Ny dansk regering under pres for at erklære juridisk krig mod EU

Både fagbevægelsen og en række politiske partier fra venstre til højre advarer om, at tiden er ved at løbe ud for at gå til EU-Domstolen i et forsøg på at få erklæret et nyt direktiv om mindsteløn ulovligt. Sagen er politisk risikabel for Danmark, siger en ekspert.

Danmarks skal skynde sig at lægge sag an mod EU, mener 3F-formand Henning Overgaard.
Danmarks skal skynde sig at lægge sag an mod EU, mener 3F-formand Henning Overgaard. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Når en ny regering tiltræder, så ligger der en vanskelig og sprængfarlig EU-sag og venter på hurtig aktion.

Danmark har kun seks uger til at handle, hvis en kommende regering skal kunne trække i den juridiske nødbremse og forsøge at få annulleret Unionens omstridte regler om mindsteløn.

Fristen for at kræve mindstelønsdirektivets lovlighed testet ved EU-Domstolen i Luxembourg udløber nemlig 18. januar.

Det er simpelthen for slapt, hvis den fungerende regering lurepasser på sagen og bare lader tiden løbe ud. 

Victoria Velasquez (EL), arbejdsmarkedsordfører

”Danmark mister adgangen til at anfægte direktivet, hvis man overskrider tidsfristen medio januar. Domstolen vil afvise at tage stilling til sagen, hvis sagen anlægges efter tidsfristens udløb,” siger en af landets førende eksperter indenfor arbejdsmarkedsret, juraprofessor Jens Kristiansen fra Københavns Universitet.

Både fagbevægelsen og flere af partierne i Folketinget frygter derfor nu, at muligheden for et såkaldt annullationssøgsmål bliver forpasset på grund af de langstrakte forhandlinger om regeringsdannelsen.

”Det er simpelthen for slapt, hvis den fungerende regering lurepasser på sagen og bare lader tiden løbe ud. Det her er en beslutning, der sagtens kan tages, mens der forhandles om ny regering. Man skal bare samle folketingsopbakning til det,” siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Victoria Velasquez. 

Læs også

Politikere fra venstre til højre efterlyser handling

Også SF har tidligere beskyldt regeringen for at ”nøle” med sagen. Det samme har på højrefløjen Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. Nu vokser bekymringen også langt ind i både Socialdemokratiet og Venstre.

EU’s direktiv om mindsteløn
  • EU-Kommissionen fremlagde i 2020 et forslag om rammer for mindsteløn i Europa, som blev vedtaget 4. oktober 2022.
  • Danmark og Sverige stemte imod, mens Ungarn undlod at stemme. Alle 24 andre medlemslande stemte for.
  • Direktivet fastsætter ikke en fælles europæisk mindsteløn, da EU ifølge traktaterne ikke kan lovgive om lønforhold.
  • Formålet med direktivet er i stedet at sikre, at alle arbejdstagere i EU får adgang til en passende mindsteløn enten gennem kollektiv overenskomst eller fastsat ved lov.
  • For de lande, der har en lovfastsat mindsteløn, er der en beregningsmodel for lønniveauet, som blandt andet tager hensyn til købekraften i det pågældende land.
  • Det fremgår tydeligt af reglerne, at hensigten ikke er at udhule den danske model. Tværtimod er det en del af formålet med forslaget at styrke arbejdsmarkedets parter i de lande, hvor de spiller en mindre rolle.
  • Alligevel er den danske fagbevægelse og et flertal i Folketinget bekymrede for, om EU-Domstolen med udgangspunkt i direktivet kan afsige domme, der vil betyde, at Danmark vil være nødt til at fastsætte en mindsteløn ved lov.
  • Arbejdsmarkedets parter og flere politiske partier sætter også spørgsmålstegn ved, om EU overhovedet har kompetence til at lovgive på dette område.

Kilde: Folketingets EU-oplysning

”Jeg forstår ikke, hvorfor den danske regering overhovedet ikke har forholdt sig til en sag ved Domstolen endnu. Det kan kun gå for langsomt,” siger Venstres EU-ordfører, Kim Valentin, der er formand for Folketingets europaudvalg.

Den socialdemokratiske europaparlamentariker Marianne Vind efterlyser ligeledes, at Danmark hurtigst muligt tager beslutning om et søgsmål.

”Jeg har arbejdet imod det her direktiv i tre et halvt år. Vi skal ikke stoppe nu. Danmark kan kun vinde ved at bede Domstolen sætte nogle rammer for, hvad de her regler betyder. Selv hvis vi skulle tabe selve sagen,” siger hun.

Hos Det Konservative Folkeparti er der interesse for at se på muligheden for et søgsmål.

”Ja, det er vi åbne for. Men det må drøftes med en ny regering, så vi kan få belyst mulighederne kvalificeret. Jeg tænker, at den fungerende statsminister er opmærksom på datoen, og at man nok skal nå det,” siger de konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

Hummelgaard satte gang i en analyse før valget

Danmark og Sverige forhandlede længe imod direktivet på trods af, at det ikke påtvinger nogen medlemslande en lovbestemt mindsteløn, og selvom EU-Kommissionen tilføjede garantier for, at den nordiske arbejdsmarkedsmodel på ingen måde kan blive påvirket.

Regeringen og Folketingets flertal mente dog stadig, at direktivet risikerer at skabe en glidebane i retning af EU-lovgivning på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område.

Alligevel blev reglerne vedtaget med stort flertal af EU’s medlemslande i begyndelsen af oktober – dagen før, at statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg.

Dengang sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen havde iværksat et ministerielt ekspertarbejde for at finde ud af, om det kan betale sig at gå til EU-Domstolen eller ej.

”Mig bekendt har Danmark aldrig tidligere taget det redskab i brug over for Rådet og Europa-Parlamentet. Det betyder, at vi skal være grundige. Og det har vi også tid til at være,” skrev ministeren i et indlæg hos Altinget i slutningen af september.

Men nu har Danmark bare ikke så god tid længere. Det mener fagbevægelsen, hvor både Fagligt Fælles Forbund (3F) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) råber vagt i gevær.

Fagbevægelsen frygter at se tiden løbe ud

”Det første, en nydannet dansk regering skal gøre, er at udtrykke sin principielle modstand ved at anlægge et annullationssøgsmål om mindstelønsdirektivet,” siger 3F’s forbundsformand, Henning Overgaard.

Jeg forstår ikke, hvorfor den danske regering overhovedet ikke har forholdt sig til en sag ved Domstolen endnu. Det kan kun gå for langsomt.

Kim Valentin (V), EU-ordfører, formand for Folketingets europaudvalg

”Danmark stemte i oktober nej til direktivet med det argument, at det ’underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel’. Nu er direktivet vedtaget, og det udgør fortsat en trussel mod vores gode danske model. Derfor er det naturlige næste skridt for Danmark at gå til EU-Domstolen,” siger han.

Hos FH siger næstformand Morten Skov Christiansen, at han har gjort regeringen opmærksom på, at ”fagbevægelsen anbefaler et annullationssøgsmål, samt at det er vigtigt at have fokus på, at fristen udløber i januar.”

”Uret tikker og fristen for at trække en streg i sandet i forhold til direktivet om passende mindstelønninger nærmer sig,” siger Skov Christiansen og tilføjer: ”Der er ikke hjemmel til at lovgive i EU om løn.”

Til gengæld forholder Dansk Arbejdsgiverforening (DA) sig meget mere forsigtigt til tanken om at gå til Domstolen.

”Vi afventer stadig ministeriernes vurdering af et muligt søgsmål, og indtil den foreligger, har vi ikke nogen anbefaling,” siger DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad.

Tavshed hos den fungerende regering

Ifølge Altingets oplysninger har Beskæftigelsesministeriets eksperter med input fra Justitsministeriet og Udenrigsministeriet i de seneste måneder færdiggjort en analyse, som ministeren vil få forelagt, så snart en ny regering er dannet.

På baggrund af den ekspertvurdering vil der så blive taget en politisk beslutning om, hvorvidt Danmark skal forsøge at få erklæret mindstelønsdirektivet ugyldigt ved EU-Domstolen. I givet fald kunne det muligvis ske i samarbejde eller parallelt med Sverige, hvor den nye borgerlige regering heller ikke har taget stilling til et muligt annullationssøgsmål endnu.

Det er et vigtigt spørgsmål, som en eventuel ny regering selvfølgelig skal forholde sig til inden deadline.

Jens Joel (S), EU-ordfører

Det har ikke været muligt at få en frisk kommentar fra fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Socialdemokratiets EU-ordfører, Jens Joel, ønsker heller ikke at give interview om sagen, men skriver i en e-mail, at ”det er et vigtigt spørgsmål, som en eventuel ny regering selvfølgelig skal forholde sig til inden deadline, der dog først ligger i det nye år.”

Udfordringen for enhver kommende regering vil være, at der juridisk og politisk er stærke argumenter både for og imod at gå til EU-Domstolen for at få erklæret mindstelønsdirektivet ulovligt.

De forskellige vurderinger bliver meget klart illustreret, når man spørger to forskellige professorer på Københavns Universitet.

Vil Danmark vinde eller tabe på en sag mod EU?

Juraprofessor Jens Kristiansen mener på sin side, at ”det vil være naturligt at anlægge et søgsmål i lyset af, at den danske regering løbende har givet udtryk for tvivl i forhold til EU’s hjemmel til at vedtage direktivet,” som han siger.

Der er efter min vurdering en rimelig udsigt til, at Danmark vil få medhold i et søgsmål, men intet er jo sikkert.

Jens Kristiansen, professor i arbejdsret, Københavns Universitet

”Der er efter min vurdering en rimelig udsigt til, at Danmark vil få medhold i et søgsmål, men intet er jo sikkert,” siger Jens Kristiansen, der er ekspert i arbejdsmarkedsret.

Men hvis man spørger professor i statskundskab Dorte Sindbjerg Martinsen, som forsker i social- og arbejdsmarkedspolitik i relation til EU, så får man et meget mere skeptisk svar.

”Regeringen er sikkert meget i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan få noget positivt udfald at lave et annullationssøgsmål i denne sag. Man risikerer at sætte vigtig politisk kapital over styr for en sag, der ikke er ret gode chancer for at vinde,” siger hun:

”Danmark har på ingen måde tradition for at anklage EU-Kommissionen ved Domstolen for at foreslå lovgivning, der ikke er juridisk hjemmel for. Ikke blot Kommissionen, men også Rådets juridiske tjeneste har vurderet, at der ikke er noget juridisk problem her. Så der er en stor risiko for, at Danmark ikke kan vinde sagen.”

Sindbjerg Martinsen sammenligner situationen med et britisk forsøg på at bremse et EU-direktiv om arbejdstidsregler tilbage i 1996. Dengang blev Storbritannien nedstemt, hvorefter briterne gjorde et stort nummer ud af et annullationssøgsmål ved Domstolen.

”Den sag tabte de med et brag,” siger hun.

Dansk sag kan udløse frustration i Bruxelles og Paris

Ifølge Altingets oplysninger er opfattelsen i EU-Kommissionen, at Danmark på samme måde ville tabe sådan en sag om mindstelønsdirektivet.

Søgsmålet ville imidlertid blive set som en urimelig forsinkelse af et vigtigt og symbolsk direktiv på et tidspunkt, hvor socialkommissær Nicolas Schmit føler, at han har stået på hovedet for at lave ændringer og garantier til danskerne og svenskerne.

Man risikerer at sætte vigtig politisk kapital over styr for en sag, der ikke er ret gode chancer for at vinde.

Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

Dorte Sindbjerg Martinsen advarer om, at et annullationssøgsmål som dette vil blive betragtet som meget drastisk i Bruxelles, og også i andre europæiske hovedstæder.

”Det kan blive opfattet som om, at Danmark ikke vil acceptere at være blevet stemt ned, og at man prøver at gøre en politisk uenighed til et juridisk spørgsmål. Der vil være en politisk pris at betale i form af konflikt med Kommissionen og med alle de medlemslande, der går stærkt ind for det her direktiv,” siger hun.

”En sag ved Domstolen vil forhale gennemførelsen, og det vil blive taget ilde op af for eksempel Frankrig og andre lande, der ser dette direktiv som et meget vigtigt politisk signal,” siger professoren.

Den vurdering bliver bekræftet af en fransk EU-diplomat, som Altinget har talt med:

”Hør nu her, vi har jo alle sammen enormt meget respekt for den nordiske model. Den er på ingen måde truet af det her direktiv. Så det vil være meget svært at forstå, hvis København udsteder en eller anden form for krigserklæring ved Domstolen i Luxembourg,” siger diplomaten. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Victoria Velásquez

MF (EL)
cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab

Kim Valentin

MF (V), 2. viceborgmester (V), Gribskov Kommune, landsformand, Liberalt Oplysningsforbund, adm. direktør, Finanshuset i Fredensborg
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

Marianne Vind

MEP (S), fhv. næstformand, HK/Privat
master i professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2016), laborant (Hospitalslaborantuddannelsen København. 1996)