Bertel Haarder efter blåt nederlag: Vi skal lære at argumentere moralsk

DEBAT: Det er for samfundets og velfærdens skyld, at vi ønsker privat vækst. Det er for fremtidige generationers skyld, at vi insisterer på en ansvarlig økonomi, skriver Bertel Haarder, der vil have mere moral i den borgerlige argumentation.

Af Bertel Haarder (V)
MF og tidl. kulturminister, undervisningsminister og europaminister

Blå blok tabte, men regeringsalternativet er intakt med Venstre i fremgang som ledende parti og Venstres formand som selvfølgelig alternativ statsminister.

Det forhold, at V-formanden inviterede S til regeringssamarbejde, ændrer intet ved dette, bortset fra at det kom lidt overraskende for alle parter.

Politik er jo kamp og samarbejde. Først kæmper vi, derefter samarbejder vi. Hvilket netop er, hvad vælgerne kræver.

Det er kun et problem, hvis samarbejdet fører til en udtværing af partiernes udgangspunkter. Derfor har jeg altid været tilhænger af, at ministre og forligspartier på en gang tager ansvar og samtidig forbliver i opposition til tingenes tilstand.

Det mener jeg i al beskedenhed, jeg selv praktiserede som minister, især som undervisningsminister i 80´erne, hvor de radikale og rød blok gjorde det umuligt at gennemføre min og Schlüter-regeringens politik. Jeg stillede forslag, som stødte imod flertal i Folketinget. F.eks. fik jeg aldrig flertal for en folkeskolereform. Men jeg gjorde forsøget i al åbenhed, og både regeringen og jeg selv havde det fint med, at vi åbent viste, hvad vi helst ville gennemføre, selv om der ikke var flertal.

Det behøver ikke være et nederlag for en mindretalsregering, at den ikke kan komme igennem med sin politik. Og det er ikke et problem for en regerings støttepartier, at de på visse punkter bringer den regering, de støtter, i mindretal. Tværtimod kan det være en fordel for profileringen. Og det er helt i overensstemmelse med folkestyrets og parlamentarismens idé.

Det var jo en ærlig sag, at Liberal Alliance ikke kunne komme igennem med topskattelettelser, fordi der var et stort flertal imod i Folketinget. Problemet var, at partiet gjorde det til et ultimativt krav og truede med at vælte regeringen - og derefter blev latterliggjort, da kravet blev udskiftet med ministerposter. I stedet skulle partiet have pralet langt mere af de skattelettelser, der faktisk blev gennemført, samtidig med at de fastholdt deres opposition til tingenes tilstand.

Personligt har jeg det som Anders Fogh, der ofte slog fast, at "skattelettelser, det er ikke noget, man skal gå til valg på. Det er noget, man skal gennemføre!" Underforstået: skattelettelser vil altid rejse fordelingsspørgsmål og blive angrebet og skammet ud af de røde partier, men når lettelserne først er gennemført, bliver de sjældent rullet tilbage.

Jeg vil tilføje, at jeg altid har betragtet skattelettelser som et håbløst valggrundlag, fordi det er åndløst og blottet for idé-kraft, og fordi det uundgåeligt stempler de blå partier som de velbjergedes beskyttere.

De svenske Moderater tabte valg efter valg på skattelettelser, og først, da de holdt op med det, fik de regeringsmagt. Hvorefter de gennemførte store skattelettelser under finansminister Anders Borg.

Et særligt problem for de blå er, når den private sektors "pengegrise" i bestyrelseslokalerne bevilger hinanden vilde stigninger i løn og bonuser og derved lægger markedsøkonomien for had. Det bekræfter de rødes fordomme imod den private sektor og giver dem vind i sejlene, når de vil indføre et skadeligt kontrol- og skatteregime, der begrænser den økonomiske frihed.

Det skal være "de blås” varemærke, at de, der har meget og bestemmer meget, af sig selv holder sig på den samfundsansvarlige "måtte". Ingen frihed uden moral. Eller, som det hed i Venstres gamle partiprogrammer: Frihed under ansvar.

De blå skal lære at argumentere moralsk. Det er for samfundets og velfærdens skyld, at vi ønsker privat vækst. Det er for fremtidige generationers skyld, at vi insisterer på en ansvarlig økonomi.

Angrebet på den kommende røde regering i Danmark skal være:

Den risikerer at formøble flere års fremgang i beskæftigelse og værdiskabelse og gøre os fattigere, når udgifterne øges og flere sendes på pension, samtidig med at den afviser kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det bliver til kortsigtet velfærd på bekostning af velfærden på lang sigt. Det er venstrefløjspopulisme, ligesom kravet om minimumsnormeringer.

De blå skal også blive bedre til at lære af dem, der gør det bedst - kommuner, institutioner og andre lande. Næsten alle problemer er løst - et eller andet sted i landet. Det gælder om at finde frem til den gode praksis og få den til at brede sig. Eksempel: De finske minimumsnormeringer er henholdsvis 4 og 8 for vuggestuer og børnehaver, medens den danske venstrefløj vil sætte dem ned på henholdsvis 3 og 6.

Henvisning til god og ansvarlig praksis er det bedste svar på de røde partiers endeløse, uansvarlige overbud, som er til skade for almeninteressen.

-------

Bertel Haarder, MF for Venstre. Blandt andet tidligere EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel DI: Uden private plejehjem ser det sort ud for de ældre DI: Uden private plejehjem ser det sort ud for de ældre Næste artikel Kirkens Korshær: Systemet svigter de svageste Kirkens Korshær: Systemet svigter de svageste