Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit: ”Danskerne er dem, vi stoler mindst på"

PÅ VAGT: Alle lurer på hinanden i gruppen af de otte EU-fiskerinationer, som i dag fisker i britisk farvand. Lige nu står de sammen om at kæmpe for at bevare deres fiskerettigheder. Men frygten for, at sammenholdet ryger, når alvoren sætter ind efter Brexit, er tydelig.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, møder fiskere i Aberdeen, som håber på flere fiskerettigheder efter briternes EU-exit.
Den britiske premierminister, Boris Johnson, møder fiskere i Aberdeen, som håber på flere fiskerettigheder efter briternes EU-exit.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at det nok ikke kommer til at gå helt, som EU-landene gerne vil have det med fiskeriet i det attraktive britiske farvand, når Unionen for alvor vinker farvel til briterne efter nytår.

På papiret står de 27 fuldt og fast på, at deres fiskere skal bevare den adgang, de har i dag, mod at briterne får adgang til et lukrativt indre marked med 460 millioner borgere.

I praksis er der nok ikke nogen, der tror på, at briterne går med på den, når de 1. januar får råderetten over deres egen såkaldte eksklusive økonomiske zone, der strækker sig 200 sømil fra de britiske kyster, og hvor danske fiskere henter omkring 40 procent af deres fisk. Derfor er spilfægterierne i gang internt blandt landene for at sikre, at ingen enten slipper for billigt eller laver en hemmelig lokumsaftale med briterne bag om ryggen på de andre.

Fiskeriforhandlinger landene imellem er notoriske for at være de lange knives nat, hvor alle kneb gælder, når fiskemulighederne skal fordeles. Derfor forsøger de otte lande, der fisker i britiske farvande; Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Irland og Spanien, at holde sammen på tropperne ved på forhånd at love hinanden, at de tager slaget ligeligt, når det kommer.

”Danskerne er dem, vi stoler mindst på. De er lidt af et løsgående missil. Der er heller ingen, der stoler på franskmændene, for de sørger altid for sig selv først. Men i starten væddede vi om, hvem der først ville bryde geleddet og slå en handel af med briterne, og det regnede vi med ville være danskerne. Det har de ikke gjort. Men vi holder skarpt øje med dem.”

EU-diplomat

”Man kigger hinanden i øjnene og siger, det skal ikke være sådan, at der er nogen af vores flåder, der skal bære det her alene. Vi er alle sammen udsatte. Vi bliver nødt til at bære et eventuelt tab, hvis det måtte komme dertil, i fællesskab,” som én i forhandlingskredsen udtrykker det.

We want our waters back
Lige nu er det let nok at blive enige om det. For ingen ved, hvem der i sidste ende kommer til at holde for. P.t. er det usikkert, om der overhovedet kommer en aftale om noget som helst, efter briterne trak stikket til forhandlingerne i vrede i sidste uge og først onsdag aften gav grønt lys til, at EU’s forhandlerteam kan komme til London torsdag og genoptage diskussionerne.

Men selv hvis det lykkes at finde en aftale på trods af tidspres og store udestående uenigheder er det usandsynligt, at det bliver status quo.

Dertil er fiskeriet alt for politisk følsomt for briterne. Det har været en del af det politiske spil helt tilbage til kampagnen forud for Brexit-afstemningen i 2016, hvor UK Independence Party’s Nigel Farage sejlede sin flotilla af vrede fiskere op gennem Themsen og råbte ”we want our waters back” i sin megafon under bannere med påskriften ”Fishing for Leave”.

Der er noget stærkt symbolsk for den hårde brexit-fløj i, at en exit fra Unionen også betyder, at man smider de franske, hollandske og belgiske fiskere på porten, som fisker i deres del af Den Engelske Kanal, hvor der på det smalleste sted kun er 33 kilometer mellem den sydengelske og den nordfranske kyst – også selv om britiske fiskere selv fisker i europæiske farvande.

Skotsk gunst
Mere problematisk for Danmark er det, at premierminister Boris Johnson også har brug for at vinde skotske fiskeres gunst, fordi de nærmest var de eneste i hele Skotland, der støttede en exit fra Unionen netop i håbet om at få en større del af Nordsøen og de vestlige farvande for sig selv. Det er der, de danske fiskere henter fisk for omkring en milliard kroner årligt, som samtidig er grundlag for industri og tusindvis af job i en række nordjyske fiskersamfund.

Det er derfor, at statsminister Mette Frederiksen i sidste uge fik nævnt de nordjyske fiskere ved alle sine pressemøder, da hun var i Bruxelles til EU-topmøde, hvor Brexit var på dagsordenen. Og det er derfor, hun torsdag tager til Skagen for at vise, hvilken side hun står på.

Indtil videre holder briterne deres præferencer for sig selv og vil hellere tale om at gå helt væk fra den måde, fiskekvoterne er fordelt mellem landene på i dag, som bygger på historiske fangster tilbage i 70’erne. I stedet vil de hellere se på, hvor fiskene holder til, når de er bedst at fange, hvilket sjovt nok er i britisk farvand for mange arter.

Det er grunden til, at ikke bare danskerne sejler mod Storbritannien, men også belgierne, der henter 45 procent af deres fisk derovre, hollænderne 40 procent, irerne 34 procent, tyskerne 30 procent og franskmændene 24 procent ifølge en gennemsnitlig opgørelse fra 2011-2015.

Der kan man også se, at briterne selv fanger næsten 20 procent af deres fisk uden for deres egen zone.

Skal dele byrden
Håbet fra EU-siden er - når man først kommer bag den helt faste udmelding om, at tingene bare skal forblive, som de er – at briterne vil lade sig spise af med at få noget af kvoten tilbage. De mest håbefulde taler om fem-ti procent af de fisk, som andre p.t. henter i britisk farvand. Andre er oppe på 15-20 procent. Det vil give Boris Johnson noget at komme triumferende hjem med uden at hive tæppet helt væk under de europæiske fiskere.

Men indtil man ved, hvad det er for bestande, briterne vil have lov til at fiske flere af, ved de enkelte landes fiskere ikke, om de er købt eller solgt, fordi deres flåde er bygget op omkring adgangen til britisk farvand.

”Så kan det godt være, at man løser en konflikt med briterne, men så skaber man en konflikt i Europa, fordi nogle landes fiskere kommer til at betale mere end andres. Der må man have en kollektiv lige fordeling for ikke at skabe kaos internt,” som en kilde formulerer det.

Og der er en kvote ikke bare en kvote, må man forstå. Der skal også tages højde for, hvordan det rammer socioøkonomisk, så ingen må se deres fiskersamfund forbløde, mens andre slipper billigt med for eksempel at give afkald på noget kvote, som de alligevel ikke udnyttede helt.

”Det skal gøre ondt på alle, ellers kan vi ikke sælge det,” siger en embedsmand fra ét af de øvrige kystlande.

Holder skarpt øje med danskerne
I princippet er de otte enige om at stå skulder ved skulder, forlyder det. Men hvordan det lige skal foregå i praksis er noget mere usikkert – især fordi ingen ved, hvordan en aftale kommer til at se ud, hvis den overhovedet kommer. Spørgsmålet er, om musketer-eden holder hele vejen.

”Frygten er jo - som med al mulig anden spilteori - at der er nogen lande, der er bedre til at forhandle sig ud af det her end andre. Det er jo fantastisk at have Macron til at stå og tale fiskeriets interesser, som han gjorde på sidste topmøde, men taler han om europæisk fiskeri, eller taler han om franske fiskeres interesser?,” spørger en iagttager. 

Så er det, at nervøsiteten begynder at brede sig.

Og mens danskerne skotter over til franskmændene, kigger nogle lande også på Danmark, som er kendt for at være benhård, når det kommer til fiskeriforhandlinger.

”Danskerne er dem, vi stoler mindst på. De er lidt af et løsgående missil. Der er heller ingen, der stoler på franskmændene, for de sørger altid for sig selv først. Men i starten væddede vi om, hvem der først ville bryde geleddet og slå en handel af med briterne, og det regnede vi med ville være danskerne. Det har de ikke gjort. Men vi holder skarpt øje med dem,” lyder det fra en diplomat fra et af de øvrige lande i fiskealliancen.

Fra de danske fiskeres side er der da heller ingen tvivl om, hvad de forventer sig af statsministeren, når slutspillet sætter ind. Her er beskeden, at hun ikke skal give sig en tøddel.

”Den danske regering skal selvfølgelig varetage de interesser, som de danske fiskere har i det her spil. Det gælder for en lang række arter i det danske industrifiskeri og sild, makrel og torsk. Der skal man holde fast i den nuværende kvotefordeling og adgangen til britisk farvand," siger Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Dokumentation

Briternes EU-exit
På papiret forlod Storbritannien EU 1. februar i år. Under en overgangsordning er briterne dog forblevet et slags skyggemedlem, der skal følge de samme regler som resten af Unionen. Den aftale blev indgået, fordi der endnu ikke var vedtaget en aftale om det fremtidige forhold mellem de to parter, og den udløber ved årets udgang.

De to sider forsøger nu at få en ny handels- og samarbejdsaftale op at stå, men det har vist sig meget svært. Blandt de store udeståender er blandt andet fiskeri.

Forhandlingerne genoptages torsdag i London. Eksperter vurderer, at en aftale skal falde på plads inden for de næste par uger, hvis den skal nå at kunne træde i kraft inden årets udgang.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Sverdrup-Jensen

Direktør, Fiskeriorganisationen Danmarks Pelagiske Producentorganisation, formand, Europæisk Sammenslutning for Fiskeproducenter
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00