Anders Ladekarl forudser paradigmeskifte i velfærden: "Når frivillige er bedre til at få flygtninge i arbejde end et jobcenter, så er det fordi frivillighed kan noget andet"

Civilsamfundet kan sagtens cementere sig som hjørnesten for tryghedsindsatser. Dansk Røde Kors' generalsekretær ser ikke noget principielt til hinder for, at frivillige kan aflaste sosu’er med tryghedsbesøg hos ældre. Og så byder han op til en modig, politisk diskussion om, hvad kernevelfærd er – nu og i fremtiden.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Dansk Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, siger det, som ingen politikere i den valgkamp, der nu er så godt som ved vejs ende, tør sige. I hvert fald ikke lige så skarpt:

Der er nødt til at være mindre af noget.

”Alle har mod til at sige ’der skal være meget mere’ – i sidste ende er der begrænsede ressourcer, som indebærer at der må tages nogle valg,” siger han med henvisning til den aktuelle situation:

Vores udbud af arbejdskraft i de kommende generationer holdt op mod de opgaver, vil gerne vil have løst, matcher simpelthen ikke. 

I gamle dage var det sygeplejersker og personale på plejehjem, der vågede over døende. Men det forsvandt, for der var ikke tid til, at en ansat kunne sidde i timevis og være ’uproduktiv.'I dag er det at våge over døende en funktion, som frivillige varetager, og som er anerkendt af personalegrupperne

Samtaleemnet er velfærd, frivillighed og hvad civilsamfundets rolle kan og skal være i et fremtidsscenarie, hvor vi ikke kan gøre små generationer større og selvsagt lovpriser den stigende forventede levetid. En gordisk knude, som forskellige politikere i løbet af valgkampen har forsøgt at levere bud på løsninger på.

Den pessimistiske udlægning lyder jo som om, at så må vi bare indstille os på at måtte undvære. Men helt så slemt behøver det ikke gå, mener Anders Ladekarl.