Debat

Brancheforeningen Cirkulær: Kommende danske EU-politikere må kæmpe imod ildevarslende tendens

Danmark risikerer at stå i et grønt vakuum, hvis EU's ambitionsniveau for cirkulære økonomi taber fart, og regeringen fortsætter med at basere grønne planer på netop EU-regulering, skriver Arne Boelt og Thomas Møller Nielsen.

På mange måder giver det god mening, at Danmark presser på i EU-systemet for at sikre ambitiøs grøn regulering, blandt andet for at sikre et acceptabelt bundniveau i hele Unionen, skriver Arne Boelt og Thomas Møller Nielsen.
På mange måder giver det god mening, at Danmark presser på i EU-systemet for at sikre ambitiøs grøn regulering, blandt andet for at sikre et acceptabelt bundniveau i hele Unionen, skriver Arne Boelt og Thomas Møller Nielsen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Arne Boelt
Thomas Møller Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når danskerne stemmer til Europa-Parlamentet 9. juni, stemmes der også om konkret lovgivning. I hvert fald når det kommer til cirkulær økonomi, hvor en stor mængde af den hjemlige regulering har både direkte og indirekte ophæng i fælles regler for alle europæere. 

Det er godt. Men det kan også risikere at blive en bekvem undskyldning for hjemlige politikere for ikke til fulde at praktisere prædikenen om Danmark som et grønt foregangsland. 

Der hviler derfor et større ansvar end nogensinde før på skuldrene af vores kommende danske hold af Europaparlamentarikere. 

Danmark skal presse EU

På mange måder giver det god mening, at Danmark presser på i EU-systemet for at sikre ambitiøs grøn regulering, blandt andet for at sikre et acceptabelt bundniveau i hele Unionen. 

Inden for EU er der stor forskel på, hvor langt landene er i sin affaldshåndtering. Eksempelvis sender Spanien hele 52 procent af husholdningsaffaldet til nedgravning på deponier. I Danmark er tallet knap to procent.

Læs også

Det indre marked og varernes fri bevægelighed er et andet godt argument for, at den fulde værdi af miljøinitiativer først indfries, når de bliver til EU-krav.

Omvendt risikerer vi et grønt vakuum, hvis ambitionsniveauet i EU-institutionerne taber fart, og den danske stat og regering fortsat baserer deres grønne ambitioner og rigtig meget affaldslovgivning på netop EU-regulering. 

Så hvad gør Danmark, hvis det, vi kan kalde 'EU-sporet' i dansk cirkulær økonomi-politik fejler?

EU kan lære af Danmark

For tiden diskuteres især Erhvervsstyrelsens principper for, hvordan EU-regler skal implementeres i dansk lovgivning.

Meget mere tydeligt, end i den danske plan for cirkulær økonomi, bliver det nok ikke. Her står der direkte: "Det er en helt central del af regeringens arbejde med cirkulær økonomi at påvirke den europæiske udvikling".

Det må være på sin plads med en plan B for, hvad Danmark gør, hvis EU-sporet i Danmarks grønne politik fejler.

Arne Boelt og Thomas Møller Nielsen
Hhv. formand og næstformand, Brancheforeningen Cirkulær

Af samme årsag har Danmark undladt at sætte et konkret mål for at reducere danske husholdninger og virksomheders affaldsmængder, samt undladt at indføre et producentansvar på tøj og tekstiler.

De fleste mennesker med interesse for grøn politik har nok lagt mærke til diskussionen om 'grøn' metaltræthed i EU-parlamentet og Ministerrådet.

Netop denne tendens så vi tydeligt i det nylige forløb med en ny emballageforordning, hvor de cirkulære visioner endte med at blive udvandet som følge af lobbypres fra fastfood-aktører og producenter af engangsemballager. 

Det mener vi er en ildevarslende tendens, som vi håber, at Danmarks næste hold parlamentarikere vil være opmærksom på. 

Vores opfordring er derfor todelt: 

Uanset sammensætning af det danske hold af kommende europaparlamentarikere er det vores håb og anbefaling, at de nye medlemmere af Europa-Parlamentet kæmper for at øge det grønne ambitionsniveau i EU-systemet.

Det er til gavn for ikke blot den cirkulære økonomi - men også for de danske virksomheder, der arbejder med genbrug, højkvalitetsgenanvendelse eller produktion af langtidsholdbare, cirkulære og klimavenlige produkter. Både vi i kommunerne, den danske stat og Danmark som helhed er faktisk afhængige af jeres indsats.

Danmark skal have en plan B

Den anden opfordring er til regeringens ministre og embedsværket i ministerier og styrelser: Det må være på sin plads med en plan B for, hvad Danmark gør, hvis EU-sporet i Danmarks grønne politik fejler.

Skal vi læne os mere op ad relevante nabolandes regulering, hvis ikke de ønskede ændringer implementeres på EU-niveau?

Der er behov for dygtige danske politikere med lidt skarpe albuer, hvis EU skal holde momentum i omstillingen mod en cirkulær økonomi.

Arne Boelt og Thomas Møller Nielsen
Hhv. formand og næstformand, Brancheforeningen Cirkulær

Skal vi skrue op for EU-diplomatiet? Skal principperne for implementering af EU-regulering justeres? 

Den seneste tid har vi heldigvis set to gode eksempler på, at Danmark godt kan gå foran.

Først ambitionen om at indføre et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og tekstiler - og senest Magnus Heunickes (S) udmelding om at ville undersøge, om nikotinposer kan omfattes af oprydningsansvaret på tobaksprodukter. 

I Brancheforeningen Cirkulær følger vi med spænding det kommende valg. Vi håber, at Danmark sender en flok politikere afsted med store ambitioner for den cirkulære omstilling.

Der er behov for dygtige danske politikere med lidt skarpe albuer, hvis EU skal holde momentum i omstillingen mod en cirkulær økonomi. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Arne Boelt

Formand, Brancheforeningen Cirkulær
Tømrer, Falckredder

Thomas Møller Nielsen

Næstformand, Brancheforeningen Cirkulær
samfundssproglig student, Frederiksværk gymnasium, bestyrelses akademiet ved Plesner

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00