Anmeldelse: Per Stig Møller maler dystert billede af verdens tilstand

ANMELDELSE: Per Stig Møllers nye debatbog, De fire isbjerge, er et velskrevet, provokerende og læseværdigt forsøg på at udpege de enorme problemer, vi står over for.

 

Altingets vurdering: 4/6

Christian Egander SkovAf Christian Egander Skov
Historiker, redaktør og forfatter

Solen bager ned over et samfund i opløsning. Det er Danmark. Vi befinder os i en nær fremtid. Landet er præget af en langvarig recession, der synes fæstnet i samfundets grundstrukturer.

Velstanden har forladt ikke bare Danmark, men hele Vesten. Særligt Europa er hårdt ramt. Den nye tids rigdom taler kinesisk. Den geopolitiske udvikling har gjort Europa ubetydeligt.

Europæerne var måske for trætte til at tage handsken op? Det er et gammelt kontinent. Ikke blot i historisk forstand, men helt konkret. Europæerne er gamle. Det er snart meget længe siden, at de var i stand til at reproducere sig selv. Men alligevel; for de gamle, der faldt, var der ny overalt.

Men de nye er ikke europæernes egne børn, men de ubegribelige mængder af migranter, der har slået deres telt op i Europa, og hvis efterkommere nu befolker kontinentet. Civilisationernes sammenstød udfolder sig på hverdagsbasis i Europas storbyer.

Migranterne flygtede fra en verden i kaos. I deres rækker tælles klimaflygtninge fra den hastigt voksende afrikanske befolkning på flugt fra marker, der er blevet til sand og politiske strukturer, der er smuldret bort under befolkningspresset. Klimaet har gjort det umuligt for Afrika at brødføde sine børn.

Men også i Asien og Europa mærkes konsekvensen af den menneskeskabte globale opvarmning. Klimaet og de demografiske forskydninger har som så mange gange før sendt de ansigtsløse masser på vandring og styrtet vældige riger, pulveriseret dem under historiens store hjul.

For at føje spot til skade er Europa omringet af den muslimske verden, hvis dysfunktionelle kleptokratier er faldet til islamistiske bevægelser, der suger næring fra modsætningen til Vesten. Regulær krig er ingen mulighed. Men gennem mobilisering af de europæiske landes hastigt voksende og dårligt integrerede muslimske mindretal er Europa ramt af kronisk terror, som har fået de enkelte landes regeringer – ofte i hænderne på populistiske bevægelser – til helt eller delvist at afskaffe retssamfundet.

Den Europæiske Union er selvsagt brudt sammen. Det samme gælder NATO. Amerikanerne har opgivet Europa. Vi er irrelevante.

De fire isbjerge
Dette er ikke et uddrag af Lars Hedegaards seneste dystopi, men derimod en mulig fremtid, som forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller tegner op i sin nye debatbog, De fire isbjerge.

Bogen er et velskrevet, provokerende og læseværdigt forsøg på at udpege de enorme problemer, vi står over for. Det drejer sig om tanker, Per Stig Møller allerede har udfoldet gennem kronikker, artikler og interviews gennem en årrække, men da det drejer sig om store idéer og voldsomme anfægtelser, er det oplagt, at Per Stig Møller med bogen har fået lejlighed til at sammenfatte sin dystre samtidsanalyse.

Tesen er kort fortalt, at vi står over for ikke én, men fire udfordringer, som vi må løse på én gang. De fire isbjerge er demografien, økonomien, økologien og demokratiet. Hvad går det ud på?

Demografien er historiens store hjul. Øget befolkningstal er forbundet til øget aktivitet, nye idéer, bedre løsninger og ekspansion. I 500 år drog det store hjul Europa op. Ikke længere. Nu er befolkningsvæksten i ulandene, særligt i Afrika. Syd for Sahel vil befolkningen frem til 2030 vokse fra 642 millioner til 1,397 milliarder mennesker. Afrikanerne vil drage mod Europa og på deres vej destabilisere Nordafrika, der med et tilbagevendende udtryk vil være ”stedt mellem hammer og ambolt”.

Økonomisk har Europa længe været i relativ tilbagegang. Før 1914 dækkede Europa 70 procent af verdensøkonomien. I dag er det 30. Og udviklingen er acceleret. Per Stig Møller peger på, at civilisationers fremgang afhænger af, hvordan de ligger i forhold til handelsruterne. Tænk på Mellemøstens skæbne efter europæernes opdagelse af Amerika og søvejen til Asien.

I den nye globale orden vil Kina etablere sig som centrum. Allerede nu har landet investeret store summer i en moderne 'Silkevej', der skal transportere varer fra Kina til Centralasien – og til sidst Europa. Landet har formået at spille det geopolitiske spil om adgang til ressourcer. Europa derimod har kun ringe geopolitisk handlekraft og er truet af institutionel sklerose. Derfor kan vi meget vel blive den nye tids tabere.

Samtidig stiger verdenshavene og temperaturerne. Det er det økologiske isbjerg. Klimakatastrofen vil forværre folkevandringsproblemet. ”Hvad vi hidtil har set i Europa er ingenting imod, hvad vi kan komme til at se,” advares det.

Nuvel, den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at navigere uden om de tre isbjerge.

Investeringer, frihandel og teknologi
Løsningen er massive investeringer i Afrika, frihandel og en teknologi- og reguleringsbaseret tilgang til klimakrisen. Problemet er bare, at demokratiet også er i en krise, der netop spænder ben for handlekraften eller måske endda vil få os til at drage de forkerte politiske konsekvenser af trængselstiden. Tænk Trump.

I bogens afsluttende kapitel peger Per Stig Møller på demokratiske problemer som stigende ulighed og ”de riges pengegriskhed”, der allerede ifølge Aristoteles kunne tilintetgøre den politiske orden.

Han peger på udsalget af offentlige servicevirksomheder, der har resulteret i, at posten ikke kommer ud, busserne ikke kører og togene end ikke vil starte. Vælgerne er frustrerede over det, de oplever som globaliseringens aftryk på deres hverdag, men som blot er – minder Per Stig Møller om – udslag af forkerte indenrigspolitiske beslutninger.

Forfaldsfortællinger er historisk set en konservativ specialitet. Sådan har det været, siden Edmund Burke advarede mod Den Franske Revolution. Traditionelt er konservatives kompas bekymring, snarere end håb. Per Stig Møllers bog skriver sig smukt ind i denne tradition.

Det bemærkelsesværdige er, at den samtidig bringer ham ud af takt med det borgerlige Danmark, der i øvrigt synes præget af en villet fremtidsbejaelse, der bedst opsummeres i tidens plusord ”disruption”.

Noget andet bemærkelsesværdigt er, at Per Stig Møller lader sin pessimisme lede over i en selvbevidst moderat politisk position. Deklinologien deler Per Stig Møller nok med de populister, han kritiserer i bogen, men hvor de kræver et brud med den bestående orden, forsvarer han den som en nødvendighed, der kun er mere indtrængende nu.

Bogens svaghed
Og her er måske også bogens svaghed. Ikke intentionen om at forsvare institutionerne, vel at mærke. Men det forhold, at bogen her bliver mindre overbevisende. Den forfalder sine steder til ren skåltaleretorik: ”Mere af det samme, bare lidt bedre.”

Det stædige forsvar for yderligere europæisk integration er et eksempel. Per Stig Møller anerkender, at der kan være en modsætning mellem national selvbestemmelse og en overnational institution som EU. Men han tager ikke modsætningen alvorligt og stopper ved forsøget på at finde cirklens kvadratur. Hvis vælgerne ikke vil det rigtige, må man forklare dem det.

Og det må man så håbe er muligt. Men i sidste ende efterlader Per Stig Møller os med en opfordring til at hive os selv op ved håret. Sagt på en anden måde: Per Stig Møllers pessimisme er mere overbevisende, end hans optimisme, og derfor bliver den kritiske læser overladt til fatalismen.

Per Stig Møller: "De fire isbjerge. Om verdens største udfordringer", 196 sider, Gyldendal, udkom 18. maj.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Genfødsel af den objektive journalistik Lisbeth Knudsen: Genfødsel af den objektive journalistik Næste artikel David Trads: Konservative Tarek Ziad Hussein vil modernisere islam David Trads: Konservative Tarek Ziad Hussein vil modernisere islam
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).