Ane Halsboe starter usædvanligt EU-opgør om mindsteløn: ”Det er en principsag"

Den danske regering har nu officielt lagt billet ind på at få EU-Domstolen til at underkende et nyt direktiv om mindsteløn. Selv om direktivet ikke har store konsekvenser i Danmark, er det vigtigt at få fastslået, at lønforhold er noget, EU ikke skal blande sig i, lyder det fra beskæftigelsesministeren i et interview.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har "den største respekt" for dem, der kæmper for bedre lønninger. De skal bare ikke gøre det gennem EU.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har "den største respekt" for dem, der kæmper for bedre lønninger. De skal bare ikke gøre det gennem EU.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det er ikke hverdagskost, at Danmark hiver EU's institutioner i retten. I dette årtusinde er det kun sket to gange, og ingen af gangene har det handlet om at få smidt et helt nyt direktiv direkte i skraldespanden.

Det laver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu om på. Onsdag sendte hun besked til EU-Domstolen i Luxembourg om, at Danmark vil have testet, om nye regler om passende mindstelønninger overhovedet er inden for den EU-retlige skive.

Ministeren gør klart, at hun har ”den største respekt” for dem, der fører kampen for at sikre folk ordentlige lønninger.

”Det handler ene og alene om en principiel afvejning af, hvad der er et dansk anliggende, og hvad der er et EU-anliggende," siger Ane Halsboe-Jørgensen i et interview med Altinget.

Direktivet, som skiftende danske regeringer indædt har bekæmpet, pålægger eksplicit ikke lande som Danmark uden mindsteløn at indføre en. Det dikterer heller ikke en mindsteløn for andre lande. I stedet sætter det nogle parametre op for, hvad en passende mindsteløn skal leve op til i de lande, samtidig med at det forsøger at fremme et overenskomstbaseret system som det, der anvendes i Danmark.

 Ja – det er helt rigtigt, at det ikke vil have store konsekvenser for Danmark her og nu i det konkrete tilfælde. Men på den måde er det jo også vigtigt at sige, at det er principielt i forhold til, hvad EU kan på det her felt.

Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister (S)

EU-Kommissionen bedyrer, at det handler om arbejdsvilkår, hvilket EU godt må blande sig i. Men den danske regering hæfter sig ved, at EU-traktaterne specifikt gør klart, at ”lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout” er noget, nationalstaterne selv bestemmer over.

Derfor vil den have Domstolen til at indskærpe, at det er et område, som Unionen skal holde fingrene fra, og på den måde få trukket en streg i sandet, inden der bliver foreslået flere love på et område, som i dansk kontekst er strengt forbeholdt arbejdsmarkedets parter. Et skridt, der også støttes af et stort flertal i Folketinget og blandt fagforeninger.

Både forskere og diplomater fra andre lande har gjort klart, at Danmarks søgsmål kan risikere at skabe en del dårlig stemning andre steder i Unionen. Direktivet har været et flagskibsprojekt for den siddende EU-Kommission. Det blev vedtaget med et flertal på 505 af de 705 EU-parlamentarikere, og kun Sverige stemte sammen med Danmark imod forslaget i Ministerrådet. Samtidig har Danmark undervejs i lovbehandlingen fået indskrevet så mange hensyn, at Beskæftigelsesministeriet konkluderer, at Danmark allerede nu lever op til direktivet.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00