Chistiansborg set ved Holmens Kirke
(Foto: ft.dk)

Social-aktørernes dom over folketingsåret

7. august 2011 kl. 7:49
STATUS: Socialpolitiske aktører ser tilbage på folketingsåret, der gik, og peger på det bedste og det værste, som er sket på det socialpolitiske område.
| Flere
Altinget | Social & Forebyggelse har bedt en række aktører gøre status over folketingsåret 2010/2011. Hvad er det bedste, der er sket, og hvad er det værste?

SAND - De Hjemløses Landsorganisation: Accept af udenlandske hjemløse
Ask Svejstrup, sekretariatsleder, ser tilbage på et folketingsår, hvor der ikke har været så meget fokus på hjemløshed. Som det bedste, der er sket i årets løb, nævner han diskussionen om de udenlandske hjemløse

"Man har ikke ville tage debatten om udenlandske hjemløse, man har ikke accepteret, at de er her, man har nærmere bare stukket hovedet i busken. Den linje har man kørt med i nogle år. Det gør man sådan set stadigvæk, men så gav ministeren penge til at oprette nødherberg, så udenlandske hjemløse kunne få et sted at sove," siger han til Altinget.dk og fortsætter:

"Det er for mig en accept af, at der faktisk er et problem, og at man har en forpligtelse til at gøre noget ved det. Det er første skridt i retning af at løse problemet, både i Danmark og i EU. Nu har man så også accepteret i Danmark, at der er udenlandske hjemløse, og at det er problematisk med denne her grænseløse hjemløshed."

Ask Svejstrup er ikke i tvivl om, at det værste, der er sket i det forgangne folketingsår, er, at det ikke er anerkendt, at der er et fattigdomsproblem.

"2010 var EU's officielle fattigdomsår, men i flertallet af Folketinget var der ingen villighed til at lave en fælles fattigdomsgrænse eller til at følge og anerkende EU's fattigdomsindikatorer. Det er en tragedie. Det er skrækkeligt ikke at benytte den mulighed, man havde i EU's fattigdomsår, til enten at få lavet en national grænse - eller acceptere de fælles indikatorer for fattigdom," siger han.

Ældre Sagen: Digitalisering er uanstændig
Næstformand i Ældre Sagen Søren Rand peger på den nye sundhedsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas Møller, der bakker om det initiativ, som Bertel Haarder (V) tog sidste år på foranledning af Ældre Sagen omkring medicinske patienter.

"Jeg synes simpelthen, de medicinske patienter er en katastrofe, som vi ikke kan være bekendt. De er en meget svag og udsat gruppe, og efter vi har fået kræft-, hjerteplaner og planer på behandlingsområdet, så bliver de medicinske patienter skubbet mere og mere i baggrunden. Det kan vi ikke være bekendt. De bliver kastet rundt. Der har været nogle groteske situationer, hvor de er døde under sygehustransport mellem hospitaler på grund af overbelægning. Der er stadig lang vej endnu, og det kommende folketingsvalg kan forplumre en hel masse, men i løbet af det sidste år har der været en vilje til at gøre noget for de medicinske patienter, og det er jo en begyndelse. Hvis ikke viljen er der, så sker der ikke noget," siger han til Altinget.dk.

Derimod har Søren Rand ingen positive tilkendegivelser over for aftalen mellem regeringen og KL om, at al kommunikation med kommunerne skal digitaliseres fra 2015.

"Det kan man simpelthen ikke være bekendt over for en befolkningsgruppe, der jo ikke selv er vokset op med computere og it. Jeg synes, det er uanstændigt, at man overhovedet diskuterer sådan noget," fastslår han.

Børnerådet: Nedsat kriminel lavalder gavner ikke
Lisbeth Zornig Andersen, formand, synes det foregående folketingsår har været tilfredsstillende i forhold til, at der er blevet sat en god børnedagsorden. Hun mener, det bedste, der har præget den børnepolitiske dagorden, har været Barnets Reform.

"Med Barnets Reform har man fået sat fokus på barnets tarv. For eksempel når man er anbragt, så er det nu barnets ret at se forældrene, der er afgørende og ikke forældrenes ret til at se barnet. Det er barnets bedste, som bliver vurderet," siger hun til Altinget.dk og fortsætter:

"Så er der kommet et SSD-samarbejde, som giver sundhedsplejerske, skole- og socialforvaltningen og daginstitutioner mulighed for at tale sammen på tværs omkring et barn. I det hele taget er der nogle initiativer og muligheder i den lovgivning, som gør, at vi forhåbentlig opdager børn, som har brug for støtte, tidligere."

Lisbeth Zornig Andersen er kritisk over for nedsættelsen af den kriminelle lavalder.

"Den lovgivning blev vedtaget på trods af, at man havde Forebyggelseskommissionens og en række eksperters anbefalinger for ikke at gøre det. Der har man lavet noget lovgivning på trods af, at eksperter har sagt det modsatte. Vi ved, det bestemt ikke gavner børn at blive straffet, og vi ved, at antallet af børn, som begår kriminalitet, er kraftigt faldende og har været det i flere år. Så man straffer en generation, som faktisk gør det meget bedre end den forrige," siger hun.

Hun mener desuden, at sanktioner, som er blevet vedtaget for at få forældre til at få deres børn til at arte sig, er uhensigtsmæssige.

"Det handler om, at man nu har mulighed for at trække forældre i boligsikring eller ungeydelse, hvis de for eksempel ikke sørger for at få deres unge i skole. Det at straffe forældrene økonomisk for ikke at kunne håndtere deres unge, tror jeg i bedste fald er virkningsløs, i værste fald er skadelig. De her forældre har tydeligvis ikke magtet at håndtere deres børn hidtil og det, at de bliver trukket i ydelser, gør dem ikke bedre forældre, det skaber bare endnu flere frustrationer. Der er en tilgang til de unge i dag, som jeg synes, er ærgerlig, skadelig, og som jeg ikke synes er rimelig over for de unge, " siger hun.

Danske Handicaporganisationer: Negativ retorik
Formanden for DH, Stig Langvad, vil ikke tænke tilbage på det forgangne folketingsår, fordi der har været en diskussion i det danske samfund, som omhandler et negativt, økonomisk perspektiv omkring de borgere, som har størst behov for velfærdssamfundets goder for eksempel personer med handicap, udviklingshæmmede og hjerneskadede.

Stig Langvad er dog positiv over det politiske fokus på hjerneskadeområdet.

"Noget af det mest positive er, at man igen har forsøgt at puste luft i hjerneskadeområdet, fordi hjerneskadeområdet er karakteriseret ved nogle familier og borgere, som er ganske svage. Derfor synes jeg, det har været godt, at der har været nogle politikere, som har sat sig for at lave nogle forandringer og sætte penge af til regional og lokal specialviden," siger han til Altinget.dk.

Men selvom Stig Langvad mener, der er kommet nogle forbedringer, så er det store billede, at den politiske situation har bevæget sig i den forkerte retning, for eksempel med den seneste aftale mellem regeringen og KL.

Han fremhæver retorikken på handicapområdet som det mest negative i det sidste år.

"Det er helt klart hele den retorik, der har været på handicapområdet. Når man kigger på styring i kommunerne, så er det borgerne, der er gjort til skyldnere. Det har været kedeligt at se, hvordan man næsten er gået hen og udpeget nogle mennesker. Det er negativt, at man hele tiden siger, det er specialundervisningens skyld, at børn i såkaldte normale skoler ikke får den undervisning, de har brug for," siger han.

Dansk Socialrådgiverforening: Ingen lyspunkter i mørket
Bettina Post, formand, ser tilbage på et voldsomt folketingsår med en masse aftaler på socialområdet, som har skullet falde på plads blandt andet om tilbagetrækning og genopretning af kommunernes økonomi. Alligevel har hun svært ved at finde nogle positive ting at fremhæve ved det forgangne folketingsår.

"Det er muligt, hvis jeg tænker om i lang tid, at jeg så kan finde et lyspunkt i mørket. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om, at der er sket noget positivt, altså at der er blevet besluttet noget på socialområdet, hvor jeg tænker, det var virkelig godt, for nu kan vi komme videre med nogle svære problemstillinger. Der har været en lille smule afbureaukratisering, men det er stadig så lidt, så det er svært at få armene op over. Jeg synes, det har været et år præget af virkelig dårlig lovkvalitet," siger hun til Altinget.dk.

Hun mener, det er kommet en tendens til at lade uargumenterede og underbyggede love på socialområdet blive til virkelighed, fordi man skulle have nogle aftaler til at gå op.

"For eksempel er det blevet foreslået at indføre en ny sanktion på kontanthjælpeområdet, hvor kontanthjælpsmodtagere, som misser en aftale, skal seks måneder på starthjælp. Det har ikke bund i nogen som helst form for diskussion eller behov, det er bare kommet med, og det synes jeg er en skandale," siger hun.

I stedet håber Bettina Post, at det nye folketingsår betyder en stopper for, at der bliver besluttet noget uden fagligt belæg.

"Jeg håber, at det nye folketingsår - nu får vi jo også et valg - får politikerne til at tænke, at nu må vi respektere befolkningens viden, ønsker og behov," siger hun.

(artiklen blev første gang publiceret på Altinget | Social & Forebyggelse 23. juni 2011)

 
Altinget | Social

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler om Dansk Socialrådgiverforening:
Sort pil 17/12/2019: Her er årets mest læste arbejdsmarkedsdebat
Sort pil 11/12/2019: Overblik: Sådan vil centrale aktører bekæmpe børnefattigdom
Nyeste artikler om Børnerådet:
Sort pil 1/7/2020: Tidligere Vive-direktør er ny formand for Børnerådet
Sort pil 1/7/2020: Børnerådet får ny formand