Svensk regering undlader søgsmål mod EU i sag om mindsteløn – Danmark står alene tilbage

På trods af et nej fra den svenske regering vil fagforbundet 3F fortsat have direktiv om mindsteløn indbragt for EU-Domstolen. Herhjemme har regeringen endnu ikke taget stilling.

Paulina Brandberg er viceminister for beskæftigelse i den svenske regering.
Paulina Brandberg er viceminister for beskæftigelse i den svenske regering.Foto: Niklas Forsström/Regeringskansliet


Den svenske regering har ikke i sinde at lægge sag an ved EU-Domstolen i et forsøg på at få underkendt direktivet om en EU-mindsteløn.

Det oplyser landets viceminister for beskæftigelse, Paulina Brandberg, overfor Altinget i Sverige. Meldingen betyder, at den danske regering, der endnu ikke har taget stilling, står alene tilbage. Da direktivet var til afstemning, stemte Danmark og Sverige som de eneste lande imod.

”Selvom vi ikke er begejstrede for, at der kom et direktiv, kan vi også konstatere, at Sverige i den sidste del af forhandlingerne havde succes, og at vi opnåede forståelse for nogle af vores og de svenske partneres vigtigste synspunkter. Det forhandlingsresultat, som vi nu har, er efter vores opfattelse til at håndtere, uden at vi behøver gribe ind i den svenske model for løndannelse. Vores fokus er derfor nu på at gennemføre direktivet så godt som muligt,” siger Paulina Brandberg.

Som Altinget skrev torsdag, er den danske regering under pres for at anlægge et såkaldt annullationssøgsmål, der skal spænde ben for EU’s mindstelønsdirektiv. Presset kommer både fra fagbevægelsen og fra flere politiske partier. Regeringen skal tage stilling til et eventuelt søgsmål senest 18. januar.

{{toplink}}
Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Direktivet om mindsteløn er omdiskuteret, fordi det ifølge kritikerne betyder, at der er en risiko for, at EU kommer til at blande sig på det danske arbejdsmarked. Her er mindsteløn normalt et anliggende mellem arbejdsgivere og lønmodtagere ved overenskomstforhandlinger.

Det nye direktiv pålægger ikke lande som Danmark, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, at indføre én. Frygten fra dansk side er dog, at den alligevel vil kunne blive indført ad bagdøren af EU-Domstolen, hvis en arbejdstager med direktivet i hånden klager over sin løn.

Selvom den svenske regering ikke vil lægge sag an, presser fagforbundet 3F fortsat på for, at direktivet skal prøves ved Domstolen.

”I dansk og svensk fagbevægelse kan vi ikke leve med nogen former for risici for vores gode nordiske aftalemodeller. Derfor er vores anbefaling til vores regeringer klokkeklar: sig ’nej’ til europæisk mindsteløn og ’ja’ til annullationssøgsmål. Det kan en borgerlig svensk regerings tilbageholdenhed ikke rokke ved,” siger forbundsformand Henning Overgaard i en skriftlig kommentar til Altinget.

0:000:00