt stof," siger hun og oplyser, at man i øjeblikket ser nærmere på, hvordan lodsejere kan blive kompenseret, hvis det viser sig, at andre områder end forudset bliver oversvømmet.

Hun mener, at man ret præcist vil kunne forudsige, hvilke konsekvenser den ændrede vedligeholdelse vil betyde.

"Vi har masser af erfaring med at forudsige konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse, så vi vil kunne fremskrive udviklingen og forudsige, hvor hyppigt der vil være oversvømmelser i forhold til graden af indsatsen," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ella Maria Bisschop-Larsen

Fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1978)

0:000:00