Baggrund: Ballade i skolegården

BAGLÅS: Årelang konflikt i ordførerkredsen omkring undervisningsministeren kulminerer i disse dage. S har fået flyttet forhandlinger om skolereformen til Finansministeriet. DF kalder det mobning af ministeren.

”Politics makes strange bedfellows.”

Det klassiske, engelske citat er værd at hive frem, når man skal beskrive dansk skolepolitik i disse dage.

Beslutningen om at fratage undervisningsminister Merete Riisager (LA) forhandlingerne om justeringer af skolereformen skal nemlig forstås i lyset af en alliance mellem S og V på skoleområdet.

En alliance, som har sikret, at finansministeren nu i stedet får ansvaret for at lande en aftale om landets folkeskoler.

Kritikeren blev ministeren
Merete Riisager har helt fra starten af sin ministerperiode – og før det – stødt de to traditionelle magtpartier på manchetterne.

Som en harsk kritiker af folkeskolereformen fra 2014 blev hun ved ministerudnævnelsen beskrevet som en ”håndgranat” i Undervisningsministeriet af fagbladet Folkeskolen.

Senere afbildede samme medie hende som en frihedsgudinde.

Det har åbenlyst ikke huet V og S at have sådan en størrelse siddende for bordenden.

Gentagne gange har der lydt skarp kritik af ministeren fra de kanter.

I juli anklagede Anni Matthiesen (V) hende eksempelvis for ikke at kunne samarbejde, mens Annette Lind (S) i august kaldte hende for ”outreret”.

”I en tid med en så outreret minister er det vigtigt, at man holder sammen i de ansvarlige partier,” svarede S-ordføreren på et spørgsmål om det tætte samarbejde med Venstre.

De to markerede videre utilfredsheden ved – sammen med Radikales Lotte Rod – at udeblive i protest fra sommerens Sorømøde, hvor undervisningsministeren var vært.

Nu kulminerer konflikten så ved, at S sætter et offentligt nyrestød ind og samtidig har held med at få overskrifter i DR og Berlingske om en "uprofessionel" minister.

Person og politik
Hvad bunder uoverensstemmelserne så i?

På det personlige plan er der åbenlyst dårlig kemi mellem parterne – også selvom Merete Riisager selv har nægtet at forholde sig til snakken om personlige relationer.

Det er her værd at bemærke, hvordan det kølige forhold til Annette Lind ikke på samme måde går igen i relationen til partiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye.

Politisk er det dog også tydeligst, at Merete Riisager har trådt S og V over tæerne på grundskoleområdet.

Her står reformen fra 2014 centralt.

Selvom ministeren efter sin indtræden i regeringen officielt bakkede op om reformen, har hun fra starten søsat en række tiltag, der udfordrer den.

Da hun præsenterede sit forsøg med kortere skoledage på 50 skoler i starten af 2017, beskrev Annette Lind det som ”en klar provokation i forhold til, at hun måske ikke bakker så meget op om den reform”.

Anni Matthiesen gjorde det tilsvarende klart, at hun ikke støttede initiativet.

Da regeringen i september præsenterede et udspil til justeringer af reformen, lignede det derfor også en stor intern sejr for Merete Riisager.

Her mere end 2,5 måned senere er forhandlingerne imidlertid ikke kommet videre, og flere af de centrale dele ligner allerede døde sild.

Hvad vil V?
Spørgsmålet er nu, hvor meget det rykker, at forhandlingerne flyttes til Finansministeriet.

Mens Annette Lind har gjort det klart, at flytningen skyldes en uprofessionel undervisningsminister, afviser SF’s Jacob Mark eksempelvis at trække linjerne så skarpt op.

”Det har vi alle et ansvar for. Man har ikke været villig til at mødes,” sagde han tirsdag.

Sidste uges brede aftale om erhvervsuddannelserne må i den sammenhæng også ses som et vidnesbyrd om, at der kan landes aftaler under Merete Riisagers ledelse.

Med finansministeren for bordenden vil der dog alt andet lige være kortere fra tale til handling.

Så er spørgsmålet blot, hvor interesserede Venstre, Kristian Jensen og Finansministeriet egentlig er i at lave justeringer af reformen.

Her har Anni Matthiesen så sent som 14. november gjort det klart, at Venstre vil holde sig til, hvad der står i regeringens udspil fra september.

”Altså en justering, der giver kortere skoledage og flere fagtimer," som hun formulerede det.

Hvis Kristian Jensen holder på det udgangspunkt, lugter det ikke meget af en aftale. Særligt SF og R har nemlig gjort det soleklart, at der skal mere til for at overbevise dem.

De har således meldt tydeligt ud, at de ikke ønsker færre understøttende undervisningstimer til ære for flere fagtimer.

Den position har Merete Riisager faktisk imødekommet. Det er uvist, om Kristian Jensen er lige så villig til at gøre det.

DF: Mobning
Med Merete Riisagers dårlige forhold til S og V er det dog også nærliggende at forestille sig, at et skifte væk fra hende kan skabe ny energi i rummet.

Her bør det også noteres, at SF og R faktisk støtter beslutningen om at fortsætte hos Kristian Jensen.

Også selvom den radikale MEP, Jens Rohde, tirsdag bemærkede på Twitter, at det er "grotesk, at en oppositionen kan bestemme, hvem der sidder for bordenden i en regering."

Omvendt er det interessant, at den hårde kritik af Merete Riisagers samarbejdsevner er svær at få bekræftet fra de øvrige partiers ordførere.

Kilder fortæller til baggrund, at ministeren bestemt kan bidrage til at skabe dårlig stemning bag lukkede døre – blandt andet ved at informere dårligt, fremstå arrogant og uden vilje til at lytte – men at forholdet til S og V er af en særskilt, dårlig karakter.

I løbet af de seneste måneder har Altinget eksempelvis bedt en række af Dansk Folkepartis ordførere på uddannelsesområdet forholde sig til kritikken af Merete Riisager.

Det ellers så betændte forhold mellem LA og DF slår i al fald ikke igennem her.

Både partiets undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe og skoleordfører Alex Ahrendtsen har således anfægtet den kritiske udlægning af ministerens evner.

Tirsdag sagde sidstnævnte endda til Folkeskolen, at der er tale om mobning af ministeren fra Socialdemokratiet.

"Det er mobning af en dygtig minister, og det udspringer af personlige motiver, som jeg har meget svært ved at forstå,” sagde han.

Den konservative undervisningsordfører Brigitte Jerkel har tidligere tilsvarende afvist samarbejdsvanskeligheder med ministeren.  

Bondo: Tilbage til en fuser
Særligt ét sted kommer Socialdemokratiets pres for at rykke forhandlingerne til Finansministeriet formentlig til at ramme partiet på populariteten.

Det handler om landets lærere, som for manges vedkommende ikke tænker på Finansministeriet som noget godt sted at udstikke retningen for folkeskolen fra.

Sporene fra reformen, konflikten om lærernes arbejdstid og relationen til eksminister Bjarne Corydon (S) skræmmer. 

Både lærernes næstformand Dorte Lange og formand Anders Bondo reagerede da også kraftigt på nyheden om de flyttede forhandlinger.

Forrige artikel EU-Domstolen åbner kattelem: Briterne kan fortryde Brexit EU-Domstolen åbner kattelem: Briterne kan fortryde Brexit Næste artikel Ole Birk mister særlig rådgiver Ole Birk mister særlig rådgiver
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.